Annonceinfo

Resistente bakterier kan sprede sig fra jorden

Hvert år dræber resistente bakterier millioner af mennesker. Ny forskning tyder på, at bakterier fra jorden kan spille en afgørende rolle for udbredelsen af de resistente bakterier.

'Pseudomonas aeruginosa' (billedet) er en almindelig bakterie, som kan gøre mennesker og dyr syge. Ifølge den nye undersøgelse har pseudomonas-bakterien udvekslet antibiotika-resistente gener med jordbakterier. Undersøgelsen viser også, at Salmonella, E. coli, Enterobacter og flere andre sygdomsbakterier har udvekslet resistens-gener med bakterier fra jorden. (Foto: Research Center for Auditory and Vestibular Studies at Washington University i St. Louis / National Institutes of Health)

Blærebetændelse, diarré eller lungebetændelse.

Sygdomme, som normalt er ufarlige, kan pludselig føre til døden, hvis bakterierne bag sygdommen ikke kan bekæmpes med antibiotika.

Den såkaldte antibiotika-resistens er ifølge verdens-sundhedsorganisationen WHO en af de alvorligste trusler mod menneskers sundhed, og problemet er voksende i store dele af verden.

Nu tyder en ny dansk-amerikansk undersøgelse på, at bakterier fra jorden kan spille en afgørende rolle for spredningen af den farlige resistens.

Jordbakterier 'parrer sig' med sygdomsbakterier

I undersøgelsen, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science, finder forskerne nemlig dokumentation for, at jordbakterier har ”parret sig” med sygdomsbakterier, som er kendt for at inficere patienter på hospitalerne.

De forskellige bakterietyper har simpelthen udvekslet gener imellem sig, som gør dem resistente over for antibiotika.

»Det er en meget vigtig undersøgelse. Forskerne slår virkelig hovedet på sømmet og leverer en solid dokumentation for, at jordbakterier og sygdomsfremmende bakterier har udvekslet antibiotika-resistente gener i nyere tid.«

Fakta

En antibiotia-resistent bakterie er en bakterie, som er modstandsdygtig over for antibiotika.

Hvis en patient er inficeret med antibiotika-resistente bakterier, kan infektionen altså ikke behandles med antibiotika, og dermed kan bakterielle sygdomme som f.eks. lungebetændelse eller diarré blive livstruende.

Hvert år dør 25.000 europæere som følge af infektion med antibiotika-resistente bakterier.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt antibiotika-resistens til en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed.

I Danmark er der en stigende tendens til forekomst af resistente infektioner, men problemet er mindre end i mange andre lande.

Kilder: WHO, Fødevareministeriet

»Det betyder, at jorden og miljøet kan være en vigtig kilde til spredning af resistens,« siger lektor Kristian Koefoed Brandt fra Faggruppe for Genetik og Mikrobiologi under Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

Han forsker selv inden for samme område, men han har ikke været en del af den nye undersøgelse.

Det manglende link er fundet

Blandt forskerne har man i flere årtier arbejdet med hypotesen om, at jordbakterier kunne spille en rolle for spredningen af antibiotika-resistente gener.

I jorden lever nemlig millioner af forskellige bakterier, og nogle af dem er fra naturens hånd udstyret med gener, som gør dem resistente over for antibiotika.

Men selvom det er en velkendt proces, at forskellige bakterietyper kan bytte gener, har forskerne hidtil ikke kunnet finde reel dokumentation for, at jordbakterier og sygdomsbakterier har udvekslet antibiotika-resistente gener.

»Man har manglet en form for link, som kunne bevise, at der var sket en overførsel af generne for nyligt. Det er det link, vi har fundet,« forklarer Morten Sommer, som er professor ved Institut for Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Udviklet ny teknik

Men hvordan har forskerne egentlig kunnet vise, at bakterier, som kendes fra sygehusene, har udvekslet gener med jordbakterier?

Bakterien "Pseudomonas aeruginosa" (billedet) kan både leve i jorden og i mennesker. Derfor er det måske ikke nogen stor overraskelse, at den er en af de bakterier, som har udvekslet antibiotika-restistente gener med jordbakterier. I den nye undersøgelse har forskerne dog også fundet frem til bakterier, som udelukkende kan leve i jorden - og som alligevel har udvekslet gener med sygdomsbakterier i mennesker. (Foto: Research Center for Auditory and Vestibular Studies at Washington University i St. Louis / National Institutes of Health)

I første omgang har bevisførelsen krævet, at forskerne fik jord under neglene og indsamlede jordprøver fra forskellige områder i USA.

»Vi var nødt til at identificere, hvilke bakterier i jorden, som var resistente over for antibiotika,« fortæller Morten Sommer.

