Proteiner fra dybhavsdyr henter olien op fra undergrunden
Proteiner fra arktiske fisk kan erstatte de kemikalier, som i dag er nødvendige, når der skal udvindes olie under vanskelige forhold. Det viser dansk forskning.

Det kræver populært sagt masser af forurenende frostvæske, når man vil udvinde olie på stor vanddybde eller på steder, hvor det er meget koldt.
Eller: Det har det hidtil gjort.
Nye danske forskningsresultater viser nemlig, at det er muligt at erstatte de store mængder af glykol og metanol, som oliebranchen anvender til formålet i dag, med små mængder af naturligt forekommende proteiner.
Tusind gange mere effektivt
Stofferne blev først fundet hos arktiske fisk, som overlever ved hjælp af dem.
Det har siden vist sig at beslægtede udgaver, som er endnu mere effektive til formålet, findes hos blandt andet barkbiller og melorm.
De naturligt forekommende proteiner er cirka tusind gange så effektive som glykol og metanol.
Fakta
VIDSTE DU
Præcis hvor mange millioner tons glykol og metanol der hvert år udledes af olieindustrien, for at trække olien op af undergrunden, er ikke offentliggjort.
Ifølge en nylig oversigtsartikel i Nature bruges der dog til formålet 220 millioner dollars alene på metanol om året.
(Kilde: E. Dendy Sloan Jr., NATURE, Vol 426, 20 November 2003, 353-9)
Dog er det stadig store mængder, der er behov for.
»Udfordringen nu er at få produktionsomkostningerne på disse proteiner ned på et niveau, så de også bliver kommercielt interessante. Men det skal nu nok komme, for så snart interessen er der, er der mange måder at optimere produktionen på og dermed sænke prisen betragteligt,« forklarer lektor Nicolas von Solms fra CERE DTU.
Brandbare isklumper
Faktisk er det ikke dannelse af is, men såkaldte gashydrater, olieindustrien forsøger at undgå ved at bruge de store mængder 'frostvæske'.
Gashydrater ligner is eller sne, men består ud over vand også af lette kulbrinter, som blandt andet gør de islignende klumper brandbare.
Rør og andet grej proppes desuden til med store omkostninger til følge.
Senest var gashydrater i fokus i forbindelse med havariet af boreplatformen Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf, hvor de forhindrede flere forsøg på at lukke lækagen.

De nye effektive proteiner er derimod 100% biologisk nedbrydelige og giver derfor en stor miljøgevinst i forhold til de nuværende metoder.
»En af de største udfordringer for olie- og gasindvindingen i Nordsøen er dannelsen af gashydrater. Derfor vil lav-dosis hæmmere med mere miljøvenlige egenskaber få stor relevans for os, som udvinder olien,« forudser Per Gerhard Grini, Chief Researcher i Statoils forskningsafdeling.
Første del af arbejdet er publiceret i Industrial and Engineering Chemical research, Ind. Eng. Chem. Res.
2010,
49, 1486-1492, og anden artikel er netop sendt til tidsskriftet Energy & Fuels. Lars Jensen afleverede sin ph.d. afhandling om emnet fredag d. 6. august 2010.
Relaterede artikler
Om projektet
De nye indsigter er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Center for Energy Resources Engineering (CERE) på DTU og Professor Hans Ramløv på CryoLab, RUC.
Forskningen er udført af ph.d. studerende Lars Jensen på CERE DTU.
Forskningsprojektet er sponsoreret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Pytonslanger spiser dyrene i Everglades
6. februar 2012 kl. 19:19Pytonslanger har sandsynligvis spist næsten alle kaniner, pungrotter og vaskebjørne i nationalparken Everglades i Florida. -
Antibiotika ændrer grises maver
6. februar 2012 kl. 10:09Antibiotika i grisefoder fører til mere modstandsdygtighed mod antibiotika efter kun to uger. Forskere advarer mod ukritisk brug af medicin i landbruget. -
Røntgenøjne med dansk glasur
5. februar 2012 kl. 09:43NuSTAR-rumteleskopet er ankommet til Californien for at blive gjort klar til opsendelse. NuSTAR skal studere universet med dansk teknologi.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
Det læser andre lige nu
-
MYTE: Er Den Lille Havfrue et dansk nationalsymbol?
7. september 2010 kl. 15:15 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16 -
Danske mænd er verdens mest brystfikserede
3. november 2011 kl. 11:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
14:34
-
11:01
-
10:56
-
10:50
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 52 minutter siden
[Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia]
-
Af John Ståhle for 4 timer 12 minutter siden
[1864 gav danskerne mindreværdskompleks]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















