Rejs med til Månen
I dag for 40 år siden var Apollo 11 på vej til Månen for at gennemføre den første bemandede landing. Nu har du mulighed for selv at rejse med.

For nøjagtig 40 år siden var de tre astronauter - Neil Alden Armstrong, Edwin Eugene Aldrin, Jr. (kaldet 'Buzz') og Michael Collins - på vej til Månen.
Deres rejse var startet 16. juli, hvor den enorme Saturn V-raket havde bragt dem i kredsløb om Jorden, men det var kun for en kort bemærkning. Efter halvandet kredsløb sendte endnu en affyring af rakettens tredje trin de tre rumrejsende af sted mod deres mål: Månen.
Landing på et hængende hår
De tre astronauter befandt sig under rejsen i kommando- og servicemodulet, der var blevet døbt Columbia. Landingen på Månen skulle foregå med månemodulet, som havde fået navnet Eagle.
Selve turen til Månen forløb uden problemer, og 19. juli - 3 døgn, 3 timer og 50 minutter efter afrejsen fra Kennedy Space Center i Florida - blev Apollo 11 med en affyring af Columbias raketmotor succesfuldt bragt i kredsløb om Månen.
Dagen efter begyndre Armstrong og Aldrin så deres nedstigning mod Månen i Eagle, mens Collins blev i kredsløb om Månen om bord på Columbia.
Landingen forløb dog ikke så gnidningsfrit, som astronauterne havde håbet. Landingsområdet i Stilhedens Hav viste sig at være mere ujævnt end forventet, og Armstrong måtte overtage styringen fra computeren for at lande sikkert. Det kostede dyrt i brændstof, så da Eagle 20. juli kl. 21:17 dansk tid endelig stod på Månen, var tanken næsten tom.
Første skridt
Nogle få timer senere trådte Armstrong så ud på Månen som det første menneske nogensinde. Første skridt blev taget 21. juli kl. 03:56 dansk tid med de berømte ord: »A small step for man - a giant leap for mankind«.
Kort tid efter fulgte Aldrin efter, og i godt 2,5 time havde de to astronauter travlt med indsamling af sten- og støvprøver, opsætning af eksperimenter osv.
Et meget kritisk punkt i missionen var det øjeblik, hvor Armstrong og Aldrin skulle forlade Månen.
Denne del af månemissionen var af gode grunde aldrig blevet prøvet før, så det var en stor lettelse, da Eagle's opstigningstrin kl. 18:54 dansk tid løftede sig fra underdelen, der blev efterladt på måneoverfladen. Kl. 22:35 dansk tid var Eagle igen koblet sammen med Columbia.
Rejsen tilbage til Jorden blev begyndt 22. juli kl. 05:55 dansk tid og 2,5 døgn senere - 24. juli kl. 17:50 dansk tid - landede de tre astronauter i Stillehavet, hvor de blev samlet op af hangarskibet USS Hornet.
Den historiske rejse, der i alt varede 8 døgn, 3 timer, 18 minutter og 35 sekunder (fra start til landing i havet) var slut.
Rejs med!
Nu 40 år efter kan du selv rejse med til Månen - i hvert fald i ånden.
NASA afspiller nemlig autentiske lydoptagelser fra hele Apollo 11-missionen i realtid, så du kan lytte med, når astronauterne taler med Houston og høre kommentarerne fra kontrolcentret, som om det var i disse dage, at tre astronauter var på vej til Månen.
Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Kunstig dna vækkes til live
20. maj 2010 kl. 20:00 -
Førtidspensionister mister alt
3. december 2010 kl. 09:38
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 4 timer 2 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 4 timer 18 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















