Annonceinfo

Sådan ser det ud, når Solen 'eksploderer'

VideoFor nyligt fangede en af NASA's satellitter et usædvanligt stort og smukt soludbrud fra vores nærmeste stjerne. Det er der kommet denne fantastisk flotte video ud af.

Emner: , , ,

I denne smukke video fra NASA’s SDO-satellit (Solar Dynamics Observatory) kan du se, hvordan et soludbrud ser ud helt tæt på.

Fænomenet tog næsten tre timer, men i videoen er det forkortet til lidt over et halvt minut. Soludbruddet, som fandt sted 31. august 2012, er et af de største og flotteste soludbrud, SDO-satellitten har observeret.

Nogle af de elektrisk ladede partikler fra soludbruddet ramte desuden Jorden nogle dage efter, hvilket skabte intenst nordlys ved Jordens poler.

Skyldes ustabilitet i Solens magnetfelt

Solen har perioder, eller cyklusser, som i starten af perioden indebærer lav solaktivitet, mens aktiviteten topper hen i mod cyklussens slutning med mange solpletter og soludbrud. En cyklus kan være af varierende længde, men strækker sig normalt over 10-11 år.

Aktiviteten kan blandt andet måles ved at tælle antallet af pletter på stjernens overflade.

Solpletter og soludbrud skyldes ustabilitet i Solens magnetfelt, kombineret med Solens rotation.

Solpletterne er koldere end resten af overfladen og virker derfor mørkere, men der foregår en voldsom aktivitet i sådanne områder - det er områder med intens magnetisk aktivitet.

Relevans og mars og slut..

Karsten - jeg forstår godt din reaktion ud fra den første post nævnelse af maya, galaktisk-alignment og 2012-nævnelse, jeg nævnte vist også selv ordet fantasiland ;-). Var også derfor jeg prøvede at specificere mine spørgsmål mere direkte efterfølgende. Jeg har også stor forståelse og til dels også respekt for at der gøres et arbejde for at afholde trådende i at springe ud i alle mulige skøre retninger, men jeg holder stadig på at mine spørgsmål har rigelig med relevans til artiklens emne, nemlig Solen..
"Solen's eksplosioner" og derved den øgede mængde stråling kastet ud på planeterne m.m. i solsystemet, har jo stor relevans i forhold til videoens påstand om at det er solens stråling kombineret med dens magnetiske felter der muligvis har været en grundlæggende faktor for mars' tab af atmosfære og de deraf fødte spørgsmål om solens øgede aktivitet (den er jo trods alt på toppen af sin 11 års cyklus, såvidt jeg har forstået) kunne ha' lignende påvirkning af atomerne i vores atmosfære og hvilken betydning det kunne ha' under jordens nuværende forhold. Men jeg skal nok la' være med at tærske mere halm på vores uenighed så tråden kan stå uforstyrret hen..

Kim - tak for et spændende og velformuleret indlæg omkring Mars, det giver mig både bedre forståelse af Mars tilbage i tiden samt dens nuværende situation :-) og jeg har aldrig lagt noget i den påståede planetiske-alignment, jeg troede som sagt at hele vores solsystem rent faktisk var på vej ind i det galatiske plan og at på samme måde som magnetfeltet/tyngdekraften fra solen tydeligvis er stærkest i midten (set ud fra planeternes placering vertikalt), tænkte jeg at dette også måtte være tilfældet for galaksen og det muligvis kunne påvirke solens aktivitet såfremt den var på vej ind i det plan, endnu en tanke jeg via din kommentar kan se er ugrundet ;-).

Fortsat god weekend til jer begge!

