Planteæder med sabeltænder sender verdens palæontologer på overarbejde
Forhistoriske dyr med sabeltænder er normalt noget, vi forbinder med sabelkatte og andre blodtørstige rovdyr. Men nu har forskere i Brasilien gjort et overraskende fund - et fossil af en hidtil ukendt art af planteædere, der er udstyret med sabeltænder.

Hvis man lever af planter, har man sjældent brug for drabelige dolkeformede hugtænder. Ikke desto mindre afslører et nyt fund, at også planteædere kunne gøre brug af store hugtænder, som vi kender dem fra sabelkattene.
Det overraskende fund præsenteres i dag i en artikel i det anerkendte tidsskrift Science.
Et sært dyr
Tiarajudens eccentricus er dyret blevet opkaldt, og det har da også et excentrisk udseende med de cirka 12 centimeter lange sabeltænder, der rager ud af overmunden.
Men hvor lægfolk måske kan finde planteæderens sabeltænder lettere komiske, så er både sabeltænderne og tandsættet - eller nærmere bestemt biddet - lidt af en sensation blandt palæontologer.
Fakta
Tiarajudens eccentricus er ca. 260 millioner år gammelt og stammer fra Permtiden. I slutningen af Permtiden og ved overgangen til Triastiden for ca. 251 millioner år siden uddøde ca. 95% af alt liv på jord, sandsynligvis på grund af voldsomme klimaændringer.
For ikke nok med, at opdagelsen af en planteæder med sabeltænder vækker opsigt i sig selv. Men biddet, med de forskelligartede tænder, viser, at dyret har været i stand at bearbejde sin plantekost med tænderne på en måde, så den fik meget mere energi ud af føden.
Derved har Tiarajudens eccentricus formodentlig haft et større udvalg af fødekilder at vælge i mellem end andre planteædere, som har levet på samme tid. Spørgsmålet er så, om tænderne skulle bruges til andet end at samle føde med?
Scoretænder tiltrækker partner
Per Christiansen er palæontolog og chefzoolog i Ålborg Zoo, og han har en idé om, hvad Tiarajudens eccentricus brugte de imponerende tænder til:
»Jeg tror ikke, at dyret har brugt sabeltænderne til at spise med. Men dermed er ikke sagt, at de ikke havde nogen funktion. Den har sikkert brugt dem til display - altså til seksuel selektion,« siger Per Christiansen.

Sabeltænderne har med andre ord været paradetænder, der skulle vise, at den var et pragteksemplar af arten, og var god at parre sig med. Den har muligvis også brugt tænderne til at forsvare territoriet med. Enten blot ved at kunne fremvise de længste og kraftigste af slagsen, men muligvis også til at dolke ned i hovedet på en modstander.
Gode tænder betyder megen næring
»Det er faktisk meget interessant, for det viser, at disse dyr, der tilhører gruppen af anomodonter, havde udviklet et batteri af tænder, der havde en ekstrem struktur, der skulle bruges til at finde en partner med.«
»Det vil sige i parringsspillet og i forbindelse med territorie-etablering. Det tyder på et energimæssigt overskud, og det beviser dyrets andre tænder også,« siger Per Christiansen.
Unikke ganetænder
De tænder, Per Christiansen henviser til, er noget så ejendommeligt som ganetænder. Altså ikke, som vi kender det, tænder i overmunden, der sidder som på en perlerække. Men derimod er hele ganen spækket med tænder, som sveller på en jernbaneskinne. Maden er blevet kværnet mod disse tænder med tænderne i undermunden.

På grund af de store sabeltænder har kæben ikke kunnet bevæge sig fra side til side, men derimod frem og tilbage, som vi kender det fra elefanten, der tilfældigvis også har store stødtænder, som sidder i vejen for en sidelæns kæbebevægelse.
»Det er i det hele taget et sjovt dyr, der er blevet fundet. Eller rettere type, for der er tale om en helt ny type dyr. Og det er en mærkelig type. Vi har med at gøre. Vi har ikke set noget lignende på dette tidspunkt,« forklarer Per Christiansen.
Tiarajudens eccentricus er blevet fundet og beskrevet af et hold forskere ledet af Juan Cisneros fra Universidade Federal do Piauí i Brasilien. Et er dog at opdage og beskrive en helt ny dyretype, noget andet er at sætte den ind i det store puslespil om livets historie og fortolke dette. Det er hvad palæontologer verden over skal til at gøre nu.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Flyveøgler var hverken dinosaurer eller fugle
7. januar 2009 kl. 11:28 -
'Koens smerte skal gensplejses væk'
28. september 2009 kl. 10:26 -
Hvorfor er tis gult?
23. januar 2012 kl. 12:22
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 3 timer 54 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 4 timer 11 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Planteædere med sære tænder
Er der en del af: Hjortesvin, elefanter (flere forhistoriske arter har sære tænder) og muntjak.
De er næppe alle til display, men i dette tilfælde kommer jeg til at tænke på hvalros, der bruger sine sære tænder til at rode muslinger op fra bunden. Man kan muligvis formode det eccentriske dyr har gravet planterødder op fra en blød bund, især da øjne og næsebor er ret højt placeret på hovedet (ser det ud til på ill.), det antyder at dyret levede med en vis tilknytning til vand. (Krokodiller og flodheste har fx øjne og næsebor placeret sådan).
Men det er selvfølgelig ren spekulation!
Mvh
Tine