»Hvordan vil evolution vise sig hos mennesker i fremtiden?« spurgte en læser af magasinet Illustreret Videnskab en gang bladets journalister i deres brevkasse.
Svaret var, at det er sandsynligt, at vores lilletæer før eller siden forsvinder, for vi bruger dem ikke.
Men hvordan fortæller den ene generation så den næste, at lilletæerne ikke skal være der mere? Hvordan virker evolution?
Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen fra Aarhus Universitets Afdeling for Terrestrisk Økologi kaster lys over evolutionens gåde.
Er det rigtigt, at vores lilletå måske forsvinder?
»Ja, det er muligt. Men det er ikke sandsynligt, i hvert fald ikke lige foreløbig. Man kan sige, at der ikke er noget, der taler for, at den skal forsvinde – det vil sige, at lilletåen ikke giver dem, der har den, store fordele. Men der er heller ikke noget, der fastholder den - det vil sige, at mangler man den, er man heller ikke ramt af store ulemper.«
Hvordan hænger det sammen?
»Det hænger sådan sammen, at muligheden for evolution udspringer af, at vores arvesystem ikke er perfekt. Det vil sige, at når vi får vores gener fra vores mor og far bliver al information ikke overført perfekt, og der vil opstå nogle fejl og afvigelser – det kaldes genetisk variation. De fleste vil føre til, at en celle går til grunde, men hvis ikke fejlen er så slem, så kan cellen leve, og fejlen eller varianten bliver en del af en persons dna.«
»Eksempelvis har en mutation i det gen, der danner farvestoffet i vores øjne, engang skabt genetisk variation for egenskaben øjenfarve (brune øjne eller ”mutationen” blå øjne).«
»Og fordi en lilletå ikke har stor betydning for mennesker, er det muligt, at nogle mennesker fødes uden lilletæer på grund af en genetisk afvigelse. Så tilfældighederne, altså den genetiske varians, skaber byggeklodserne for, at evolution kan forløbe.«
Hvad sker der så?
»Spørgsmålet er, om en fejl, for eksempel manglende lilletæer, betyder noget for et individs evne til at overleve og reproducere. En lilletå er ikke specielt vigtig, hverken fysisk eller kulturelt, så personer, der fødes uden lilletæer, vil formentlig have lige så gode muligheder for at reproducere som andre, og dermed sprede den variation, der giver manglende lilletæer.«
»Er der i stedet tale om en variant, der forårsager mindre stærke muskler hos en hanløve, bliver han mindre stærk, og har dermed dårligere mulighed for at tilkæmpe sig fadderskab.«
Altså, hvis en genetisk ændring ikke har store konsekvenser, kan den potentielt videreføres, og dermed spredes?
»Potentielt, ja. Og her er der to begreber, der spiller ind: tilfældigheder og selektion. Om de manglende lilletæer bliver spredt, afhænger formentlig meget af tilfældigheder, fordi denne variant ikke har en afgørende betydning for overlevelse eller reproduktion.«
»Opstår der til gengæld er skønhedsideal i befolkningen, der favoriserer færre tæer, er der chance for, at varianten uden lilletå får flere afkom end dem med lilletå. Og så er der tale om det, der kaldes ’aktiv selektion’, hvor det ikke er tilfældigheder, der bestemmer. Men hvis ikke det skønhedsideal opstår, er chancen for, at vi alle mister tæerne, ikke særligt stor.«
Så spredning af genetiske afvigelser, der ikke har nogen afgørende betydning, bliver i høj grad styret af tilfældigheder?
»Ja. Men er der tale om et kulturelt betinget til – eller fravalg af personer med en bestemt genetisk variiant eller disposition, for eksempel færre tæer eller en bestemt hårfarve, er der tale om aktiv selektion.«
Det vil sige, at evolution ikke sker, fordi generne i en person siger til generne i personens afkom, at de skal ændre noget?