»Det gjorde vi ved at udsætte jordbakterierne for høje koncentrationer af antibiotika, sådan at det kun var resistente bakterier, som overlevede.«

Det næste og afgørende skridt var nu at kortlægge, hvilken del af jordbakteriernes arvemateriale som gjorde dem resistente over for antibiotika. Til det formål måtte forskergruppen udvikle en helt ny teknik.

»Vi har skridt for skridt taget dele af de resistente jordbakteriernes DNA. Det har vi så klonet ind i andre bakterier, som ikke er resistente over for antibiotika. De klonede bakterier har vi nu ladet vokse under betingelser, hvor de kun kan overleve, hvis de er blevet resistente over for antibiotika. På den måde har vi været i stand til at identificere resistens-generne,« forklarer Morten Sommer.

Resistens-gener var 100 procent identiske

I alt identificerede Morten Sommer og hans amerikanske kolleger syv forskellige resistens-gener fra jordbakterierne. Herefter undersøgte forskerne om sygdomsbakterier, som kendes fra hospitalerne, indeholdt de samme resistens-gener, som bakterierne i jorden.

»Det viste sig, at der findes resistens-gener i sygdomsfremkaldende bakterier, som er 100 procent identiske med resistens-gener, som findes blandt bakterier i jorden. Og når generne er 100 procent identiske  - og organismerne er meget forskellige - så betyder det, at de her gener er blevet udvekslet mellem bakterierne.«

Fakta

Antibiotika bliver produceret naturligt af masser af organismer, som lever i naturen – f.eks. i jorden.

Fra naturens hånd er mange bakterier ligeledes udstyret med gener, som gør dem resistente over for antibiotika. Man har f.eks. fundet antibiotika-resistente bakterier i huler, som har været fuldstændig afsondret fra mennesket.

Det er en kendt proces, at forskellige typer af bakterier kan udveksle DNA. Således mener nogle forskere, at menneskelige sygdomsbakterier kan have udviklet antibiotika-resistens, fordi de har modtaget resistens-gener fra helt andre bakterier. Det er denne mekanisme, som beskrives i artiklen.

Men kunne det ikke blot være en tilfældighed, at forskellige bakterietyper har udviklet de samme resistens-gener?

»Nej. Sandsynligheden for, at det samme gen er udviklet uafhængigt af to forskellige organismer, er helt enormt lille. Da vi samtidig ser dette mønster for syv gener, kan denne mulighed helt udelukkes, og forklaringen må være, at generne er blevet udvekslet imellem de to bakterier,« siger Morten Sommer.

Har vi spist jord?

Selvom undersøgelsen viser, at der er blevet udvekslet gener mellem bakterier fra vidt forskellige miljøer – mellem bakterier, som lever i jorden, og bakterier, som lever i mennesker -  siger undersøgelsen ikke noget om, hvordan bakterierne har mødt hinanden og fået udvekslet gener.

Ifølge Morten Sommer fra DTU kan genudvekslingen muligvis være sket via en slags ’mellemmænd’ – altså bakterier, som både kan leve i jorden og i mennesker.

Men overførslen kan også være sket ved direkte kontakt mellem de forskellige bakterier, eksempelvis når mennesker spiser jordrester fra frugt og grøntsager.

»Uanset, hvordan udvekslingen af gener er sket, så er det vigtigste, at vi nu ved, at antibiotika-resistens kan spredes via miljøet, og at det kan ske over relativt kort tid. For det betyder, at vi kan bruge den viden til at stoppe spredningen,« siger Morten Sommer.

Gødning kan sprede resistens

Han nævner blandt andet, at brugen af antibiotika i landbrug og fiskeopdræt kan have betydning for, at resistensen breder sig til sygdomsbakterier, som inficerer mennesker.

Fakta

Bakterier kan også opnå resistens ved mutation. Når bakterier udsættes for antibiotika, kan de groft sagt enten dø eller mutere sig – dvs. udvikle resistens-gener, som gør dem i stand til at overleve.

Sådanne genmutationer kan f.eks. opstå på hospitalerne, hvor bakterier udsættes for et enormt ’pres’ fra behandling med antibiotika.

Blandt forskerne er der uenighed om, hvad der er den vigtigste kilde til spredning af antibiotika-resistens.

Kilder: Kristian Koefoed Brandt, Morten Sommer

»Når landmændene giver deres dyr antibiotika, så kommer gødningen også til at indeholde antibiotika. Og når der køres antibiotika ud på markerne, så vil resistensen i jorden stige. På den måde bliver der større sandsynlighed for, at resistensen overføres fra jorden til sygdomsfremkaldende bakterier,« siger professor Morten Sommer.

