Ravne kan være lige så kloge som chimpanser
Et nyt, svensk studie viser, at kragefugle kan være lige så kløgtige som chimpanser - selvom de har en meget mindre hjerne.

Ravne spilder ikke tid med at hakke med næbbet på den gennemsigtige cylinder, fyldt med føde, men går direkte til åbningen. Dermed scorer de lige så højt som chimpanser i samme test. (Foto fra videoen af Helena Osvath / Lunds Universitet)

 

Indtil nu har mange forskere troet, at de store menneskeaber er de klogeste dyr på Jorden - næstefter mennesker.

Elefanter og hvaler er også blevet anset for at være meget intelligente, fordi de har så store hjerner.

Men hjernens størrelse er ikke det eneste, der er afgørende for, hvor intelligente dyr er, viser et nyt studie. Ravne kan nemlig løse opgaver lige så godt som store aber - selvom de har meget mindre hjerner.

Det er i hvertfald hvad, forskerne ved Universitet i Lund i samarbejde med britiske og tyske forskere har fundet ud af.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Royal Society Open Science.

Kragefuglene har god impulskontrol

Det er vanskeligt at teste intelligens blandt dyr, men god impulskontrol er anset for at være et tegn på, at dyrene er kløgtige. Det betyder nemlig, at dyrene har evnen til at tilsidesætte deres primitive impulser og i stedet vælge en mere fornuftig adfærd.

Forskerne bruger føde-automater i forskelllige faconer til at måle dyrenes intelligens. Dermed undersøger de, hvad dyrene gør for at få føde ud af eksempelvis et rør eller en kasse.

I et amerikansk studie af 36 forskellige dyrearter fra 2014 klarede menneskeaber og andre aber sig klart bedst i denne type tests.

Men kragefuglene blev ikke testet. Kragefugleslægten består, foruden krager, blandt andet af ravne, skader og skovskader. Disse fugle har større hjerner end de fleste andre fugle.

Men først lidt mere om, hvordan forskerne målte dyrenes intelligenskvotient.

Dyrene skal få føden ud af et rør

Forskerne placerede foder i et gennemsigtigt rør med åbninger i begge ender. Udfordringen for dyrene var at få fat i foderet ved at bruge endeåbningerne i stedet for at prøve at tage det ud gennem glasset, som de kunne se maden igennem.

For at få succes var dyrene nødt til at beherske sig og vælge effektive strategier for at få fat i føden. Dyrene fik minuspoint, hvis de forsøgte at få maden direkte ud gennem glasset.

De store aber klarede sig bedst i disse tests, og konklusionen var, at hjernestørrelsen var nøglen til at forklare intelligens.

Ravnene var smartest

Men nu har ph.d.-stipendiaten Can Kabadayi fået ravne, krager og alliker, som er en af de mindste kragefugle, til at udføre den samme cylindertest.

Formålet var at finde ud af, hvor god impulskontrol disse fugle har.

Eksperimenterne med føde-automaterne afslørede store forskelle mellem fuglene. Spurvene klarede sig dårligt. De forsøgte at få føde ud ad cylinderen ved hakke på glasset. Ravnefuglene gik derimod målrettet mod åbningerne og scorede højest i testen. (Graf: Royal Society Publishing)

Han allierede sig med forskere fra University of Oxford i Storbrittannien og Max Planck Instituttet for ornitologi i Tyskland.

Først trænede forskerne fuglene i håndteringen af en ugennemsigtig cylinder med et hul i hver ende. Så gentog de testen med en gennemsigtig cylinder.

Fuglens primitive impulser ville normalt få den til at hakke løs på røret med næbbet, når de fik øje på føden. Men alle ravnene valgte med det samme at rette opmærksomheden mod rørets ender ved hvert eneste forsøg.

Se videoen af fuglenes fremgangsmetoder her:

Videoen er lavet af Lunds Universitet.

 

Krager er lige så kloge som gorillaer

Kragerne og allikerne klarede sig næsten lige så godt; de brugte næbbet direkte i åbningerne i 97 procent af tilfældene. Det vil sige, at de præsterede på sammen niveau som gorillaer og bonoboer.

(Bonobo er en af menneskeaberne, der også kaldes pygmæchimpanse eller dværgchimpanse. Sammen med chimpanserne er bonoboerne menneskets nærmeste slægtninge, red.)

Dette viser ifølge forskerne, at kragefuglenes hjerner er temmeligt effektive på trods af, at de ikke er så store.

Spurven klarede sig derimod meget dårligt og havde kun succes i 20 procent af tilfældene. For det meste hakkede spurvene bare løs på røret, når de så føden gennem glasset.

På grafen kan du se, hvor godt (eller dårligt) de forskellige fugle præsterede.

 

Bare én af mange intelligens-faktorer

Intelligens kan også have meget med nervecellernes tæthed og hjernens struktur at gøre. Zoolog og universitetslektor Petter Bøckman fra Universitetet i Oslo mener derfor, at det er et godt studie, men at det kun afdækker én form for intelligens.

»Det, som forskerne har målt, er fuglenes evne til at lade være med at gøre det indlysende. På denne måde bekræfter studiet noget, som vi længe har vidst; nemlig at kragefugle sammen med papegøjer er blandt de mest intelligente fugle.

Men det måske lidt meget at sige, at de er lige så intelligente som chimpanser. Denne egenskab er jo kun én blandt mange kriterier til at måle intelligens, understreger han.

»Vi ved ikke, om disse fugle formår ting, som andre primater kan. Chimpanser kan for eksempel se mønstre på en computerskærm og trykke på den rigtige kombination af taster.