7. september 2040

Tilsyneladende skal vi konsekvent bevæge os væk fra emnet. Vi skal dog ikke bevæge os ret langt fra Solen den 7. september 2040 for at se de fem klassiske planeter, idet de til den tid ikke kan ses på nattehimlen fra vore breddegrader. Planeterne vil alle befinde sig i området mellem Løven og Jomfruen, og da Solen på denne årstid ligeledes befinder sig i Løven, kan konjunktionen kun ses meget lavt på den sydvestlige himmel umiddelbart efter solnedgang, hvor der endnu er tusmørke, og scenariet når at forsvinde under horisonten, inden det blive helt mørkt. Som en ekstra bonus for de overlevende læsere af Videnskab.dk til den tid vil et meget smalt nymånesegl også kunne skimtes i området på den aktuelle dato.

Mars og slut

I dag er Mars meget forskellig fra Jorden. Mars er en mindre planet, der ligger længere fra Solen end Jorden, og er dækket af is og støv. I dag varierer overfladetemperaturen mellem 20 grader om dagen og ned til -140 grader om natten, og planeten udgør et goldt og ugæstfrit miljø uden vand og atmosfære. Samtidig mangler planeten et internt magnetisk felt til at beskytte overfladen mod skadelige partikler fra rummet. Sådan har det dog ikke altid været.

For flere milliarder år siden, da solsystemet og planeterne blev skabt, regner man med, at Mars har lignet Jorden meget med en substantiel atmosfære og en overflade delvist dækket af vand. Selv i dag kan man se spor på overfladen, der sandsynligvis stammer fra rindende vand. Man har også fundet tegn på, at Mars må have haft et internt magnetfelt, i kraft af stærke skorpefelter dvs. steder, hvor Mars’ overflade engang er blevet magnetiseret, og stadig er det i dag. Spørgsmålet er, hvad der er sket med Mars, for at forvandle den til den kolde ørken, vi kender i dag?

En stor faktor i Mars’ udvikling er den nuværende mangel på atmosfære. Det, at Mars ikke i dag har nogen nævneværdig atmosfære, gør, at overfladetrykket er så lavt, at der ikke kan eksistere flydende vand på overfladen. Der er også fundet beviser på, at atmosfæriske partikler på Mars stadig bliver revet løs og blæst ud i verdensrummet, hvilket betyder, at eventuelle vandpartikler i atmosfæren på Mars, kan blive båret væk fra overfladen af solvinden, der blæser fra Solen og ud gennem hele solsystemet med mere end 400 km/s.

Når solvinden rammer en planets atmosfære, opstår der et skjold, som beskytter planeten mod de partikler, der bliver båret med vinden og draperer magnetfeltslinjerne fra Solen rundt om planeten. I Jordens tilfælde opstår skjoldet langt fra Jordens overflade på grund af Jordens magnetfelt, men på Mars, hvor denne beskyttelse mangler, opstår skjoldet tættere på Mars' overflade, og de elektrisk ladede partikler i solvinden vekselvirker med atmosfæren og minimagnetosfærerne, forårsaget af skorpefelter på Mars' overflade.

Mars indre struktur minder om Jordens, med en kerne, kappe og en skorpe. Da Mars kerne stadig var aktiv og drejede rundt, havde Mars havde et jordlignende magnetfelt. Det indebærer at alle magnetiske flydende stoffer har lagt sig efter magnetfeltets struktur. Eftersom Mars er kølet ned er de flydende stoffer frosset fast i deres stilling, dermed har de bevaret deres magnetisme, fordi de ligger ligesom før. Efterhånden som planeten er blevet koldere, er kernen i centrum holdt op med at rotere hvilket resulterede i at Mars mistede sit magnetfelt, dog har den stadig de frosne magnetiske regioner liggende forskellige steder på planeten

Mars har, i modsætning til Jorden, ikke nogen intern dynamo, der skaber et stort globalt magnetfelt. Dette betyder dog ikke, at Mars ikke har nogen magnetosfære, blot at den er mindre omfattende end Jordens.

Mars har ikke magnetiske poler på samme måde som Jorden, men kun et meget svagt magnetfelt med en helt anden opbygning. Jordens magnetfelt dannes dybt nede i Jorden i en slags dynamo. Feltet er et dipolfelt, altså et felt med en veldefineret magnetisk nordpol og sydpol. Mars har muligvis engang haft samme type magnetfelt, men dynamoen på Mars virkede kun, da Mars var en meget ung planet.

