Tre års ventetid er ved at være forbi for Zoologisk Have i København og dens hundredtusindvis af gæster.
Tirsdag 10. juni åbner ZOO officielt sit nye, arkitekttegnede elefanthus for offentligheden. Gæsterne i haven vil for første gang opleve de kæmpestore glaskupler, den brede balkon og et gulv fuld af sand, som på få måneder har gjort elefanterne sundere og gladere, end de var i det gamle, cementfyldte elefanthus.
»Sandet virker som et fitnesscenter på dem. Man kan allerede se større muskler på den gamle hun, og hun går bedre end før,« fortæller zoolog Katrine Friholm Villumsen.
Det nye elefanthus er forbedret på mange områder i forhold til det gamle elefanthus. Det er lysere, varmere, større, og indretningen gør det endda mere sandsynligt, at elefanterne kan føde endnu flere unger, som har det godt efter fødslen.
Igen er kodeordet sandet, der ligger med en gennemsnitlig højde på 60 cm overalt i huset. En hun-elefant i dårlig form har svært ved at yngle og føder typisk unger, som er federe end andre unger, fordi hun har spist for meget i forhold til, hvor lidt hun rører sig.
»Det kan være fatalt for både mødre og unger. Men nu får de en helt anden motion, og selvom vi ligger i top-5 i verden, når det kommer til antallet af unger født i fangenskab, så kommer vi formentlig til at stå endnu stærkere på det område,« mener Katrine Friholm.
Katrine Friholm har været med i arbejdet omkring elefanthuset siden begyndelsen i 2005. Hun har været med til at indsamle og udtænke alle de detaljer, der skal give elefanterne en god dagligdag i deres nye hjem, som de flyttede ind i tilbage i marts.
Hele grundtanken med det nye elefanthus er, at det skal være indrettet efter viden om elefanternes naturlige adfærd og døgnrytme. Det var det gamle elefanthus ikke.
Elefanter sveder ved neglerødderne. Men i kraftig varme henter de op til en liter væske ud fra en kirtel i munden til at kaste over kroppen til afkøling.
Zoologisk Have har hentet fakta hos kolleger og konsulenter i udlandet, i omfattende litteraturstudier og gennem havens egne studier og erfaringer. Dem vender vi tilbage til om lidt.
Én af de vigtigste ændringer i forhold til det gamle elefanthus er, at hunner og unger nu har mulighed for at leve side om side med hinanden hele døgnet rundt.
»Elefanter er sociale dyr, og hunnerne skal gå sammen som den meget integrerede flok, de er i naturen. De skal sove sammen og hjælpe hinanden. For eksempel hjælper de unge elefanter de ældre med at passe på de små unger, og på den måde får de meget større chance for selv at blive gode mødre. Det gamle hus har trukket med, at førstegangsmødre aldrig har deltaget i en fødsel, men nu har de en enestående mulighed for at være en velfungerende enhed, ligesom de er i naturen,« fortæller Katrine Friholm.
De store flokke kræver plads, og det har elefanterne fået. Det nye elefanthus er med sine 1.000 kvm. hele fire gange større end det gamle.
Arealet udenfor er også vokset markant - fra 800 til over 4.000 kvm. Det er indrettet som et udtørret flodleje med et tre meter dybt vandhul. Senere kommer også egestammer, og arealet skal i det hele taget indrettes sådan, at elefanterne får mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Det inkluderer at kunne gnubbe sig op ad træstammer for blandt andet at fjerne gammel hud, så kroppen kan holde sig afkølet. Som en ekstra luksus er installeret vandkanoner, der sørger for friske mudderpøle og som med tiden vil pumpe afkølende vand ud over elefanterne, når de trykker på en knap.
»Elefanter bliver let skoldede, så de skal have masser af vand og mudder. Det er også vigtigt, at alle hunnerne kan være i vandhullet samtidig og dyrke »mudderleg«, for den adfærd er vigtig for flokkens sammenhold. Den store matriark er en gammel cirkuselefant, og den hoppede direkte ud i vandet, første gang den så det,« smiler Katrine Friholm.
Enkelte behov er så grundlæggende, at de har været lette at opfylde for zoologerne. Hunner og unger skal for eksempel gå adskilt fra hannerne, ligesom de gør i naturen.
