Sådan vejer man neutrinoer med galakser
Hvis man holder et vågent øje med fordelingen af galakser i universet, kan man regne ud, hvor stor en masse neutrinoer har. De små elementarpartikler har nemlig skubbet til stoffet i det tidlige univers.

Det største og det mindste hænger sammen. Man kan blive klogere på nogle af universets mest uanseelige partikler, neutrinoerne, ved at studere nogle af universets største objekter, galakserne. Det er i hvert fald, hvad 27-årige Signe Riemer-Sørensen håber.
Hun har netop fået Det Frie Forskningsråds pris som Ung Eliteforsker. Med prisen følger en bevilling på 1.233.750 kroner, og de skal bruges i Australien.
Her holder WiggleZ-projektet nemlig til. Forskerne down under er ved at være færdige med at skabe et 3D-kort over alle galakserne i en kubikgigaparsec af universet.
Informationen om den præcise placering af de 240.000 galakser i dette enorme volumen er noget, som Signe Riemer-Sørensen kan bruge, når hun skal være med til at bestemme neutrinoernes masse.
Neutrinoerne skubbede til stoffet
»Neutrinoer er de allermindste partikler, vi kender til. Men de påvirkede alligevel den måde, som massen klumpede sammen i det tidlige univers,« fortæller Signe Riemer-Sørensen.
Fakta
VIDSTE DU
En kubikgigaparsec er et kolossalt volumen, der svarer til en kasse på 30.857 milliarder milliarder kilometer på hver led.
»Den måde, galakserne er fordelt på i dag, afhænger faktisk af, hvor stor en masse, neutrinoerne har,« siger hun.
De små neutrinoer var nemlig i stand til at skubbe til det øvrige stof i det tidlige univers. Jo tungere neutrinoer er, desto kraftigere kunne de sprede stoffet ud, så galakserne havde sværere ved at dannes.
»Jo lettere neutrinoerne er, desto flere galakser vil man se i universet, og jo tættere på hinanden vil de være dannet - sådan i grove træk,« siger Signe Riemer-Sørensen.
Galaksefordelingen kan give svaret
Så det giver god mening at kigge på galakser for at blive klogere på neutrinoer. Og derfor er WiggleZ-projektet uhyre interessant for Signe Riemer-Sørensen, hvilket egentlig ikke lå i kortene fra starten:
»WiggleZ er faktisk slet ikke designet til at bestemme massen af neutrinoer - det er designet til at undersøge mørk energi. Men i den forbindelse har forskerne altså målt, hvor galakserne er på himlen, og hvor langt, der er ud til dem - så de ender med et tredimensionalt kort over en del af universet.« »Det unikke ved WiggleZ er, at de går længere ud i universet og kigger på flere galakser, end der hidtil er gjort. Og når man kigger langt ud i universet, kigger man også tilbage i tiden,« fortæller Signe Riemer-Sørensen. Hun er mest interesseret i fordelingen af de tidlige galakser, for her er effekten af neutrinoerne tydeligst.
Den manglende brik i puslespillet
Fakta
Og neutrinoernes masse er en af de brikker, der mangler i fysikernes store puslespil. Den bedste model for det stof og de kræfter, der findes i universet, kaldes for standardmodellen, og den virker rigtig godt, når man for eksempel skal forudsige resultatet af eksperimenter inden for partikelfysik. Men den er ikke helt præcis, når der er neutrinoer involveret.
Ifølge standardmodellen er neutrinoer nemlig masseløse, og da vi nu ved, at de rent faktisk har en masse, skal modellen forbedres. Og her ville en viden om neutrinoernes masse være en stor hjælp - ikke mindst for de partikelfysikere, der arbejder med eksperimenter ved partikelacceleratorer som LHC ved forskningscenteret CERN.
Hvis man kender neutrinoernes egenskaber, bliver det også noget nemmere at bygge neutrinoteleskoper - instrumenter, der kan detektere neutrinoer fra fjerne objekter i universet og dermed gøre forskerne klogere på disse objekter.
Så det ville ikke være så dårligt, hvis Signe Riemer-Sørensen og hendes kolleger kunne komme med et kvalificeret bud på neutrinoernes masse.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
MYTE: Forærede Hækkerup Nordsøolien væk i en brandert?
28. august 2010 kl. 09:37 -
Stinkdyrs lugt fjernes med kemi
1. oktober 2009 kl. 10:46 -
Mexicansk hulesystem kortlagt af dansk forsker
30. juni 2010 kl. 10:05
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 4 timer 21 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 4 timer 38 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