I de seneste par milliarder år har dynamoen været slukket, da Mars er en lille klode, der blev afkølet meget hurtigere end Jorden. Det betyder dog ikke, at ethvert spor af det oprindelige magnetfelt er fjernet. De klipper, der blev dannet, dengang dynamoen virkede, blev nemlig svagt magnetiske.
Det magnetfelt, disse klipper danner, er dog ¬omkring 3000 gange svagere end Jordens magnetfelt og derfor svært at måle.

Feltet fra de magnetiske klipper er ikke et simpelt dipolfelt, men meget mere uregelmæssigt. Fra rumsonder i lav bane omkring Mars har det været muligt at kortlægge for¬delingen af de magnetiserede klipper, og resultatet er højst mærkværdigt: De magnetiske klipper på Mars findes hovedsageligt på den sydlige halvkugle, mens hele den nordlige del af Mars stort set mangler magnetiske klipper – og dermed næsten er uden et magnetfelt.

Mars' magnetosfære er meget mere simpel og mindre omfattende end Jordens. En magnetosfære er en slags skjold, der forhindrer elektrisk ladede partikler i at nå ned til planeten. Da de partikler, der bliver båret af solvinden ud gennem solsystemet, typisk er elektrisk ladede, virker en magnetosfæren som et skjold mod solvinden.

Solvinden bærer, ud over partikler, magnetfeltslinier fra Solen med sig. Da magnetfeltslinier ikke kan gå gennem et elektrisk ledende objekt (som fx. Mars), bliver de draperet rundt om planeten, og kommer på den måde til at skabe en magnetosfære rundt om planeten, selv om planeten ikke nødvendigvis har noget globalt magnetfelt

Den ydre grænse af en planets magnetfelt hedder "bow shock", eller direkte oversat "bov chock". Bow shocks svarer til den grænse af vand, der opstår foran boven på en båd, og de forekommer ved alle planeter.

Bagved bow shock’et ses MPB (Magnetic Pileup Boundary), som er grænsen til et område, hvor elektriske partikler bliver oplagret, og hvor magnetfeltet derfor er meget kraftigt. Under MPB’en ligger ionospausen eller PEB (Photo-Electron Boundary), som er grænsen, der skiller de partikler, der kommer fra planeten fra de partikler, der kommer fra solvinden.

Ionospausen på Mars er ikke helt det samme som ionospausen på Jorden, og der er derfor ikke helt enighed om, hvilken betegnelse der bruges, men forsimplet kan det fortolkes som grænsen til planetens atmosfære.

Selv om Mars i dag ikke har nogen intern dynamo, der skaber et stort globalt felt som på Jorden, så er der fundet tegn på, at den har haft det. Dette er observeret hovedsageligt af den amerikanske satellit mission MGS (Mars Global Surveyor), der fra 1997 frem til 2006 målte Mars' magnetfelt med et lille magnetometer i 100-400 km højde over planetens overflade. Disse målinger viste at områder af Mars' skorpe er kraftigt magnetiserede, endnu kraftigere end hvad vi har målt i Jordens skorpe.

Disse skorpefelter på Mars giver anledning til små lokale minimagnetosfærer, dvs små områder hvor magnetfelts linier lokalt beskytter overfladen fra elektrisk ladede partikler.

Minimagnetosfærerne opstår, når en feltlinie er forbundet til to forskellige lokationer på Mars' overflade og derved danner en slags bobbel. Mellem disse "bobler" kan feltlinier være forbundet til planeten i den ene ende og det interplanetare magnetiske felt (IMF) i den anden ende.

Hvis disse minimagnetosfærer er kraftige nok og strækker sig langt nok væk fra planetens overflade, kan de komme op og forstyrre grænserne i Mars' globale magnetfelt og påvirke vekselvirkningen mellem solvinden og atmosfæren, og måske hjælpe med til at beskytte den resterende del af Mars' svage atmosfære.

