Retningssansen skærpes med alderen
Kasper Thorup har fulgt trækket af små sangfugle fra små sportsfly tværs over USA. Forsøgene viste, at de ældre fugles 'GPS' fungerer over meget store afstande.

Forestil dig at blive tvangsforflyttet flere tusinde kilometer, for derefter at blive bedt om at finde vej hjem. Unge ville sikkert bruge GPS'en på deres mobiltelefon, mens mange ældre ville give fortabt i deres spørgen om vej. For fugle er det ganske anderledes. Spørgsmålet er blot, hvordan de finder vej, når de ikke ved, hvor de er ?
Hvordan trækfugle navigerer over store afstande har den 38-årige Kasper Thorup, forsker fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet, deltaget i at løse, ved at deltage i et større trækfugle-projekt i USA. Han har fulgt trækket af små sangfugle fra små sportsfly - tværs over USA - fra den amerikanske østkyst og til den nordlige vestkyst i staten Washington.
Det er første gang, at forskere har fulgt en gruppe trækfugle over så store afstande. Resultaterne er netop bragt i det amerikanske videnskabelige tidsskrift PNAS.
»Projektet viste, at de ældre sangfugle umiddelbart styrede sig ind på den rette kurs, mens det ikke gik så godt for ungfuglene i forsøget. Ungfuglene havde godt nok en fornemmelse af ruten, men de kunne ikke korrigere for fejlkursen. Til gengæld har de ældre sangfugle har et noget nær globalt navigations-system, som gør dem i stand til at finde frem til bestemmelsesstedet og lave kursændringer undervejs, hvor det er nødvendigt,« siger Kasper Thorup fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Forsøgene viser, at de ældre fugles 'GPS' fungerer over meget store afstande. Men dét, at de blev tvangsforflyttet næsten stik øst, gør det svært for dem at bruge jordens magnetfelt som guide på deres vej. Fremtidige forsøg skal vise, hvordan selve deres navigation foregår. Måske er der tale om navigation efter solen, stjernerne eller muligvis deres lugtesans.
Link:
Litteratur:
Thorup K, Bisson I-A, Bowlin MS, Holland RA, Wingfield JC, Ramenofsky M, Wikelski M. (2007) Evidence for a navigational map stretching across the continental U.S. in a migratory songbird. PNAS 104, 18115-18119.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor kan man ikke bare slukke for et atomkraftværk?
14. marts 2011 kl. 15:35 -
Åhhh, hvor er den nuttet...Hvorfor er dyreunger så søde?
27. juni 2011 kl. 14:48 -
Har vikingerne givet Danmark et højt BNP?
23. maj 2008 kl. 03:58
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
08:27
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Otto Krog for 21 minutter 40 sekunder siden
[Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser]
-
Af Ivar Nielsen for 24 minutter 31 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















