Professor Ole Humlum på sin snescooter på Svalbard, hvor han bl.a. har studeret, hvordan den globale opvarmning påvirker permafrosten. (Privatfoto)

I mandags offentliggjorde danske geofysikere resultater, der viser, at der var en kobling mellem klimaet og Jordens magnetfelt. Resultaterne understøtter seniorforsker Henrik Svensmarks kontroversielle klimateori om, at klimaet i høj grad bliver styret af kosmisk stråling fra rummet.

Historien - og en efterfølgende nyhed fra DMI, der konkluderer det modsatte - fik straks kritikerne på banen. Fronterne mellem forsvarerne af kuldioxid-scenariet på den ene side og tilhængerne af Henrik Svensmarks teori på den anden blev endnu engang trukket op.

Helikoptersyn i klimadebatten

En af de klimaforskere, der har fulgt debatten med stor interesse er den danske professor Ole Humlum, Afdeling for fysisk geografi, Geofysisk Institut ved Oslo Universitet. Han efterlyser en større åbenhed og flere nuancer.

»Jeg har vel også den opfattelse, at en del deltagere i klimadebatten er kommet for skade at udtrykke sig meget bastant om det ene eller andet hen over tiden. I en vis forstand fanger border så i psykologisk forstand, da de fleste af os ofte har lidt vanskeligt ved at indrømme at vi helt eller delvis tog fejl - ikke mindst hvis vi tidligere har udtrykt os meget markant om et forhold. I så fald synes der ikke rigtig at være nogen vej tilbage, og man fanges op i et tiltagende desperat forsvar af egne udsagn,« siger han.

Han understreger, at det naturligvis aldrig skal være en skam at indrømme fejl. For hvis man har gjort et arbejde for at sætte sig ind i sagen, så har man haft en god grund til at mene det man gjorde.

»Det er jo gennem civiliseret uenighed, at videnskaben gør fremskridt. Tænk hvis alle var enige - det ville da være aldeles trist og forfærdeligt,« siger han og lægger ikke skjul på, hvad hans egen opfattelse af klimaproblematikken er:

»Jeg er af den opfattelse, baseret på både teori samt data om temperatur og CO2 i atmosfæren, at CO2 sandsynligvis har en vis betydning, men ikke nær så stor som vi almindeligvis hører. Jeg kan heller ikke med min meteorologisk-klimatisk-geologiske baggrund se, at de klimaændringer, vi for tiden oplever, er unikke. Ikke engang når vi blot ser tilbage på de sidste 100-200 år, hvorfra vi har egentlige meteorologiske målinger,« siger han og fortsætter:

Ole Humlum ogkollegaer sætter måleudstyr op i Norge til studier af den globale opvarmnings påvirkning af undergrunden. (Foto: Ole Hmlum)

»Med hensyn til solen viser forhistorien efter min mening ret tydeligt, at en del klimavariationer tilsyneladende følger solens aktivitetsniveau. Så jeg er personligt ret sikker på, at solen spiller en betydelig rolle, direkte eller indirekte. Og en god del større end den IPCC (det internationale klimapanel) for tiden hævder.«

Klimaforskningen er ikke entydig

Ole Humlum er altså ikke helt enig i IPPC's udmelding om, at den globale opvarmning hovedsageligt er menneskeskabt. Og han afviser den danske klimaminister Connie Hedegaard tidligere udmelding om, at klimaforskningen er entydig, og at de fleste forskere er enige om, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

»Jeg har indtryk af, at Connie Hedegaard er en engageret og dygtig minister. Men hvis hun har sagt, at forskerne er enige om det, så er hun forkert informeret. Det er nærmest blevet et mantra, at alle er enige, men jeg kan forsikre hende om, at sådan hænger det ikke sammen. Der hersker stor uenighed blandt forskerne,« siger han.

Han forsvarer hende dog med, at klimaet ikke er et let område at være minister for, da der er mange følelser i spil:

»I de fleste problemstillinger, vil det, at folk har forskellige opfattelser, ikke få folks blod i kog. Men denne situation er lidt speciel, for man har politisk besluttet, at CO2 er et problem, der potentielt er så stort og alvorligt, at man finder det nødvendigt at gøre noget politisk. Så nu er den globale opvarmning ikke længere kun en videnskabelig problemstilling, men også én, der er politisk og økonomisk. Beslutningen om at gøre noget ved det har store konsekvenser for vores levevis, og derfor har folk, der ikke har noget med forskning at gøre, en demokratisk ret til at mene noget om det,« siger han.

En holdning kræver benarbejde

Man kan dog ikke mene noget ud i den blå luft. En forudsætning for, at kunne have en holdning er, at man sætter sig ind i, hvad der foregår, og her har også Maren i kæret en forpligtigelse.

»Det er ikke let. Jeg plejer at sige til folk, at de aldrig skal glemme at bruge deres sunde fornuft. På den ene side er tingene vanskeligt og kompliceret. På den anden side kan mennesker, der ikke har nogen videnskabelig indsigt, komme langt ved at bruge deres sunde fornuft,« siger han og påpeger, at det også er noget han forsøger at lære sine studerende:

Det er gennem civiliseret uenighed at videnskaben gør fremskridt. Tænk hvis alle var enige. Det ville da være aldeles trist og forfærdeligt!

- Ole Humlum

»Et af mine budskaber til de studerende er: Vær aldrig bange for at have din egen klare mening, men den må være baseret på godt forarbejde. Det kræver med andre ord en solid arbejdsmæssig indsats at erhverve sig ret til at have en mening i videnskab. Vær samtidig tilpas ydmyg i din holdning, for det viser sig meget ofte, at man fortsat kan lære meget af andre fornuftige mennesker. Men først og fremmest: Tænk selv, og lad aldrig andre gøre det for dig.«

Da han for lang tid siden tilbragte et par år i det danske forsvar, lærte han en god regel til brug for radiokommunikation: Tænke-taste-tale. Det betyder at

først tænker man sig godt om,

dernæst aktiverer man radioen,

og så taler man.

»Det kunne en del deltagere i dagens klimadebat godt lære lidt af efter min mening, både forskere og politikere,« siger han.