Ifølge Nasa har Mars talrige magnetfelter, der dækker overfladen som paraplyer i stedet for en enkelt magnetboble rundt om hele planeten som Jordens.

'Paraplyerne' går op over atmosfæren og dækker omkring 40 procent af Mars' overflade.
Hidtil har man antaget, at de beskytter atmosfæren mod solvindene.

Men den nye teori går ud på, at den magnetiske paraply i stedet knytter sig til magnetfelter i solvinden og bliver revet af planeten.

Når det sker, tager Mars' løsrevne stykke magnetfelt en stor del af atmosfæren med sig ud i rummet i klumper, som betegnes som plasmoider.

Kunne det samme så ske her på Jorden? – Det er tvivlsomt eftersom vores magnetfelt er så meget kraftigere end Mars – med tiden måske men så er vi meget langt ude i fremtiden.

Amerikanerne håber inden for fem år at kunne sende en sonde, MAVEN, op til Mars for at studere planetens atmosfære og erosionen af atmosfæren. Så til den tid ved vi måske mere om både Mars og vores fremtid.

"Even though the Sun is 391 times as far away from the Earth as the Moon, its force on the Earth is about 175 times as large. Yet its tidal effect is smaller than that of the Moon because tides are caused by the difference in gravity field across the Earth. The Earth's diameter is such a small fraction of the Sun-Earth distance that the gravity field changes by only a factor of 1.00017 across the Earth. The actual force differential across the Earth is 0.00017 x 174.5 = 0.03 times the Moon's force, compared to 0.068 difference across the Earth for the Moon's force. The actual tidal influence then is then 44% of that of the Moon."

Oversat til Mars/Jord tyngde påvirkningen så kan man hurtig udlede at det er begrænset hvor meget Jorden og Mars påvirker hinanden – afstanden er for stor til og masserne for små til at det har den helt store betydning.

Og selv om vi smider Jupiter med i regnskabet og vi alle tre står på linje så ændre det ikke en disse – forskellen svarer til at du går et trin opad en trappe – rent faktisk så er ens tyngde påvirkning langt større når man går end de 3 på linje kan generere.

Og der er ingen åbenlys sammenhæng mellem vores Sols aktivitet og det sorte hul vi har i centrum af Mælkevejen.

Så ingen planeter på linie de næste mange år – og når det sker ingen jordskælv eller meteorstorm eller voldsomme soludbrud – Mellem år 1 A.D. og år 3000 A.D. vil de fem synlige planeter samt Sol og Måne være mindre end 30° fra hinanden 40 gange, mellem 1900 og 2100 sker det fire gange, 5/2-1962 hvor himmellegmerne var indenfor 16°, 5/5-2000 , hvor de var indenfor 29½°, 9/9-2040 indenfor 29½° og 2/11-2100 hvor de er 28¾° fra hinanden. Mig bekendt skete intet specielt i d. 5/2-1962 eller 5/5-2000.

Grupperingen af planeter 5. maj år 2000 var ikke et markant syn på himlen, fordi Solen var i vejen, grupperingen foregik i dagtimerne.

Et mere storslået syn vil være de fem synlige planeter grupperet på nattehimlen indenfor kun 10°, det sker kun seks gange mellem år 1 A.D. og 5000 A.D., sidst i 1186 (16 sep.), og næste gang i 2040 (7 sep.).

Så den 21/12 - 2012 står vi hulter til bulter som vi plejer

Ingen planet der ramler ind i os inden for en overskuelig fremtid – galakseplanet kan vi snakke om igen om 30 mio. år og det sorte hul er så langt væk at det skal vi ikke bekymre os over samt vores kerne i Jorden har det godt så magnetfeltet bliver hvor det er – i det mindste året ud ;)

Relevans

Videnskab.dk’s redaktion har i utallige tilfælde grebet ind og enten slettet indlæg eller bedt debattørerne om at vende tilbage til emnet og kun diskutere det konkrete indhold i den relevante artikel. Hvis dette ikke bliver overholdt, viser erfaringen, at debatrubrikken ofte bliver oversvømmet med indlæg, som kun har ingen eller i heldigste tilfælde perifer interesse for de, som tager udgangspunkt i artiklens overskrift, og derfor afholder dem fra selv at bidrage med yderligere viden og kommentarer.

Ovenstående er baggrunden for min henvisning til relevans i forhold til artiklens emne. Jeg mener dermed ikke, at dine kommentarer og spørgsmål er urelevante i dette forum, men at de er urelevante i sammenhæng med den artikel, de er fremsat under.

Min første reaktion blev affødt af, at du inddrog Mayakalenderens forudsigelser for 2012, Det galaktiske alignment, Den 4. sol på kanten til den 5. sol og tilsvarende. Netop sådanne yderst kontroversielle forhold hører ikke hjemme under en artikel, som har overskriften Sådan ser det ud, når Solen 'eksploderer'.

Du har fået svar på nogle af dine spørgsmål, så lad os vende tilbage til Solen.

Re: Det galaktiske plan

Tusind tak for feedback Kim, det er lige præcis sådan en information omkring tiden det tager op og ned i sinus-kurven der er en grundlæggende kilde af misinformation i mit udgangspunkt, da der var nogen i en dokumentar der fremlagde at det kun tog 26.000 år (og nej det var ikke omhandlende the precession of the equinoxes ;-)). Derfor er det rart når ens spørgsmål rent faktisk bliver besvaret, så man hurtigt kan tilegne sig viden. Hvilket jeg ser som en af de primære formål for forums som dette, nemlig uddannelse.. Denne holdning ser ikke ud til at blive delt af alle herinde..

Karsten mht. relevans er jeg direkte uenig, jeg ser en relativ stor sammenhæng mellem solens udbrud/solpletter/aktivitet og den tese som NASA fremlægger omkring hvordan Mars muligvis mistede sin atmosfære. Selvom det jo er svært at vide når i ikke vil give mig et svar på spørgsmålet:
- Er der videnskabeligt hold i den NASA-fremlagte tese omkring hvordan Mars' atmosfære blev påvirket af solens aktivitet, Ja/Nej?

Mens jeg i min uvidenhed går ud fra at der ER hold i tesen de har fremlagt fører jeg derfra et videre spørgsmål om hvis der kunne være en sådan påvirkning fra solen til Mars hvad er der så af mulig påvirkning af Jordens atmosfære.. Er det virkelig så langt fra artiklens emne? og er det virkelig det forkerte forum at stille et sådan spørgsmål i? Der er vi som sagt dybt uenige, for hvor ellers finder jeg folk der er intelligente nok til at give mig et svar som Kim netop har givet mig, som netop er fyldestgørende (på spørgsmålene omkring det galaktiske plan) og kan bruges til at dissektere den misinformation en almindelig bruger som mig løber ind i på internettet når man bruger sin sparsomme tid, udover at knokle en hel del mere end 37,5 time om ugen for at køre eget firma, på at lære noget omkring universet og de spørgsmål der dukker frem undervejs.. Så ja det er tydeligvis irrelevant at indblande det galaktiske plan i spørgsmålet, men der fremgår ingen steder i de 3 links noget omkring dét andet end at det "ville være umuligt for en bondeastronom for flere tusinde år siden at regne ud, hvornår Solsystmet krydser galaksens ækvator", hvilket jeg ærlig talt ikke kan bruge til en fløjtende fis.. og nej Kim, de 3 links giver mig heller ikke svar på hvad præcis vi ved om tyngdekraft, det svarer heller ikke på om der er faktorer som jeg ikke kender til der kan gøre en forskel mellem NASA tese omkring Mars' mistede atmosfære og effekten ved et lignende tilfælde hvis det skete i jordens atmosfære (deri om jordens magnetfelts-styrke ville ha' noget at sige). Hvis i ikke gider at bruge tid på at svare på spørgsmålene, eller ikke kan svare på spørgsmålene, jamen så fair nok, så skriv dét, lad være med at give mig 3 links der ikke forklarer en døjt og en sølvpapirshat med som bonus, for det bliver jeg sgu ikke klogere af, hvilket jeg ellers syntes jeg skar rimelig meget ud i pap var formålet med mine spørgsmål.