»Nej, for vores gener opsamler ikke information om vores liv og sender det videre. Det handler kun om, hvor vidt de her genetiske afvigelser opstår og bliver videregivet, og det handler igen om, hvor vidt de viser sig at være skadelige eller fordelagtige med hensyn til overlevelse og reproduktion hos den, der bærer det givne gen.«
Giraffens hals er jo lang, og det er smart, for den kan nå blade højt oppe. Er det evolution, der har gjort dens hals lang?
»Ja, det er det. Men ikke fordi evolutionen har ’et mål’ om, at giraffen skal have en lang hals. Det er den anden vej: nogle giraffer har haft en genetisk afvigelse, der gav dem en længere hals. De fik en fordel, fordi de kunne nå blade højt oppe i træerne, og ikke skulle konkurrere om føden på jorden. De klarede sig bedre end andre giraffer, og de formerede sig mere end andre giraffer, så de genetiske varianter, der gav en længere hals, i samspil med forskellige andre variationer af gener, til sidst blev normen.«
Evolution som proces har altså ikke et mål?
»Mange opfatter evolution som en proces, der fører mod det ultimative, og dermed endepunktet og et bestemt mål. Men sådan er det ikke, for evolution er hele tiden i gang, og kan godt skifte retning.«
Tilfældighederne, altså den genetiske varians, skaber byggeklodserne for, at evolution kan forløbe.»Det ser man for eksempel tydeligt hos dyr med et kort liv, som insekter. Om sommeren er det evnen til at klare sig i varme, der er afgørende, mens det er omvendt om vinteren. Det er selektion. Men også tilfældigheder spiller ind: er der tilstrækkeligt med føde om sommeren, og finder man et lunt sted at være om vinteren?«
Tilfældigheder og selektion er de to hovedbegreber, vi skal kende. Er der andre ting, der spiller ind på evolutionen?
»Der er flere, blandt andet er en anden vigtig ting størrelsen af bestanden. Chancen for, at evolutionen på grund af aktiv selektion går i en bestemt, entydig retning er mindre, hvis der er tale om en lille bestand, da en lille bestand er udsat for relativt større tilfældigheder. Hvis der kun er fire fugle, vil det være mere variabelt, om de overlever til næste år, ligesom det vil være mere variabelt, hvilke genetiske egenskaber de i gennemsnit giver videre til næste generation, end hvis der er 25 fugle.«
Hvordan kan man egentlig være sikker på, at det hele faktisk hænger sådan sammen? At Darwin havde ret?
»Det kan man heller ikke, hvis man vil være meget på tværs. Det er jo en teori. I mine øjne er det dog lidt på linje med ’teorien’ om tyngdekraften – den er der (tyngdekraften) og det er evolution også! Så vi diskuterer ikke om fænomenet eksisterer, men om præcist hvordan det virker.«
»Vi kan teste alt det, vi mener, er en del af evolution. Vi ved, hvordan arvemateriale virker. Hvordan genetisk variation opstår, og vi kan finde ud af, hvor bestemte genetiske egenskaber sidder. Vi kan se alle eksemplerne gennem historien. Vi kan også se, hvordan organismer ændrer sig genetisk i laboratoriet og i naturen, og hvordan det passer med de forhold (selektion) de er udsat for.«
»Så vi tør godt sige, at evolution foregår hele tiden og vi har i det store hele styr på hvordan – men vi bliver hele tiden klogere på detaljerne.«
er kulturen ikke evolutionær?
Jeg kan se at mange interesserer sig for evolution for mennesker, om hvorvidt vi mister en lilletå eller får større hjerner. MEN vores udbredelse på planeten i forhold til andre levende væsener er vel også evolution? Og hermed bliver det hele mere diffust. Er nogle kulturer mere egnede til menneskets overlevelse og udvikling, end andre kulturer?
