Annonceinfo

Saturn og Titan i nyt, smukt portræt

Rumsonden Cassini har optaget et smukt portræt af ringplaneten Saturn og dens største måne, Titan.

Emner: , ,
Saturn med Titan i forgrunden. (Foto: NASA/JPL-Caltech/SSI)

Ringplaneten Saturn har ikke færre end 62 kendte måner, der kredser i hver deres bane om planeten. Rumsonden Cassini, der siden 1. juli 2004 har kredset om Saturn, optager jævnligt billeder af en eller flere af månerne.

Billedet her er et smukt eksempel med Saturns største måne Titan foran planeten med det enorme ringsystem set direkte ind mod kanten.

Billedet, der er gengivet i ægte farver, er en kombination af flere optagelser lavet d. 6. maj i år, mens Cassini befandt sig 778.000 kilometer fra planeten.

Titan har en tæt atmosfære

Med en diameter på 5.150 kilometer er Titan den næststørste måne i hele Solsystemet - kun overgået af Jupiters måne Ganymede.

Titan udmærker sig dog særligt, fordi den som den eneste måne i Solsystemet har en tæt atmosfære. Den består mest af kvælstof, mens den næsthyppigste ingrediens i atmosfæren er metan (naturgas).

På grund af sollysets påvirkning danner metanet en uigennemsigtig tåge, men optagelser i infrarødt lys (varmestråling) kan se gennem tågen.

Cassini kan se gennem Titans dis

Cassini gennemfører også jævnligt tætte forbiflyvninger af Titan, hvor sonden også kan bruge sin radioantenne som radar til at se gennem disen i Titans atmosfære.

Med disse radarobservationer har forskerne i de senere år afsløret søer på den store månes iskolde overflade (ca. -180 grader Celsius).

Søerne består af flydende metan og ethan, der til tider regner ned på Titans overflade.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Titanernes kamp for livet

I den græske mytologi repræsenterede Titanerne den ældste generation af guder. De blev involveret i et opgør med de Olympiske guder, som overvandt Titanerne og overtog magten. Chancen for at finde en levende Titan er derfor meget lille, og ligeledes er chancen for at finde liv på Saturnmånen Titan meget lille.

Titan kredser om Saturn sammen med mere end 60 andre måner, og hele systemet befinder sig omkring 10 gange længere fra Solen end Jorden. Det betyder, at den modtagne solstråling (lys og varme) er 100 gange mindre end for Jordens vedkommende.

Temperaturen så langt fra Solen er derfor langt under frysepunktet. Som det fremgår af artiklen har Titan en gennemsnitlig overfladetemperatur i nærheden af ÷180°C. Det skyldes som nævnt afstanden fra Solen, men også Titans tætte atmosfære, der er så tyk, at den kun lader en meget begrænset mængde lys og varme slippe igennem, og overfladen kan ikke ses fra hverken Jorden eller fra rumsonder.

Titan kan derfor kun undersøges ved brug af radar eller ved at sende en rumsonde ned gennem atmosfæren. Og faktisk er begge disse metoder allerede blevet benyttet.

Rumsonden Cassini ankom til Saturn i 2004, og den medbragte en landingskapsel, kaldet Huygens, som blev sendt ned gennem Titans atmosfære og efterfølgende landede på månens overflade. Selve Cassini-sonden har undersøgt Titan med radar, hver gang den under sin omkredsning af Saturn er passeret tilpas tæt på.

Ved en temperatur som på Titan er metan og ethan flydende, og det samme gælder for ilt. Ilt fryser ved ÷219°, og dets kogepunkt er ÷183°C.

Titan er således ikke et sted, hvor forskerne forventer at finde liv, men der er et andet forhold, som gør den interessant. Under Huygens-sondens nedstigning undersøgte dens instrumenter den kemiske aktivitet i Titans atmosfære og den fandt mange forskellige organiske molekyler. Disse molekyler blive splittet af Solens ultraviolette stråling i den øverste del af atmosfæren og kan forbinde sig med andre molekyler og derved skabe mere komplicerede organiske molekyler. Det er f.eks. på den måde, Titans ethan er blevet dannet ud fra metan.

En sådan aktivitet er interessant, fordi den menes at svare til forholdene på den tidlige jord for 4 milliarder år siden, så ved at studere Titan, kan forskerne muligvis få et indblik i, hvordan livet opstod her på Jorden.

Er der liv på Titan?

Eller kan man skabe liv deroppe v.h.a. planter?
Metan er jo en kulbrinte - så mangler der bare ilt - eller hva?

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg