De store tænder tjente formentlig et godt formål, når det gjaldt om at tiltrække en mage. (Illustration: Juan Cisneros)

Hvis man lever af planter, har man sjældent brug for drabelige dolkeformede hugtænder. Ikke desto mindre afslører et nyt fund, at også planteædere kunne gøre brug af store hugtænder, som vi kender dem fra sabelkattene.

Det overraskende fund præsenteres i dag i en artikel i det anerkendte tidsskrift Science.

Et sært dyr

Tiarajudens eccentricus er dyret blevet opkaldt, og det har da også et excentrisk udseende med de cirka 12 centimeter lange sabeltænder, der rager ud af overmunden.

Men hvor lægfolk måske kan finde planteæderens sabeltænder lettere komiske, så er både sabeltænderne og tandsættet - eller nærmere bestemt biddet - lidt af en sensation blandt palæontologer.

For ikke nok med, at opdagelsen af en planteæder med sabeltænder vækker opsigt i sig selv. Men biddet, med de forskelligartede tænder, viser, at dyret har været i stand at bearbejde sin plantekost med tænderne på en måde, så den fik meget mere energi ud af føden.

Derved har Tiarajudens eccentricus formodentlig haft et større udvalg af fødekilder at vælge i mellem end andre planteædere, som har levet på samme tid. Spørgsmålet er så, om tænderne skulle bruges til andet end at samle føde med?

Scoretænder tiltrækker partner

Per Christiansen er palæontolog og chefzoolog i Ålborg Zoo, og han har en idé om, hvad Tiarajudens eccentricus brugte de imponerende tænder til:

»Jeg tror ikke, at dyret har brugt sabeltænderne til at spise med. Men dermed er ikke sagt, at de ikke havde nogen funktion. Den har sikkert brugt dem til display - altså til seksuel selektion,« siger Per Christiansen.

Fossilet blev fundet i Rio do Rastro formationen i det sydlige Brasilien. (Foto: Juan Cisneros)

Sabeltænderne har med andre ord været paradetænder, der skulle vise, at den var et pragteksemplar af arten, og var god at parre sig med. Den har muligvis også brugt tænderne til at forsvare territoriet med. Enten blot ved at kunne fremvise de længste og kraftigste af slagsen, men muligvis også til at dolke ned i hovedet på en modstander.

Gode tænder betyder megen næring

»Det er faktisk meget interessant, for det viser, at disse dyr, der tilhører gruppen af anomodonter, havde udviklet et batteri af tænder, der havde en ekstrem struktur, der skulle bruges til at finde en partner med.«

»Det vil sige i parringsspillet og i forbindelse med territorie-etablering. Det tyder på et energimæssigt overskud, og det beviser dyrets andre tænder også,« siger Per Christiansen.

Unikke ganetænder

De tænder, Per Christiansen henviser til, er noget så ejendommeligt som ganetænder. Altså ikke, som vi kender det, tænder i overmunden, der sidder som på en perlerække. Men derimod er hele ganen spækket med tænder, som sveller på en jernbaneskinne. Maden er blevet kværnet mod disse tænder med tænderne i undermunden.

Tiarajudens eccentricus er navnet på den excentriske planteæder med sabeltænder. (Tegning Juan Cisneros)

På grund af de store sabeltænder har kæben ikke kunnet bevæge sig fra side til side, men derimod frem og tilbage, som vi kender det fra elefanten, der tilfældigvis også har store stødtænder, som sidder i vejen for en sidelæns kæbebevægelse.

»Det er i det hele taget et sjovt dyr, der er blevet fundet. Eller rettere type, for der er tale om en helt ny type dyr. Og det er en mærkelig type. Vi har med at gøre. Vi har ikke set noget lignende på dette tidspunkt,« forklarer Per Christiansen.

Tiarajudens eccentricus er blevet fundet og beskrevet af et hold forskere ledet af Juan Cisneros fra Universidade Federal do Piauí i Brasilien. Et er dog at opdage og beskrive en helt ny dyretype, noget andet er at sætte den ind i det store puslespil om livets historie og fortolke dette. Det er hvad palæontologer verden over skal til at gøre nu.