Lektor Kristian Koefod Brandt fra Københavns Universitet er enig i, at den nye undersøgelse er et godt våben i kampen for at nedsætte brugen af antibiotika i landbruget.

»I Danmark er der allerede gjort en del tiltag for at tage hånd om brugen af antibiotika i landbrug og akvakultur. Men i lande som Indien og Kina sviner man virkelig med det her, og undersøgelsen viser, at det måske i virkeligheden er farligere, end vi havde regnet med,« forklarer Kristian Koefoed Brandt.

Usikkerhed om genernes oprindelse

Kristian Brandt Koefoed understreger dog, at undersøgelsen ikke kommer med afgørende beviser for, hvor de resistente gener oprindeligt stammer fra.

»Hvis man skal nævne en svaghed ved undersøgelsen, så er det, at vi ikke ved, om de resistente gener oprindeligt kommer fra de sygdomsfremkaldende bakterier, eller om de kommer fra jordbakterierne. Vi ved, at udvekslingen har fundet sted, men vi ved ikke, hvilken vej generne har flyttet sig,« siger lektor Kristian Koefod Brandt.

Professor Morten Sommer mener dog, at det er mest sandsynligt, at resistens-generne har flyttet sig fra jordbakterierne til sygdomsbakterierne.

»De resistens-gener  vi har fundet, har nogle kendetegn, som gør, at de ikke kan være opstået i de sygdomsfremkaldende bakterier oprindeligt. Derfor er det mest sandsynligt, at de er blevet overført fra jordbakterierne til de sygdomsfremkaldende bakterier,« forklarer Morten Sommer.

Uanset hvor de resistente gener stammer fra, er det dog et faktum, at antibiotika-resistens er et stigende problem, som dræber massevis af mennesker verden over.

»Nu kan man i hvert fald ikke længere trække på skuldrene over for antibiotka-resistente bakterier i jorden. For nu har vi et bevis for, at de kan – og har – udvekslet resistens-gener med de bakterier, som slår folk ihjel,« slutter Morten Sommer.

25.000 mennesker dør i Europa på grund af resistente baktrier

Hvor tallet kommer fra aner jeg ikke.
Men sætningen i overskriften er sidst brugt i dag i en notits i Politiken. Det sker på side 2 i første sektion, hvor journalisten ole.friis@pol.dk, citerer Ritzau for tallet.
Kan du ikke spørge ham om der er andre kilder?

spørgsmål

hvor kommer tallet 25.000 som dør hver år pga restente bakterier fra - jeg går ud fra at der er en kilde der kan bekræfte tallet, men det har jeg til dato ikke haft held af at finde - tak om jeg kan få et tip om hvor jeg finder det

ANTIBIOTIKA RESISTENTE BAKTERIER

Antallet af artikler om antibiotika resistente bakterier har været stigende den seneste tid. Det begyndte i det små med hospitalsinfektioner på de danske sygehuse, hvor omkring 3.000 mennesker årligt måtte lade livet fordi infektionerne ikke kunne behandles. Det har senere udviklet sig til en global trussel. Situationen er blevet yderligere forværret fordi industrien er tilbageholden med udvikling af nye antibiotika fordi produkterne har for kort levetid på markedet.

Det nævnes ved artiklen at:
Hvert år dør 25.000 europæere som følge af infektion med antibiotika-resistente bakterier.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt antibiotika-resistens til en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed.

Sagen er, at der findes naturlægemidler, som kan medvirke til at bekæmpe infektioner, også de som er forårsaget af antibiotika resistente bakterier. Men disse naturlægemidler er ikke registreret med indikation hos Lægemiddelstyrelsen. Derfor vil man ikke anvende dem, selv om midlerne har været anvendt med succes i flere hundrede år. Der hersker en særlig form for ytringsfrihed indenfor sygdomssektoren. Man må kun tale om registrerede lægemidler alt andet er ikke eksisterende. Anprisning af et ikke registreret lægemiddel medfører anmeldelse og krav om bødestraf.

Naturlægemidler har ellers vundet stor udbredelse i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Østrig. I Kina anvender hovedparten af den 1,2 milliarder store befolkning hovedsagelig naturmedicin.
Det skydes sikkert at de ikke er så kloge som danskerne.

Flere årsager til udvikling af antibiotika-resistente bakterier.

Der er flere årsager til udvikling af antibiotika-resistente bakterier.
F.eks. er også kobber en medvirkende årsag.
Dansk landbrug udleder årligt ca. 515 tons rent kobber til miljøet og har gjort dette i årtier.
Den største forurening med kobber kommer fra svineproduktionen, idet svin får kobber i foderet i stedet for antibiotika for at udgå, at dyrene får diarre.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo