Biologer over hele verden skal forenes i en samlet indsats for at forstå, hvordan klimaet påvirker Jordens dyre- og planteliv. Kun på den måde kan vi forebygge permanente skader på miljøet. Det mener lektor i biologi David Nogués-Bravo fra Københavns Universitets biologiske institut.
David Nogués-Bravo har sammen med den anerkendte professor Carsten Rahbek fra samme institut netop offentliggjort en artikel i det velansete videnskabelige tidsskrift Science. Artiklen peger på problemer og løsninger i den nuværende tilgang til forskningen på klimaområdet.
»Vi er nødt til at ændre på den måde, forskere arbejder sammen på. For at forstå klimaændringernes indflydelse på miljøet i fremtiden, er det nødvendigt, at videnskabsfolk over hele verden samarbejder som en enhed. Hvis det ikke kommer til at ske snarest muligt, er jeg bange for, at vi for sent opdager, hvordan biodiversiteten på Jorden kan reddes,« fortæller David Nogués-Bravo.
På nuværende tidspunkt er forskning i klimaets indflydelse på miljøet styret decentralt. Det vil sige, at små forskningsgrupper får penge fra små fonde og bedriver forskning i det små.
Samtidig er det op til den enkelte forskningsgruppe at definere deres måde og metode til at kigge på klimapåvirkningerne.
»Med den nuværende tilgang til forskningen oplever vi, at vores resultater er forskellige og ikke kan sammenlignes. Det sker, fordi vores tilgange er forskellige. Nogle kigger på fysiologi, mens andre kigger på interaktioner mellem arter,« fortæller David Nogués-Bravo.
Forskningen på området er usammenhængende, og det er meget svært at danne sig et overblik over problemet og problemets omfang. Derved er det også umuligt at anvise løsninger til, hvordan vi redder dyrene og planterne på vores lille planet.
Det er meget svært at se, hvilken sammenhæng der er mellem fysiologiske skader på fisk, der oplever temperaturstigninger på 1 grad i havet vest for Grønland og kuldioxids indflydelse på biodiversiteten i koralrevene i Australien.
Begge forskningsområder er relevante for at forstå, hvordan arter tilpasser sig ændringer i klima og miljø, men der er ingen sammenhæng mellem dem, der gør forskere i stand til at fortælle noget om, hvordan fremtiden kommer til at forme sig.
»Forskning i biologi er baseret på individuelle bevillinger. Hvis vi skal gøre os håb for fremtiden, bør der indledningsvist ske en ændring, i den måde bevillinger bliver uddelt på. Jeg foreslår, at man etablerer globale konsortier, der strømligner retningen for forskningen, så den bliver lavet ud fra samme præmis og forståelse,« siger David Nogués-Bravo.
Der er allerede videnskabelige områder, der har fundet sammen omkring en mere koordineret forskning.
Jeg er sikker på at vi kan øge vores viden omkring klimaændringerne markant, for de samme penge vi benytter i dag.Tag for eksempel CERN i Schweiz. CERN har formået at samle nogle af de bedste forskere fra hele verden i en indsats for at belyse centrale områder inden for astronomi og partikelfysik.
Resultaterne fra CERN taler for sig selv. Herfra er der kommet nogle af de mest banebrydende forståelser af universet og fysikken - netop fordi forskerne arbejder sammen.
Senest på CERN's imponerende resultatliste er opdagelsen af partikler, der måske kan rejse hurtigere end lyset. Det opdagelse var aldrig gjort, hvis der ikke var sket en koordineret indsat og samlet økonomisk bevilling til etableringen af det meget omkostningstunge CERN.
På samme måde som fysikerne og astronomerne på CERN, bør biologerne også gå sammen omkring belysningen at det store klimaspørgsmål.
»Forestil dig, at vi koordinerer forskningen i et globalt konsortium. På den måde kunne vi kigge på 1000 forskellige økosystemer samtidig og på den samme måde. Resultaterne kunne sammenlignes, og på den måde ville vi få det mest komplette overblik over problemets størrelse. Herefter kan vi kigge på løsninger,« siger David Nogués-Bravo.
Før et konsortium kan etableres, er der helt konkrete problemer, der skal løses.
Kreditering af resultater er meget vigtige for forskere, og hvorledes de individuelle biologer skal krediteres for deres arbejde i den store sammenhæng skal ligge fast.
Et andet problem er bevillingerne, som skal samles i ét styrende organ, der udstikker retningen for forskningen og bevilger finanser derefter.
»Jeg er sikker på at vi kan øge vores viden omkring klimaændringerne markant, for de samme penge vi benytter i dag. På nuværende tidspunkt foregår der pilotprojekter, som forsøger at koordinere forskningen inden for klimaændringernes indflydelse på bjergregioners biodiversitet, og resultaterne er fornuftige. Nu er det på tide, at vi bringer dette og andre projekter op på global skala,« foreslår David Nogués-Bravo.
Forhåbningen er, at indsatsen kan blive samlet inden for de næste fem til ti år. Efterfølgende vil verden stå med en langt bedre forståelse af, hvordan vi kan modvirke den skadelige indvirkning af klimaforandringerne på miljøet.
David Nogués-Bravo håber, at artiklen i Science er det første skridt i den rigtige retning.
Øko-Fascisme
Der findes ikke permanente skader på miljøet. Hvis du udryder alt flercellede liv så begynder naturen forfra med at skabe flercellede liv. Det tager mange år, men naturen har tid nok.
Der intet som tyder på en menneskeskabt global opvarmning som er ligeså kraftig som den naturen selv skaber ved overgangen imellem istid og mellemistid. Og det må bemærkes at både den nuværende mellemistider og tidligere mellemistider har været langt varmere end i dag.
Alle bevillingerne skal samles i ét styrende organ, som naturligvis skal ledes af idemanden: David Nogués-Bravo.
Der er brug for langt mere håndfaste tiltag
Hmmm,...mon det er forskersamarbejde mellem biologer fra alverdens universiteter, der skal "redde verden fra en klimakatastrofe"?? Mon ikke snarere det er politisk/økonomiske/sociale/tekniske værktøjer til at begrænse energiforbrug, overdreven materiel vækst og befolkningseksplosion??? Og hvad er det for en besynderlig udgangsreplik: "Forhåbningen er, at indsatsen kan blive samlet inden for de næste fem til ti år". Vist lige lovlig langt i spyttet, til at det for alvor batter noget - selv for en forsker..!
Socialt pres = meningskontrol
Det er godt, når forskere samarbejder frivilligt som fx fysikerne og mange andre gør om store problemer og investeringer. Men når et forskningsemne uundgåeligt er præget af deltagernes politiske holdninger, fører det ikke til noget godt for videnskaben, kun til sociale pres, meningsgkontrol og enøjethed. Bl.a derfor har vi i Danmark og andre pluralistiske lande en mangestrenget finansiering af forskningen.
Mange forskere ønsker at 'redde verden' fra den globale opvarmning, fordi det kan give det daglige arbejde en 'større mening' og gøre det lettere at forklare, hvad 'meningen er' med ens arbejde. Men længslen efter mening - ud over at søge sandheden - må de klare gennem de politiske foreninger og via stemmesedlen. Videnskaben udviser mange uhyggelige eksempler på at 'målet helliger midlerne', fx 1930'erne eugenik i Nazityskland og det meste af datidens arveligheds'forskning' overalt i verden, Lysenko-affæren i Sovjetunionen, og atomkraftforskernes enighed frem til Tjernobyl og Japan-katastrofen om at atomkraft er absolut sikker.
Det dur bare ikke med forskeres (m)enigheder. De fører uvilkårligt til totalitarisme, sociale pres, meningskontrol og udelukkelse af kritiske resultater. Forskningen skal kun have ét formål - at søge sandheden. Forskningens opgave er at fremlægge hypoteser, der kan testes, og at svække dårlige og bestyrke gode hypoteser. Ikke at docere én sandhed. Forskningens uafhængighed, kritik og debat er videnskabens hovedhjørnesten, og den forsvinder, når 'målet helliger midlerne'.
Kamæleon - Forskning - Efterlyses
Kamæleon-forskning er en større sammensat gruppe af tværfaglige forskningsmæssige led der kigger i hver sin retning på samme tid og henledt til kamæleonens farveskifte gør det ikke noget hvis forskerne en gang imellem skifter politisk farve og standpunkt.
Cyklop forskning (èn øjet) har været domminerende i alt for mange år... hvor en eller flere forskere i fællesskab har arbejdet indenfor eget ekspertområde og har klappet hinanden på skuldrene af begejstring over deres opdagelser... uden at det er blevet modsagt fra andre fagområder..... Det har været forbudt at bryde den 'akademiske aflagte ed'.
Især indenfor klimaforskning ville kamæleon-forskningen have store muligheder, men andre fagområder kunne muligvis opnå bedre resultater end hidtil og uden at den akademiske ed brydes.