Vi ved fra tidligere studier, at dyr, som spiser varieret, og som lever i flok, er mere intelligente end dyr, som kun spiser én slags føde, og som lever alene. Kragefuglene opfylder disse kriterier,« fortæller Bøckman.

 

Skaden er selvbevidst

Der er ikke noget nyt i, at hjernens absolutte vægt ikke afgør intelligensen. Ud fra hjernens vægt burde både elefanten og bardehvalen f.eks. være meget mere intelligent end mennesket. Derfor hjernens vægt i forhold til kroppens vægt et bedre mål. Her scorer definer og mennesker højere end elefanter og bardehvaler. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Bøckman mener, at fugle har en anden form for intelligens end pattedyr, og at skaden er den klogeste af fuglene.

»Skaden scorer lige så mange point som chimpansen, når man tester selvbevidsthed, som er en anden måde at teste intelligens på.

Hvis en skade ser i et spejl, at forskerne har tegnet en plet på deres pande, forsøger den at fjerne den. Her scorer skaden på niveau med chimpanser og delfiner,« fortæller Bøckman.

Uglen derimod - som er et symbol på klogskab i vores  kultur - er jo temmelig dum i sammenligning. Det samme gælder for ørnen, som er så ekstremt tilpasset sit miljø, at den ikke behøver at være særligt kløgtig for at skaffe føde.

 

Hjernens vægt er ikke afgørende

Ifølge Bøckman er der heller ikke noget nyt i, at hjernens absolutte vægt ikke afgør intelligensen.

»Elefanten er lidt drilsk, for ud fra hjernens vægt burde både elefanten og bardehvalen være meget mere intelligent end mennesket,« fortæller Bøckman.

Derfor er hjernens vægt i forhold til kroppens vægt et bedre mål. Her scorer definer og mennesker højere end elefanter og bardehvaler.

Men det er selvfølgelig ikke hele historien. Mus har en lige så stor hjerne i forhold til kropsvægt som os - og alligevel går de i fælder,« udtaler han.

 

Evolutionen er gået i forskellige retninger

Kragefuglene klarede sig forbløffende godt i cylindertesten, og det kan skyldes, at evolutionen har udviklet kløgtige dyr parallelt - men på helt forskellige måder,« forklarer Can Kabadayi i en pressemeddelse.

Studiet indgår i hans ph.d. afhandling i kognitiv psykologi ved Universitetet i Lund.

Studiet tyder også på, at der måske er andre faktorer, udover den absolutte hjernestørrelse, som er vigtige for at fastsætte intelligens, som for eksempel nervecellernes tæthed, fortæller Kabadayi.

Han mener, at der fortsat er meget, vi ikke ved om sammenhængen mellem hjernestørrelse og intelligens - blandt andet, hvordan fuglehjernens struktur er.

»Dette studie viser, at visse fugle slet ikke har kyllingehjerner. De er overhovedet ikke dumme,« slutter Kabadayi.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Mere om kragefuglen

Kragefugle, Corvidae, familie af spurvefugle med cirka 113 arter, der er udbredt over det meste af Jorden, undtaget Antarktis.

Familien omfatter de største af spurvefuglene (længde 20-66 cm). Næbbet er kraftigt og ret langt, med næsebor beskyttet af fjerbørster. Fødderne er ligeledes kraftige og bruges blandt andet til at holde føden, mens den bearbejdes med næbbet.

Gruppen har en kompleks social struktur

Nogle arter yngler i kolonier, og de fleste lever i flokke uden for yngletiden; gruppen kan have en kompleks social struktur, og i det hele taget peger kragefuglenes adfærd på en høj mental udvikling ('intelligens').

Hos vore hjemlige arter er stemmen et højlydt og mere eller mindre hæst kald. Parret bygger en stor rede af grene, hvor kuldet på 2-9 æg med få undtagelser ruges af hunnen alene, mens begge mager fodrer ungerne.

Kragefuglene kan opdeles i undergrupper:

  • De typiske kragefugle, slægten Corvus, er sorte, evt. med metalglans og i mange tilfælde med grålige eller hvide partier. De cirks 40 arter lever i åbent land, og mange har haft let ved at tilpasse sig kulturlandskabet. De fleste er mere eller mindre altædende. Gruppen mangler i Sydamerika. Se allike, krage, ravn og råge.
  • Alpealliken og alpekragen (Pyrrhocorax) er to skinnende sorte fugle med gult hhv. rødt næb fra bjergegne i Europa, Asien og Afrika.
  • Nøddekrigerne (Nucifraga) omfatter to arter fra nåleskovsregionen i hhv. Eurasien og det vestlige Nordamerika.
  • Skaderne omfatter fem slægter med i alt 22 arter, de fleste i SØ-Asien. Det er typisk meget langhalede fugle med sorte, hvide, grå eller brune farver, men nogle er mere farvestrålende (blå eller grønne).
  • Skovskaderne (40 arter i ti slægter) lever i skove, fem af arterne i Europa og Asien og resten i Amerika. Gruppen er alene om at repræsentere kragefuglene i Sydamerika. Mange af arterne har en fjertop på hovedet, og lysende blå partier i fjerdragten er almindeligt. Derudover omfatter kragefuglene fire afvigende slægter med i alt syv arter i Asien og Afrika.

Udover de nævnte, almindeligt forekommende arter er sibirisk allike (Corvus dauuricus) truffet en enkelt gang i Danmark (1997) som tilfældig gæst fra det sydlige Sibirien eller nordlige Kina.

KIlde: Den Store Danske

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker

Se flere events