Denne komplet unødvendige frustration i videnssøgning hos intelligente folk på dette forum minder mig om en anden tråd, hvis emne jeg ikke kan huske, hvor du - Karsten - direkte afbrød en ellers yderst interessant dialog mellem Kim og andenpart som jeg nød at læse og følte førte til en øget viden omkring det univers vi lever i. Så jeg er nødt til at gentage min komplette mangel af forståelse overfor hvorfor disse artikler ikke kan bruges som udgangspunkt/inspiration til relaterede emner og at en vidensudveksling på disse selvsamme emner kan finde sted, så folk kan lære noget. Mens dit indlæg indeholdt ny information for mit vedkommende er det ikke en information der har ledt til større viden omkring universet, modsat Kim's indlæg.

Jeg beklager den frustrerede undertone og intet af ovenstående er ment som personlige angreb men er et udtryk for en underliggende opfordring til måske at "oppe" vidensudvekslingen med os der ikke har jeres viden og mindske selvforhøjelsen, in the cause of greater good...

Det galaktiske plan

Først lidt baggrund: Mælkevejen opdeler nattehimlen i to omtrent lige store halvkugler. Dette indikerer, at solsystemet ligger tæt på det galaktiske plan. Men "tæt" er et relativt begreb. Solsystemet bevæger sig i den generelle retning af stjernen Vega. Det tager solsystemet omkring 225 til 250.000.000 år at gennemføre et kredsløb af galaksen (et galaktisk år ).

Når solsystemet kredser den galaktiske kerne rokker det op og ned gennem skiven af galaksen, i form af en sinus-bølge formet bane. Dette sker, fordi massen af galaksen faktisk er spredt ud i en tynd skive. Når Solsystemet er på den ene side af midten af den galaktiske plan så sænkes farten langsomt indtil det når toppen af kurven - stopper, og begynder så returflyvning. En tur op og ned tager en del millioner år - så mange at vi kun krydser gennem planet hvert 33. mio. år - Vi er i øjeblikket 'over' med omkring 75 til 101 lysår og forsætter opad.

Baseret på Solsystemets aktuelle position (27 + / - 4 pc, eller 75 til 101 lysår) over det galaktiske plan, og det faktum, at vi i øjeblikket er på vej væk fra det, og med en anslået passage igennem planet for omkring 3 millioner år siden så er konklusionen altså Solsystemet passerer igennem det galaktiske plan om ca. 30 millioner år eller deromkring - Vi kan derfor ikke passere gennem det igen i 2012 - punktum.

Og for resten af denne type spørgsmål så henviser jeg til de samme link som dem Karsten gav.

Skarpe billeder af Solen

Jeg kan slet ikke se, hvad dine spørgsmål har af relevans i forhold til artiklens emne. De omhandler jo hverken solpletter eller soludbrud og hører hjemme andetsteds, så for ikke at dreje i en forkert retning vender jeg tilbage til det oprindelige, og der er godt nyt på vej.

Big Bear Solobservatoriet i Californien har for nylig opgraderet deres 1,6-meter teleskop med et nyt avanceret adaptivt optisk system, så det nu er i stand til at tage billeder med den højeste opløsning, som nogensinde er taget af Solen. Billederne er endnu skarpere end dem, der hidtil er blevet optaget fra rummet af bl.a. Solar Dynamics Observatory og Solar and Heliospheric Observatory.

Det opgraderede adaptive teleskop er i stand til at eliminere den slørende påvirkning af Jordens atmosfære ved at sende lyset fra det store 1,6-meter primære spejl til i et mindre deformerbart spejl. Et sådant adaptivt spejl kan foretage hundredvis af små justeringer hvert sekund som reaktion på atmosfærens turbulens. Små og klart definerede strukturer på Solens overflade anvendes til registrering af turbulensen, og det kamera, som registrerer turbulensen, optager 1500 billeder i sekundet, hvorefter det via en computer sender besked til det deformerbare spejl.

