Sådan laver du en tepose-raket
VideoBAR-TRICK CLASSIC: Se her, hvordan du kan lave et tebrev om til en raket og få den til at flyve højt til vejrs.
Det kan godt være, at de andre i baren kigger lidt skævt til én, hvis man en sen fredag aften stiller sig bag disken og beder om et tebrev.
Men bargæsterne kan være ganske rolige - værtshuset behøver ikke at udvikle sig til et søvndyssende teselskab af den grund.
For en tepose har faktisk nogle festlige egenskaber, som det kan ses i dagens tiende og i denne omgang sidste video i vores tema om videnskabelige bar-tricks.
For klipper man det øverste af posen, tømmer den for teblade og stiller den på højkant som et rør, bliver den fredelige tepose pludselig forvandlet til en affyringsparat raket.

Derefter sætter man ild til toppen og lader posen brænde ned, mens man på Nasa-manér tæller ned fra 'ten... nine... eight...‘.
Når posen er brændt næsten til bunds, og nedtællingen er nået til 'ignition', skyder den rødglødende rest af teposen højt til vejrs som en rumraket.
Når teposen er fløjet næsten hele vejen op til loftet, og 'brændstoffet' er brugt helt op, daler asken langsomt ned igen.
Det er bare varm luft
Opdriften skyldes den varme luft, der strømmer opad fra den brændende tepose, forklarer Martin Niss, der er lektor i fysik ved Roskilde Universitet.
Fakta
Bar-trick Classic
Videnskab.dk genudgiver en serie om gode bartricks, der samtidig giver indsigt i, hvordan verden er skruet sammen. Denne første artikel i serien blev oprindelig bragt 16. april 2010.
»Ilden varmer luften op omkring det sted, hvor man har sat ild til posen. Da varm luft er lettere end kold, stiger det til vejrs, så der kommer en søjle af varm, opadstigende luft omkring teposen,« siger Martin Niss.
»Teposen følger med, fordi den simpelthen bliver trukket med op af den opadstigende luftstrøm. I starten er posen for tung, så det er først, når den bliver lidt lettere, at den bliver trukket med op,« forklarer han.
Teposen er super let
Han tilføjer, at cylinderformen giver teposen et stabilt fundament. Samtidig er det afgørende, at teposen har en vis højde, så ilden kan brænde længe nok til at skabe en tilpas kraftig luftstrøm.
Og så er netop en tepose velegnet, fordi den vejer meget lidt. »Sådan noget perforeret papir er meget let, fordi der er en masse huller i. Og man vil jo gerne have, at det har så lille en massefylde som muligt til det her forsøg,« siger Martin Niss.
Fugle og svævefly udnytter luftstrøm
Fakta
TIPS
Luk døre og vinduer, så vinden ikke blæser teposen omkuld.
Brug en almindelig tepose uden voks i midten, for ellers kan den ikke blive høj nok.
Fysikeren kalder den opstigende, varme luft for en konvektionsstrøm. Ligesom i tricket med teposen er det konvektionsstrømme, der får aske fra et lejrbål til at flyve højt op i luften.
Fugle som storke og ørne bruger sådanne opadstigende luftstrømme til at svæve på, og fænomenet udnyttes også af rutinerede piloter i svævefly.
»Hvis man flyver rundt om sommeren, er der nogle steder over marker, hvor der stiger en luftstrøm op, og hvis man er erfaren, kan man gøre brug af den til at få sit svævefly op igen,« forklarer Martin Niss.
Kender du et sjovt trick?
Dette trick er som nævnt det sidste i vores tema: bar-tricks i denne omgang.
Hvis du kender et sjovt, videnskabeligt trick, som vi ikke har vist, så tøv ikke med at fortælle os om det i en kommentar forneden eller ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Fugle bruger naturens egne mølkugler
25. maj 2013 kl. 08:48For at holde utøj fra de små unger i rederne har fugle fundet på en snedig metode, som gør det ud for mølkugler.Bringes i samarbejde med Naturhistorisk Museum, Aarhus -
Forskere er dybt uenige om øglernes evolutionsgåde
24. maj 2013 kl. 10:48Leguaners udseende fortæller forskerne én evolutionshistorie, men deres gener siger noget helt andet. Forskerne står i to vidt forskellige lejre - og ryster på hovedet af hinanden. -
Ukendt matematiker beviser gådefuld egenskab hos primtal
23. maj 2013 kl. 10:59En matematiker, som ingen har hørt om før, har muligvis ført matematikken tættere på at bevise en flere hundrede år gammel påstand om primtal.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
23/05
-
22/05
-
19/05
-
23/05
-
23/05
-
21/05
-
23/05
-
21/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Sådan bliver du narret af din intuition
15. marts 2013 kl. 09:29 -
Fugle bruger naturens egne mølkugler
25. maj 2013 kl. 08:48 -
Politikere er bange for etik
15. maj 2008 kl. 10:31
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
11:02
-
10:37
-
10:18
-
09:57
-
09:36
Mest sete video
-
Forsker bygger unikt byhus af containere
20. maj 2013 kl. 12:19
Seneste kommentarer
-
Af Jonn Mero for 2 minutter 43 sekunder siden
[Antikrist afsløret]
-
Af tommy nagel for 30 minutter 21 sekunder siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
Seneste blogindlæg
-
Et sundt og bæredygtigt samfund starter i skolen
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Lydbranding – En database over litteraturen på området
Af Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Professor (mso)
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Arne
Arne teposen blev opfundet i 1904/1908
En tesælger brugte små poser til sine vareprøver - kunderne kom dem direkte i vandet og vupti - teposen var opfundet
http://de.wikipedia.org/wiki/Teebeutel
tepose raket
Jeg, der er årgang 1933 kan huske, at i slutningen ag 30erne lavede min onkel det samme "nummer" med en serviet.
Servietten blev foldet og stillet på en dessert-tallerken - tændt i toppen - og i løbet af et kort øjeblik fløj servietten mod loftet - dalede ned og blev fanget på dessert tallerkenen.
Kun til orientering.
PS: tebreve var ikke "opfundet på dette tidspunkt.
Venlig hilsen
Arne C.