OG kan man forestille sig at vi som bevidste om vores evolutionære status, i visse forhold må tilsidesætte nogle aspekter i vores liv og artsudvikling i forhold til en tænkt evolutionær ideel udvikling. (f.eks. skal vi holde liv i for tidligt fødte?, skal vi i liberalismens navn blot udnytte de svageste mennesker i stedet for at hjælpe dem?)
Ville den mest evolutionære politik have været nazismens sejr???? Skulle vi europærere blot have udryddet de folk vi stødte på og så have udbredt os i hele verden. Nu er det jo snart for sent!!
Jeg sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af visse aspekter af evolutionen, og rejser spørgsmålet om hvorvidt vi skal lære at blive forvaltere af evolutionen!
Kulturelt påvirket seksuel udvælgelse
"Kulturelt påvirket seksuel udvælgelse virker ikke i lang nok tid til at virke evolutionært. Hvor lang tid vare et modefænomen, ½ generation?"
På stillehavsøerne er det almindeligt at kvinderne har et kraftigt hår. Det skyldes at ingen vil gifte sig med en tyndhåret pige. Dette er Kulturelt påvirket seksuel udvælgelse som virker effektivt.
Det kan også være at to modsatte idealer for Kulturelt påvirket seksuel udvælgelse. Så at de grimme i den ene stamme er smukke i nabostammen. De to kulturer forstærker den Kulturelt påvirket seksuel udvælgelse, lokalt, da de "grimme" flytter hen i nabostammen. Dette påvirker ikke arten som helhed, medmindre at den en stamme uddøer ved en tilfældighed, en krig eller sygdom.
Modefænomen
Til Stig Larsen om kulturelle påvirkninger. Det er rigtig nok som du beskriver, at kulturen ikke er konstant i lang nok tid til at den evolutionært forandrer mennesket. Jeg tænkte mere på at de forskellige kulturer tager så forskellige udgangspunkt, at udvælgelse af partner ikke er ensrættet i verden (at man i det moderne vesten vælger ud fra "kærlighed", mens i andre kulturer er rent praktisk), og at det derfor er svært at se en "rætning", da det ikke omgivelserne stiller nogle fysiske krav til os.
Jeg vil også sige at jeg ikke ser logikken i at vi skal miste en tå...for at det skal ske, skal det vel være en fordel ved at have kun 8 tæer?
eksamen og høj løn som evolution
Jesus diciple var fiskere! Og ligemeget om vi tror på hvad de sagde eller ej; så medførte det en total omvæltning i hele vesten, med store evolutionære konsekvenser. Øhh, og det gælder jo så logisk især hvis man IKKE tror på deres historier!!
Som socialist går jeg ind for at alle skal tjene det samme uanset eksamener og stillinger. Mener du virkelig at det vil sætte evolutionen ud af kraft?
Evolutionen KAN IKKE sættes ud af kraft. Når vi forsøger at afhjælpe nogle af evolutionens for os uønskede konsekvenser, skal vi tænke os rigtigt godt om da vi måske tager chancer med hele menneskehedens eksistens.
Vrøvl
Fordi et enkelt individ har en mutation, mangel på tæer f.eks. (mutationen findes) mister hele arten altså ikke tæerne, heller ikke over lang tid. Ikke en gang i isolerede menneskegrupper har man set at den slags mutationer slår igennem. Kulturelt påvirket seksuel udvælgelse virker ikke i lang nok tid til at virke evolutionært. Hvor lang tid vare et modefænomen, ½ generation?
DNA Spiralens bevægelse
Hvad er det egentlig for en energi der får en DNA streng til at bevæge sig i spiralmønster?
Spændende
Ja du har ret og så er det nemlig at det bliver "sjovt". For så er det en "anden" slags udvælgelse af partner, end den der foregår i den "vilde" natur. Nu bliver evolution meget spændende og mangfoldigt. For hvilken religion/tro skal man feks have i forskellige lande/stater for at være "accepteret" og dermed få en partner. Jo det kan være meget interessent.
Heldigvis ikke kun politiske ledere...