Men andre opgaver er mere indviklede. Elefanterne bruger op til 80 procent af deres vågne tid på at æde og lede efter føde. Det skal de også have mulighed for på den trods alt begrænsede plads i ZOO. Men zoologerne skal også sørge for, at publikum forstår, hvad der sker, for det er en del af Zoologisk Haves formål at oplyse om dyrenes liv i naturen.
»For elefantens skyld kunne godt forlænge fødesøgningen ved at lave lutter røde bolde med kokosnødder i, men publikum ville ikke se det som andet end leg. Der skal være en balance, og derfor laver vi for eksempel et reb højt oppe med forskellige aktiviteter. Det kan være en spand med hul, som skal rystes for at få gulerødder ud eller sække med halm, der lugter af næsehorn. Sådan én vil elefanten undersøge, pille ved, hive ned og trampe på. Men vi skal hele tiden ligge på et højt abstraktionsniveau, for jo mere intelligent et dyr er, des flere forskellige ting skal vi lave. Skovsneglene er lidt lettere at have med at gøre,« smiler Katrine Friholm.
For at lave det optimale elefanthus har zoologerne observeret elefanterne om natten, så de kan se, hvad og hvor meget elefanterne laver (»time budgets«) og hvornår (»aktivitetsmønstre«).
Undersøgelsen viste blandt andet, at elefanterne brugte mindre tid end i naturen på at finde og æde deres føde. Det gav store tidshuller uden naturlige aktiviteter, og det betød, at flere af elefanterne udviklede tvangsbevægelser - stereotypier - af ren kedsomhed.
»Nu har vi skruet væsentligt op for den tid, de bruger på mad. Vi har foderstationer, hvor de kun kan finde føden i små portioner, så de ikke bare kan æde 200 kilo mad på én gang. Vi har også fundet ud af, at elefanterne vågner en time, før stereotypien indtræder. Derfor åbner vi foderautomaterne på tid, så elefanterne får en tøndefuld æbler midt om natten. Det skal gøres lige på det tidspunkt, hvor de er vågne, men endnu ikke keder sig. På den måde forstyrrer det ikke deres rytme, og det gør, at de ikke får stereotypier. Det er fantastisk,« siger Katrine Friholm.
Elefanterne har endda selv givet en snabel med i indretningen af deres nye hus. Elefanter har ligesom andre dyr brug for salt. For at udfordre elefanten, havde en dyrepasser puttet et stykke salt inde i et rør med et hul i. Tanken var, at elefanten kunne få lidt af saltet ud med spidsen af snablen, men den ældste hunelefant - matriarken - fandt hurtigt en anden løsning: At blæse vand ind i røret og drikke vandet med det salt, der løb med ud.
»Det blev vi enormt glade for. Hun løste en opgave bedre, end vi kunne løse den, og på den måde har elefanterne været med til at designe deres nye hus. Og det skal de blive ved med,« siger Katrine Friholm.
Elefanternes liv i det nye hjem
Zoologer har i samarbejde med dyrepassere formuleret nogle grundvilkår, som skal give det komplekse dyr en god hverdag i ZOO. De er nået frem til seks forståelige og praktiske mål, som skal være opfyldt i det nye elefantanlæg:
I det gamle elefanthus fra 1914 måtte den store han for eksempel vride sin nakke, når han lå ned og sov, fordi stødtænderne ramte cementgulvet. Nu borer han sig ned i en sandbunke og støtter sin store krop rigtigt.
Det nye elefantanlæg
• Det nye areal til elefanterne dækker i alt 10.000 kvm. Det svarer til 10 procent af Zoologisk Haves samlede areal.
• Det har taget tre år at få anlægget på plads.
• Prisen er 280 millioner kroner, som primært er fundet i fonde som Realdania, Arbejdsmarkedets Feriefond og Augustinus Fonden.
• Selve elefanthuset er designet af arkitekten Norman Foster, der tidligere har designet store anlæg som lufthavnen i Hong Kong og det nye Wembley stadion i England.
• Indretningen bygger på forskning af især Raman Sukumar fra Indien, som med Katrine Friholms ord er én af de få, der har taget en rygsæk på og er vandret efter de vilde elefanter i regnskoven. En anden grundpille er G.M. McKay, som allerede i 1973 lavede ét af de største værker om elefanter i naturen ud fra observationer med og med underbyggende statistik.
• Forgængeren - det 94 år gamle elefanthus - bliver formentlig lavet om til restaurant.