Solteleskopet havde tidligere 97 aktuatorer (dvs. de små donkrafte, som trykker og trækker i spejlet). Efter opgraderingen har det 357, og med dette system er teleskopet i stand til at levere en opløsning på helt ned til 0,05 buesekunder. Det betyder, at der kan skelnes strukturer på omkring 65 kilometer på Solens overflade.

I øjeblikket er astronomerne i gang med test af systemet, og teleskopet forventes at være færdig med testfasen i løbet af oktober.

Filmen her er fra 2010: http://www.youtube.com/watch?v=ic_9UteZ8pc.I løbet af de kommende måneder bliver resultatet endnu bedre.

Generalisering... og nu specificerering

Jeg kan slet ikke se hvad de links har af relevans i forhold til mine spørgsmål. De omhandler jo dommedagsprofetier..

Du har gang i at afvise en - til min bedste viden - videnskabeligt understøttet atom-ioniserende magnetfelts påvirkning af en atmosfære's sammenhæng med en evt. alignment mellem vores solsystem og vores galakses midte (sort hul) pga. at der er nogen der mener at jorden skal gå under pga. planet X/meteorer og andet gejl. Prøv denne gang at forestil dig at jeg er en person der IKKE sidder med en sølvpapirshat på og svar som en lærer til en elev der stiller et spørgsmål, pædagogisk og så videreformidlende af viden som du i egen høje person magter. Jeg siger ikke at din afvisning er ukorrekt, jeg siger du ikke forklarer det særlig godt.. Men lad os undlade Mayaerne da det tydeligvis bare afsporer samtalen og mine egentlige spørgsmål, jeg prøver som sagt bare på at blive klogere, så hvis nogen gider forholde sig til nedenstående spørgsmål vil jeg sætte pris på det :-)

- Er der videnskabeligt hold i den NASA-fremlagte tese omkring hvordan Mars' atmosfære blev påvirket af solens aktivitet, Ja/Nej?

- Set ud fra de nyeste videnskabelige undersøgelser af vores solsystem og vores omgivelser, er der så nogen data der understøtter forslaget om at vi pt. er "tæt" på det galaktiske plan , Ja/Nej?

- Påvirker det sorte hul (i midten af vores galakse) vores solsystems færden i universet via tyngdekraft, Ja/Nej?

- Har vi en tilnærmelsesvis fuld videnskabelig forståelse af præcis hvad tyngdekraft er og hvordan udvekslingen af tiltrækningskraften udveksles mellem to givne elementer, Ja/Nej?

- Kan det ud fra vores nuværende forståelse af universet/standard-modellen - og hvad end der nu betragtes som videnskabelig relevant viden - konkluderes, uden tvivl, at solens placering i forhold til det galaktiske plan ikke påvirker solens aktivitet på nogen måde, Ja/Nej?

- Kan man så ud fra selvsamme relevante videnskabelige viden, muliggøre at hvad der kunne påvirke Mars' atmosfære kunne påvirke Jordens atmosfære ud fra samme grundliggende principper, Ja/Nej?

- Kunne man så i samme omgang, igen ud fra relevant videnskabelig viden, muliggøre at hvis den påvirkede planets magnetfelt var stærkere end hvad Mars' teoretiserede magnetfelt var på det givne tidspunkt, at effekten af en sådan atmosfærisk-påvirkelse ville være anderledes (uden at skulle angive præcis hvordan..), Ja/Nej?

Takker for feedback Karsten og beklager hvis min første post var for uspecifik.

Afvist 2
Mayakalender og galaktisk alignment afvist?

Hej Karsten,

Den tror jeg lige jeg må ha' skåret ud i pap, for jeg har nok for mange "preconceptions" der lige skal på plads.

