Sådan vil dansk forsker redde sumatra-næsehornet
Sumatra-næsehornet er stærkt truet, og et nyt studie konkluderer, at der nu kun findes 100 individer i det fri. Den danske ph.d.-studerende Rasmus Gren Havmøller er fast besluttet på at få vendt udviklingen.

I mange år har sumatra-næsehornet været stærkt truet, og udviklingen ser stadig sort ud for det lille næsehorn.

I en ny videnskabelig artikel med den danske ph.d.-studerende Rasmus Gren Havmøller som hovedforfatter, konkluderes det, at sumatra-næsehornet nu er uddødt i Malaysia, og at der kun er omkring 100 individer tilbage i det fri.

Rasmus Gren Havmøller fortæller, at sumatra-næsehornet er blevet så truet af flere årsager. Dels er dyret offer for krybskytteri, og dels bliver dens habitat stadig mindre.

Det betyder, at de sumatra-næsehorn, som er i naturen, bliver mere og mere isolerede fra hinanden.

»Sumatra-næsehornene lever i så lave tætheder nu, at de simpelthen ikke møder hinanden. Og derfor yngler de ikke. Derfor er der brug for at finde ud af, hvor de er og derefter få dem bragt sammen. Dermed ikke sagt, at de skal i fangenskab, men de skal bringes sammen,« siger Rasmus Gren Havmøller.

Hvis du trykker på billedet øverst i artiklen, kan du se fotos fra Rasmus Gren Havmøllers arbejde med sumatra-næsehornene.

Kamerafælder og fodspor tegner dystert billede

I Malaysia har man siden 2007 kun observeret to sumatra-næsehorn, og begge disse var enlige hunner. Det til trods for at man i en længere periode både har brugt kamerafælder og søgt efter fodspor fra dyrene.

I 2009 blev den totale bestand af sumatra-næsehorn anslået til mellem 200 til 216 individer, men ifølge Rasmus Gren Havmøller var det tal ikke rigtigt.

»Myndighederne i Malaysia ville dengang ikke anderkende, at bestanden var så lille. Men nu har delstatsregeringen på den malaysiske del af Borneo, Sabah, anerkendt, at der ikke er sumatra-næsehorn tilbage i naturen,« siger han.

Der er brug for en aktiv handlingsplan

De resterende vilde sumatra-næsehorn lever i områder på henholdsvis det nordlige Sumatra og i to områder på den sydlige del af øen, der ligger i Indonesien. De lever altså tre forskellige steder, men der er brug for i højere grad at behandle de tre 'metapopulationer' som én bestand, mener Rasmus Gren Havmøller.

»Der har været meget berøringsangst fra indonesisk side. Man indfanger og flytter normalt ikke store dyr. Der skal lovmæssige ændringer til, så det bliver lettere at bringe næsehornene sammen,« siger han.

For at øge den samlede bestand af sumatra-næsehorn mener Rasmus Gren Havmøller, at der skal et øget internationalt samarbejde til, hvor både vilde dyr og dyr, som nu er i fangeskab, inddrages. Et sådant samarbejde er allerede så småt i gang, hvilket blandt andet har udmøntet sig i, at et sumatra-næsehorn, som har levet i fangenskab i Cincinnati Zoo i USA, er blevet sendt til Sumatra.

Store udfordringer for yngel i fangenskab

I øjeblikket findes der ni sumatra-næsehorn i fangenskab, og ifølge Rasmus Gren Havmøller bør de være en vigtig del af genoprettelsen af den samlede bestand. Men der er visse udfordringer forbundet med at få sumatra-næsehorn til at yngle i fangenskab.

»De individer, man havde fanget og ville avle på, var typisk gamle og havde aldrig været drægtige. Derfor havde de ofte udviklet cyster og tumorer i livmodertragten, og de kunne derfor ikke holde deres drægtighed. Og det er det problem, vi har med hunnerne i Malaysia, som lever i fangenskab. De kan slet ikke holde en graviditet,« siger Rasmus Gren Havmøller.

»Derudover er de voldsomt aggressive over for hinanden, og de er meget territorielle dyr. Så når man sætter hanner og hunner sammen, når hunnen ikke er i østrus (brunst, red.), så slås de og får meget voldsomme fysiske traumer. De har nemlig store tænder, nærmest stødtænder i undermunden, som de slås med. Der har været tilfælde, hvor de har været flere måneder om at komme sig. Det er blandt andet derfor, de er så komplicerede at få til at yngle i fangenskab,« uddyber han.

Enkelte lyspunkter og håb forude

De sumatra-næsehorn, som lever i fangenskab i Malaysia og Indonesien, lever i meget store indhegninger, som er dele af nationalparker, og som ligner næsehornenes naturlige habitat.

Det er derfor muligt at bringe dyr fra fangenskab andre steder sammen med disse dyr.

Rasmus Gren Havmøller understreger dog, at det ikke er flytningen af dyr i fangenskab fra USA til Malaysia og Indonesien, der skal bære værket, men derimod det at bringe vilde sumatra-næsehorn i Indonesien tættere på hinanden.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om det kan lade sig gøre at redde sumatra-næsehornet. Rasmus Gren Havmøller mener, at det er muligt.

»Det hvide næsehorn i Sydafrika og det indiske næsehorn var nede at runde 20-30 dyr i slutningen af 1800-tallet. Og dem er det lykkedes at redde. Vi er i dag oppe over 3.000 individer for de indiske næsehorn. Så jeg tror, det er muligt at redde sumatra-næsehornet. Det er ikke noget, som bliver løst på 5 eller 10 år. Men potentialet er der,« siger han.

Den videnskabelige artikel er publiceret i tidsskriftet Oryx, The International Journal of Conservation.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud