Der er efterhånden undsluppet mange billeder af livet på og udenfor den Internationale Rumstation, ISS. Men de bliver altså ikke mindre imponerende af den grund.
Én af de nuværende beboere på rumstationen er 43-årige Karen Nyberg. Hun har taget sit 50mm-kamera med, og hun er flittig til at knipse på rumstationen, som er i kredsløb om Jorden i cirka 400 kilometers højde.
50mm-kameraer kommer meget tæt på at efterligne verden, som det menneskelige øje ser den.
Motiverne er mangfoldige
Karen Nyberg tager billeder af:
-
Meteorologiske fænomener og menneskeskabte kulturer på Jorden
-
Hun tager billeder af Månen, stjernerne og rummet i det hele taget.
-
Og så deler hun også billeder af livet på den 916 kubikmeter store rumstation
Hun deler billederne i sin Twitter-strøm, og øverst i artiklen her kan du se 15 af de bedste fra august måned, 2013. Disse billeder er udelukkende fra den seneste måned, og der er mange flere smukke og fascinerende billeder at dykke ned i.
Du kan i øvrigt se, hvordan Karen Nyberg vasker sit store hår her.
Solen på vej op, mens Månen er på vej ned (til højre) – 4. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Stjernebilledet Plejaderne eller Syvstjernen våger over øerne Réunion og Mauritius i det indiske ocean, der oplyses af Månen – 25. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Solopgang – 11. august (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Her ses Jorden og Orion. De tre kraftigt lysende stjerner på stribe er Orions bælte – 15. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Månen på vej op over verden – 22. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Øen Guadalupe ud for Baja-halvøen eller det sydlige Californien tegner mønstre i skyerne – 24. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Solen spejler sig i Middelhavet ud for Tunesiens kyst – 18. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Bangkok gemt under et let skydække set fra oven – 15. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Her krummer Melbourne, Australia sig omkring Port Phillip Bay – 15. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Her har Karen Nyberg fanget store skovbrande, der hærger i Californien – 26. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Fra denne kontrolpost kunne Karen Nyberg styre fragtmodulet HTV4 på plads på ISS. Billedet her er dog fra en øvelse – 5. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Don’t try this at home – 9. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Med på fragtmodulet HTV4 var der blandt andet hvidløgs-pasta. Det bruger Karen Nyberg her som en smagsgiver i en pose rehydreret asparges – 16. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
Her demonstrerer Karen Nyberg én af de allervigtigste evner som astronaut på ISS: at kunne sy – 3. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
En overjordisk snack ombord på ISS. Peanut butter og chokolade klemt mellem to vafler og varmet i deres madvarmer – 18. august. (Foto: Karen Nyberg / Twitter)
1
/
15