Saturns måne Helene i fokus
Rumsonden Cassini har igen set nærmere på saturnmånen Helene, der deler bane med planetens fjerdestørste måne, Dione.

Ringplaneten Saturn har ikke mindre end 62 kendte måner, der kredser om planeten. Kun Jupiter har flere kendte måner, nemlig 63.
Billedet her viser en af Saturns mindre måner, Helene, optaget af Cassini-sonden d. 31. januar i år fra en afstand på ca. 31.000 km.
Helene, der blev opdaget i 1980, har en uregelmæssig form og er ca. 33 km stor. Den lille måne kredser i samme bane om Saturn som planetens fjerdestørste måne, Dione. Deres afstand til planeten er 377.400 km og omløbstiden er 2,74 jorddøgn.
Helene befinder sig 60 grader foran Dione i deres fælles kredsløb om Saturn.
Den er derfor en såkaldt trojansk måne for Dione opkaldt efter de trojanske asteroider, der kredser 60 grader foran og bagved planeten Jupiter.
Ikke det første nærbillede
Det er samspillet mellem Solens og Jupiters tyngdekraft, der skaber stabile punkter 60 grader foran og bagved planeten. For Helene's vedkommende er det Saturns og Dione's tyngdekraft, der gør det muligt for månen at befinde sig her.
Billedet her er ikke det første nærbillede af Helene optaget af Cassini.
Den 3. marts sidste år fløj sonden nemlig forbi den lille måne i en afstand på ca. 1.900 km. Også d. 20. juli 2007 fik Helene besøg af Cassini. Med sine skarpe billeder af Helene og de andre måner kan forskerne lære mere om Saturns store familie af naturlige satellitter.
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Grønlands 'sjældne jordarter' kan redde Europa ud af en knibe
20. april 2011 kl. 03:56 -
Sådan vejer man neutrinoer med galakser
28. januar 2010 kl. 14:30
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 4 timer 23 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 4 timer 40 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Polvending
Hercobulus og Tyche er fantasiplaneter, og komet C/2010 X1 Elenin er en lille isklump på et par kilometer i diameter, som ikke kommer Jorden nærmere end omkring 40 millioner kilometer i midten af oktober 2011.
Risikoen for at en planet på Jupiters størrelse eller blot én på 4× Jordens størrelse ’lige kigger forbi’ er ikke større end chancen for, at du får 7 rigtige i lotto hver uge i resten af din levetid.
Jordskælvet i Japan har intet at gøre med hypotetiske dværgplaneter. Det skyldes udelukkende pladetektonik.
(2)
og at det meget muligt skyldes en "Hercobulus", eller "Tyche planeten" eller den sidste nye komet C/2010 ELENIN.
Det er noget med, at hvis et objekt, med massiv nok størrelse, ville kunne forårsage det.
Foreksempel hvis en planet 4x jupiters størrelse, eller bare 4x jordens størrelse, lige kiggede forbi......
Det er noget med magnetismefæren og andre spheres/fære's, ville blive suget ind i objektets fære's eller noget i den dur. Og at vi kan se det på Chile jordskælvet, Japans jordskælv, og endda også det meget mærkelig vejr vi har haft for nyligt. De porstår, at det kun vil blive værre fra nu af. Modbevis ville være dejligt.
Dværgplanet
Kan det udelukkes at en dværgplanet, vil komme tæt nok på jorden, til at forårsage et polarskifte? Der strømmer med billeder, videoer og såkaldte "beviser" for at der meget muligt, vil kunne ske et polarskifte, de næste par år (2012). Derefter har jeg set et billede, fra et seriøst foredrag, i amerika med nogle geologer og astronomer (osv), som viser at Danmark, Englang, meget af Amerika, Norge, Sverge, Portugal, Tyskland osv. (det meste af Europa) vil gå under vand. Og at det vil enten gå meget langsomt, eller meget hurtigt, og at det meget muligt skyldes en "Hercobulus", eller "Tyche planeten" eller den sidste nye komet C/2010 ELENIN. Jeg har ingen viden på faget, what so ever, så det ville være skyndt med lidt modbeviser, fra videnskab dk. Indtil videre har det ikke hjulpet at skrive til jer. :-)
Jeg er 19 år, og forstår stadigvæk meget lidt af fysikkens love, og rummet generalt.
Hav en fortsat god dag.
19.000 km
Afstand var 19.000 km og ikke 1.900 km da vi fløj forbi Helene - første gang var vi næsten 32.000 km væk
http://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA12723
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c4/Helene_over_Saturn.jpg