Hos andre dyrearter er det lederen som primært får reproducere sig, dvs. at evolutionen er mere ensrettet end hos mennesker. For, heldigvis, er det ikke kun politikerne der får reproducere sig i dagens samfund. Det er vel meget sammensat og kulturbestemt hvad der betyder noget for at "vinde" kvinder f.x. giver kastesystemet i Indien og velfærdsstaten Danmark to vidt forskellige udgangspunkt for den gennemsnittlige mand.
Andre faktorer er nok mere universelle, synes det er interessant hvad Nicole Florentz skriver om at være stærk rent mentalt, til bl.a. kunne tilpasse sig de store forandringerne i samfundet.
Evolution=eksamen
Den holder ikke (desværre). For hvor mange af vores ledere har en "god" eksamen - endsige gjort en uddannelse færdig?
Alligevel er det dem der styrer vores land. Vi lever i "de talentløses lederes årti". Det ser ofte ud til, at den bedste kompetence en politiker skal have for at bestride en post er: uvidenhed.
Såå man kan godt "komme frem i verdenen" uden gode karakterer. Man skal bare "sno sig" på en anden måde (politisk), i det nuværende menneskelige økosystem/konkurrence samfund.
Evolution, men på andre præmisser?
Jeg er enig med dig i at evolutionen måske ikke længere vil påvirke/forandre mennesker fysisk, da en "alfa han" ikke længere baseres på fysiske forudsætninger. Dette kan grunde i at kvinner i udvælgelsen af mænd, baserer det, naturligvis, på at opnå tryghed for sig selv og børnene. Hos f.eks. løver vil en stor og stærk hanløve give mere tryghed end den lille. Det samme fænomen ser man hos nogle aber, hos andre aber som lever i store grupper, ser man derimod at en alfa han er den som er diplomatisk, holder sig inde med mange i gruppen - det man hos mennesker kalder social interlligens. Denne abe opnår magt, status som igen kan give tryghed til evt afkom. Hos mennesker er det et meget komplext system for hvad der spiller ind, og giver status og hvad der er attraktivt for kvinder.
Om kvinder vil indrømme det eller ej, spiller økonomi en vigtig rolle for hvor attraktiv man er. Dette kan også underbygge teorien om at mænd er bedre til at forhandle (om f.eks. løn), da dette er og har været vigtigere for mænd end kvinder (rent evolutionsmæssigt set).
Jeg tror nok at evolutionen bruges i praksis, men at den ikke er lige så konkret og 'målbar', som ved + - en tommel, eller længere hals etc hos mennesket, men hellere på det intellektuelle plan. Men som artiklen påpeger; evolutionen har intet mål. Ved store forandringer i verdenssamfundet kan det igen blive den største og stærkeste der tilbyder kvinderne den bedste form for tryghed.
blå øjne
»Eksempelvis har en mutation i det gen, der danner farvestoffet i vores øjne, engang skabt genetisk variation for egenskaben øjenfarve (brune øjne eller ”mutationen” blå øjne).«
Blå øjne gør at men kan se pupillen vokse når man bliver forelsket. Det gavner formerings-evnen.
Fejl:
»Spørgsmålet er, om en fejl, for eksempel manglende lilletæer, betyder noget for et individs evne til at overleve og reproducere. En lilletå er ikke specielt vigtig, hverken fysisk eller kulturelt, så personer, der fødes uden lilletæer, vil formentlig have lige så gode muligheder for at reproducere som andre, og dermed sprede den variation, der giver manglende lilletæer.«
Der skal være en fordel for at en egenskab spreder sig. Hvis en gruppe mangler lilletæer, så skal de have en fordel frem for andre, for at denne gruppe vokser på flertallets bekostning.
I nutiden
"Der er bare det faktum, at nutidens mennesker IKKE er underlagt den naturlige udvælgelse=evolutionens grundlag."
Den nutidige evolution hedder eksamen. Hvis du ikke får høje karakterer så kan du blive avisbud. Og hvis du får høje karakterer så kan du få et vellønnet job.
langsom evolution
Tja - hvad skal man sige. Evolution over tid.
