Tanken om, hvordan livet er opstået på vores blå planet, har altid draget og fascineret forskere.

Og i 1950erne fik man for alvor hul på bylden med den amerikanske pioner Stanley Miller fra University of Chicago i spidsen.

Kunstige lyn skabte livets byggesten

Med en vild opstilling af glaskobler med kogende vand, gnistrende elektroder og de gasser, som formentlig herskede i den iltfri atmosfære før livets opståen, lykkedes det ham at lave en række aminosyrer.

Det gav genlyd i hele verden, for nu var det for første gang lykkedes eksperimentelt at lave nogle af de byggesten, som livet er bygget op af under simulerede naturlige forhold. Nemlig de uundværlige aminosyrer, som proteiner og enzymer er lavet af, og som er arbejdshestene i alle levende organismer.

53 år gammelt reagensglas dukker op

Stanley Millers analyser viste, at det i hans hjemmelavede ursuppe var lykkedes ham at lave 11 ud af de 20 essentielle aminosyrer i hans forholdsvis enkle eksperiment, hvor de gnistrende elektroder skulle repræsentere urtidens lynstorme, mens varmen fra en bunsenbrænder skulle repræsentere solens varme stråler.

Men i forbindelse med Stanley Millers død i 2007 er der dukket nogle reagensglas op fra 1959, som af uransagelige grunde aldrig er blevet analyseret, og som stammede fra de selvsamme eksperimenter, som Stanley Miller gennemførte løbende gennem 1950erne.

Hjemmelavet ursuppe med endnu flere aminosyrer

Nu har hans tidligere student professor Jeffrey Bada og hans kolleger fra University of California analyseret indholdet af prøverne med moderne teknikker og er kommet frem til et overraskende resultat, som offentliggøres i dagens udgave af det anerkendte tidsskrift, Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

For i en af Stanley Millers vulkanagtige opstillinger med masser af vanddamp og en atmosfære rig på methan, ammoniak, kuldioxid og ikke mindst svovlbrinte, har forskerne nu identificeret hele 23 aminosyrer, og ikke mindst de livsvigtige svovlholdige aminosyrer, som man ikke før har været klar over også var et resultat af Stanley Millers hjemmelavede ursuppe.

I forbindelse med Stanley Millers død i 2007 dukkede et uanalyseret reagensglas op. Det er nu analyseret med moderne teknikker og afslører, at det indeholdt en større palet af de livsvigtige aminosyrer, end man ellers havde troet. (Foto: NASA)

»Det er interessant, at moderne teknikker kan kaste nyt lys over gamle, banebrydende eksperimenter. For det viser jo, at Stanley Miller for alvor havde fat i den lange ende og mere, end han selv var klar over,« siger evolutionsekspert og professor emeritus Tom Fenchel fra Marinbiologisk Laboratorium fra Københavns Universitet.

Tom Fenchel kan godt kan huske den store omtale, som Stanley Millers eksperimenter fik i aviserne, da forsøgene var blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Livets oprindelse stadig et åbent spørgsmål

De nye resultater antyder, at især svovlbrinte fra vulkansk aktivitet kan have spillet en central rolle i tilblivelsen af de livsvigtige aminosyrer. Men derfra til at sige, at vi nu er blevet klogere på, hvordan livet på Jorden opstod, er der et stykke vej med toget, og man får ikke Tom Fenchel til at hoppe med på vognen.

»Vi ved stadigvæk ikke, hvordan de livsvigtige byggesten aminosyrerne pludselig er blevet til komplekse proteiner, som kan udføre livsvigtige opgaver,« siger Tom Fenchel.

Han bakkes op af professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, som selv har fundet tegn på komplekst biologisk liv i kulstofaflejringer i sten fra Grønland, som er cirka 3.8 milliarder år gamle.

»De nye resultater har mere historisk end videnskabelig interesse. For vi er ikke kommet tættere på et svar om, hvordan livet på Jorden er opstået. Vi kan blot konstatere - ligesom man gjorde i 1950erne - at komplekse organiske molekyler med hjælp fra lyn og varme kan opstå ud fra de gasser, som herskede i atmosfæren før livet på Jorden opstod for cirka 4.4 milliarder år siden,« siger Minik Rosing.

Vi mangler altså stadig svaret på, hvordan livsvigtige aminosyrer og nukleinsyrer satte sig sammen i første omgang, hvordan de formåede at mangfoldiggøre sig selv, og hvordan de formåede at gøre fedtholdige cellemembraner til deres hjem.

Den moderne Stanley Miller

I dag findes der en mere tidssvarende pendant til Stanley Millers forsøg, hvor forskere prøver at lave liv med syntetisk biologi. Det er også ren alkymi, hvor man med en blanding af eksempelvis olivenolie, håndsæbe, optisk hvidt og dna forsøger at skabe en kunstig form for liv fra bunden.

Tiden vil vise, om der kommer noget ud af den moderne ursuppe, og om den kan gøre os klogere på, hvad der minimalt skal til for at skabe et liv fra bunden.