Saturn og Titan i nyt, smukt portræt
Rumsonden Cassini har optaget et smukt portræt af ringplaneten Saturn og dens største måne, Titan.

Ringplaneten Saturn har ikke færre end 62 kendte måner, der kredser i hver deres bane om planeten. Rumsonden Cassini, der siden 1. juli 2004 har kredset om Saturn, optager jævnligt billeder af en eller flere af månerne.
Billedet her er et smukt eksempel med Saturns største måne Titan foran planeten med det enorme ringsystem set direkte ind mod kanten.
Billedet, der er gengivet i ægte farver, er en kombination af flere optagelser lavet d. 6. maj i år, mens Cassini befandt sig 778.000 kilometer fra planeten.
Titan har en tæt atmosfære
Med en diameter på 5.150 kilometer er Titan den næststørste måne i hele Solsystemet - kun overgået af Jupiters måne Ganymede.
Titan udmærker sig dog særligt, fordi den som den eneste måne i Solsystemet har en tæt atmosfære. Den består mest af kvælstof, mens den næsthyppigste ingrediens i atmosfæren er metan (naturgas).
På grund af sollysets påvirkning danner metanet en uigennemsigtig tåge, men optagelser i infrarødt lys (varmestråling) kan se gennem tågen.
Cassini kan se gennem Titans dis
Cassini gennemfører også jævnligt tætte forbiflyvninger af Titan, hvor sonden også kan bruge sin radioantenne som radar til at se gennem disen i Titans atmosfære.
Med disse radarobservationer har forskerne i de senere år afsløret søer på den store månes iskolde overflade (ca. -180 grader Celsius).
Søerne består af flydende metan og ethan, der til tider regner ned på Titans overflade.
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se billederne af de nye arters top 10
18. juni 2013 kl. 13:08For at fejre artsbestemmelsens fader, Carl von Linné, har en komite udvalgt en top 10 over de mest interessante arter, der er blevet navngivet i 2012. Se de flotte billeder af arterne her. -
Sådan renser vi regnvandet mest effektivt
17. juni 2013 kl. 17:25Er regnvand skadeligt for vandmiljøet? Hvad sker der, når regnvand fra byer ledes ud i vandmiljøet? -
Se, hvordan en galakse udvikler sig
16. juni 2013 kl. 15:27Det ville tage milliarder af år, hvis man skulle se, hvordan en galakse vokser. Ved hjælp af supercomputere har forskere nu simuleret en galakses udvikling for at forstå, hvordan den udvikler sig.
Mest læste på Videnskab.dk
-
16/06
-
14/06
-
13/06
-
13/06
-
13/06
-
18/06
-
17/06
-
17/06
-
13/06
-
12/06
Det læser andre lige nu
-
Livet efter døden opfattes på mange forskellige måder
4. marts 2010 kl. 09:29 -
Filosof: Vi er ikke ansvarlige for vores egen sundhed
13. juni 2013 kl. 03:48 -
Nøgen snegl stjæler gener fra alge
28. november 2008 kl. 10:07
Spørg Videnskaben
-
Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?
17. juni 2013 kl. 12:35 -
Hvorfor får man vokseværk?
16. juni 2013 kl. 09:44
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:01
-
09:44
-
09:32
-
09:23
-
10:21
Mest sete video
-
Rygter: Rotte fundet på Mars
10. juni 2013 kl. 13:56 -
Havbunden flyder med skrald
10. juni 2013 kl. 10:34 -
Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser
17. juni 2013 kl. 13:36
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 1 minut 7 sekunder siden
[Fremtidens børn bliver dummere, fordi vi forgifter dem]
-
Af Kaare Meldgaard for 3 timer 1 minut siden
[Filosof: Vi er ikke ansvarlige for vores egen sundhed]
Seneste blogindlæg
-
Besøg hos landmænd fremmer elevers nysgerrighed og engagement
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Kan man eje et gen? Svaret er nej!
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Titanernes kamp for livet
I den græske mytologi repræsenterede Titanerne den ældste generation af guder. De blev involveret i et opgør med de Olympiske guder, som overvandt Titanerne og overtog magten. Chancen for at finde en levende Titan er derfor meget lille, og ligeledes er chancen for at finde liv på Saturnmånen Titan meget lille.
Titan kredser om Saturn sammen med mere end 60 andre måner, og hele systemet befinder sig omkring 10 gange længere fra Solen end Jorden. Det betyder, at den modtagne solstråling (lys og varme) er 100 gange mindre end for Jordens vedkommende.
Temperaturen så langt fra Solen er derfor langt under frysepunktet. Som det fremgår af artiklen har Titan en gennemsnitlig overfladetemperatur i nærheden af ÷180°C. Det skyldes som nævnt afstanden fra Solen, men også Titans tætte atmosfære, der er så tyk, at den kun lader en meget begrænset mængde lys og varme slippe igennem, og overfladen kan ikke ses fra hverken Jorden eller fra rumsonder.
Titan kan derfor kun undersøges ved brug af radar eller ved at sende en rumsonde ned gennem atmosfæren. Og faktisk er begge disse metoder allerede blevet benyttet.
Rumsonden Cassini ankom til Saturn i 2004, og den medbragte en landingskapsel, kaldet Huygens, som blev sendt ned gennem Titans atmosfære og efterfølgende landede på månens overflade. Selve Cassini-sonden har undersøgt Titan med radar, hver gang den under sin omkredsning af Saturn er passeret tilpas tæt på.
Ved en temperatur som på Titan er metan og ethan flydende, og det samme gælder for ilt. Ilt fryser ved ÷219°, og dets kogepunkt er ÷183°C.
Titan er således ikke et sted, hvor forskerne forventer at finde liv, men der er et andet forhold, som gør den interessant. Under Huygens-sondens nedstigning undersøgte dens instrumenter den kemiske aktivitet i Titans atmosfære og den fandt mange forskellige organiske molekyler. Disse molekyler blive splittet af Solens ultraviolette stråling i den øverste del af atmosfæren og kan forbinde sig med andre molekyler og derved skabe mere komplicerede organiske molekyler. Det er f.eks. på den måde, Titans ethan er blevet dannet ud fra metan.
En sådan aktivitet er interessant, fordi den menes at svare til forholdene på den tidlige jord for 4 milliarder år siden, så ved at studere Titan, kan forskerne muligvis få et indblik i, hvordan livet opstod her på Jorden.
Er der liv på Titan?
Eller kan man skabe liv deroppe v.h.a. planter?
Metan er jo en kulbrinte - så mangler der bare ilt - eller hva?