Læste for nyligt, at manden langsomt forsvinder, da Y kromosomet er "lille" og enligt og derfor har lettere ved at gå tabt.
Så er der kun hunner tilbage (og så lige eller de hanner der endnu ikke er uddøde).
Og jo der er helt sikkert sket evolution/selektion langsomt over tid. Det sker stadig. Bare se i dag hvordan mennesket efterhånden opfører sig. Vi ødelægger miljøet osv, men vores politikere og andre kompetente personer fornægter at det sker. Vi bliver med andre ord dummere og dummere.
Hvad har fortidens katastrofer betydet?
Er der ikke ét punkt, hvor vi kan stille spørgsmålstegn ved "evolutionsmodellen"?
Det punkt jeg taler om er at begrebet evolution kraftig antyder en gradvis udvikling, uden de store dramatiske ændringer. På 1800-tallet gjorde m an vist netop op med "katastrofeteorier", der måske virkede lidt for meget som en forlængelse af Bibelens syndflodsberetning. Der er vel bare det ved det, at man nu meget senere faktisk har temmelig kraftige indicier ("bevis" er måske meget sagt), for at der gentagne gange har fundet globale og næsten altomfattende katastrofer sted: Nedslag af asteroider og kometer, "supervulkaner", og jorden er sikkert også kommet ubehagelig tæt på supernovaer og andre kosmiske begivenheder adskillige gange. Udover nogle gange med masseuddøen over hele jorden har der sikkert været endnu flere mindre og måske lokale katastrofer.
På en måde er vel sådanne begivenheder også eksempler på "selektion" - endda ret effektiv - men det sker i modsætning til den gradvise fiorandring på én gang. Den, sikkert meget lille del af organismerne der har overlevet har så alle sammen kunnet overleve netop nogle helt ekstreme forhold, som ikke forekommer normalt. Dette dels i kraft af deres "egenskaber", dels med lidt held.
Nutid evolution
Du har da helt ret. Sådan kan man også se på det.
Når mennesket har ødelagt jorden, i vores stræben efter vækst og forbrug, bliver der kamp om vandet og føden (hvis det altså kan drikkes eller spiser). Og så gælder det om at have den største kanon, eller bare "holde med" de rigtige. Dem der kan lave spiselige fødevare ud af ingenting.
Spændende fremtid vi går i møde - bare se filmen Soylent Green - eller Fremtidens rædsler, som den hedder på Dansk.
Nutidig naturlig udvælgelse
Måske sker naturlig udvælgelse bare indenfor andre rammer i dag?
Eftersom det er andre forhold vi skal tilpasses, og andre krav der stilles til både individer og populationer, er det vel kun naturligt at selektionen afhænger af andre faktorer.
Det er måske ikke længere så nødvendigt at tilpasse f.eks. vores størrelse eller bevægelighed, fordi vi nu er i stand til at ændre vores omgivelser så de passer til vores fysiske forhold, men til gengæld er det måske i høj grad nødvendigt f.eks. at tilpasse os mentalt til den ekstremt hurtige udvikling vi driver?
På den måde kan det måske ses som at evolutionen stadig sker, men bare på de faktorer som er afgørende i vores nutidige omgivelser...
evolution
Meget fin artikel om evolution. Der er bare det faktum, at nutidens mennesker IKKE er underlagt den naturlige udvælgelse=evolutionens grundlag.
Hvad betyder en manglende tommelfinger i dag? Intet - i dag er mennesket IKKE afhængig af "at kunne overleve" ud fra "biologiske præmisser. Der findes hjælpemidler. Selv personer som ikke kan få børn - får hjælp til arv.
Et menneske ville i dag ikke kunne overleve i naturen, da det er afhængig af alverdens hjælpemidler.
Sååå - evolution er interessant teoretisk, men bruges IKKE i praksis.