Afviser du at vores solsystem bevæger sig igennem hvad der kan betragtes som det galaktiske plan i omegnen af denne tid? Jeg så godt en kommentar på et tidspunkt om at vi reelt set ikke ved "hvor" det galaktiske plan er, men grundet så meget materiale der har været omkring det har jeg gået og troet at det rent faktisk var tilfældet? Er der noget materiale der afviser dette vil jeg meget gerne ha' tilegnet mig den viden :-)

Hvad angår mayakalenderen er den vel et videnskabeligt bevis i sig selv i form af at den eksisterer, samt den meget succesfulde tolkning af deres sprog og historik som giver grundlag til at tro at kalenderen er korrekt opfattet. Den specifikke tolkning om det så lige er d. 21 december 2012 eller hvornår "hjulet" starter forfra er såvidt jeg ved det mest skøbelige faktum. Jeg har ikke noget behov for at sige at det lige skal være i 2012 (det er bare det populære udtryk) men ud fra ovenstående - mht. det galaktiske plan - har jeg gået og tænkt at der kunne være en sammenhæng i deres astronomisk-inspirerede kalender og en evt. alignment mellem vores solsystem og galaksens centrum. Men må da medgi' at hvis ikke der sker en såkaldt galaktisk alignment er der jo ingen sammenhæng at finde mellem deres kalender og et ikke eksisterende event, er det sådan din afvisning skal forståes?

Afvisning

Du kan godt få en faktuel og indsigtsfuld respons på dit indlæg. Alle forestillinger om Mayakalenderen, det galaktiske alignment i 2012 og lignende er tankespin uden bund i virkeligheden, så det bliver til en afvisning af tankegangen.

Solens aktivitet og Mars' tab af atmosfære?

Krænger den måske lidt off-topic, men jeg gør det i en god sags tjeneste, nemlig min egen uddannelse via kløgtige menneskers indsigt ;-)

Så denne video igår: http://www.youtube.com/watch?v=XmxaPKt94jI&feature=g-logo-xit
og tænkte det var da spændende..

Hvis man leger ud fra at ovenstående teori er korrekt, kan der så findes noget grundlag for at tænke at den galaktiske alignment i 2012 kan ha' en lignende MEN meget mindre katastrofal effekt på jorden, set fra et synspunkt om at Mars' kernes magnetfelt måske på dét tidspunkt var betydelig svagere end hvad jordens er i dag. Så der sker reelt set den samme "ladning" men bare i mindre omfang (så vi får lov til at beholde vores atmosfære) og kan man så - mens vi alligevel er i fantasiland - kæde det sammen med "leaps" i evolutionen?. The Mayans snakker såvidt jeg husker om at "Vi" er i den 4. sol på kanten til den 5. sol og ud fra google's første svar kom den "moderne mand" frem for ca. 120.000 år siden og så vidt jeg husker sker den galaktiske alignment ca. hver 26.000 år og hvis vi dividerer 120.000 / 26.000 er resultatet ca. 4,6 (begge tal er vel ofre for justeringer?), så der er vel en snært af relevans..?

Jeg ved godt det er mere tankespind end hvad der som regel er vellidt i dette forum, men jeg søger egentlig bare en faktuel og indsigtsfuld afvisning/understøttelse af tankegangen? :-)

Fra redaktionen

Hej Christian.

Der skulle have stået "nærmeste" i stedet for "største" - det er hermed rettet.

Mvh
Redaktionen

Vores største stjerne?

Jeg er bestemt ikke ekspert, men når I skriver "For nyligt fangede en af NASA's satellitter et usædvanligt stort og smukt soludbrud fra vores største stjerne.", hentyder I så ikke, at der er flere stjerner i vores solsystem hvoraf Solen er den største, eller alternativt, at Solen er den største stjerne i mælkevejen? Begge udsagn er efter min bedste overbevisning, fuldstændig ukorrekt.

Ret mig endelig hvis der er noget jeg har misforstået :-)

Mvh
Christian

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg