Det er i vores nabogalakse Andromeda, at vi måske har set en planet. (Foto: Nasa/Robert Gendler)

Godt nok er teleskoperne blevet kraftigere siden Galileo Galileis tid.

Men at skelne noget så ufatteligt småt (relativt set) som en planet på to millioner lysårs afstand, det kan vi ikke klare.

Alligevel er der håb om at kortlægge planeter omkring stjerner i det fjerne himmelrum. En gruppe forskere fra Universitetet i Zürich har nu fundet en måde at 'se' sådanne planeter på.

Og hvis de har regnet den rigtigt ud, kan det vise sig, at vi opdagede den første exoplanet (altså planet uden for vort eget solsystem) i en anden galakse, allerede for fem år siden.

Tyngdekraften ændrer lyset

Ud fra en model for hvordan et typisk solsystem ville se ud i Andromeda-galaksen, har Jetzer og kollegerne beregnet hvordan diverse exoplaneter vil vise sig. Andromeda er den nærmeste store galakse til Mælkevejen, 'kun' omkring to millioner lysår borte.

Den metode, de vil bruge for at opdage planeterne, hedder 'gravitationslinse-effekten'.

Kort fortalt fungerer det på denne måde:

Lyset fra en galakse eller en stjerne kan passere et stort gravitationsfelt, for eksempel et solsystem, på dets vej til Jorden. Da vil tyngdekraften fra det mellemliggende solsystem påvirke lysets bane, således at det virker som om, at lyskilden bliver regelmæssigt stærkere og svagere, i en vis periode.

Men hvis den mellemliggende stjerne har en eller flere planeter knyttet til sig i et solsystem, så vil disse bidrage med deres egen tyngdekraft til påvirkningen af lyset, hvilket vil betyde, at ændringen i lyskilden bliver mere ujævn, end hvis der ikke er nogen planeter.

Det er denne 'ujævnhed', som er tegn på en exoplanet, og det er den, som astronomerne kigger efter.

Så måske planet i 2004

Og hvis forskernes model stemmer, kan de have set det forventede tegn på en exoplanet i Andromeda allerede tilbage i år 2004.

Sammen med en anden gruppe forskere så Jetzer nemlig et lysmønster, som - ud fra den nye model - svarer til en exoplanet på omkring seks eller syv gange Jupiters størrelse.

Hvis beregningerne stemmer, er det altså den første observation af en exoplanet uden for vores egen galakse.

Desværre vil det nok ikke være muligt at bekræfte, om lysmønsteret faktisk viste en planet, eller om ændringen for eksempel skyldtes en anden stjerne.

Gravitationslinse-hændelser sker nemlig ikke regelmæssigt, og de gentager sig ikke. Dermed er det sådan, at selvom du opdager en sådan ujævnhed i lyset fra en lyskilde, så har du ingen mulighed for at dobbeltchecke resultatet.

En søgen efter livet

»Vi er interesseret i at finde planeter omkring andre stjerner, simpelthen fordi vi undrer os over, om vi mennesker er enestående; om livet er enestående i universet,« siger Olav Kjeldseth-Moe, professor ved Institut for teoretisk astrofysik ved Universitetet i Oslo.

Det, at den potentielle planet i Andromeda er utroligt langt væk, er ingen hindring:

»At finde planeter er lige interessant, uanset hvor de end er, om det er nært eller fjernt har ikke noget med det at gøre.«

Billeder af en exoplanet i nærheden af stjernebilledet Skytten. (Foto: NASA/ESA/K. Sahu)

Et af målene med at søge efter exoplaneter er at finde en planet bestående stort set af sten og metal, og med en afstand fra dens sol, som indikerer, at den har en temperatur på mellem 0 og 50 grader celsius.

Med andre ord: 'En anden jordklode'. Indtil videre har resultaterne været skuffende.

»De exoplaneter som hidtil er opdaget er store, typisk på nogle gange størrelsen af Neptun eller Jupiter,« fortæller Kjeldseth-Moe.

Det regnes som lidet sandsynligt, at gasplaneter som disse kan have liv.

- Kan det være at vi kun finder denne type planeter, fordi de andre er så små, at vi ikke kan se dem?

»Ja, det kan godt være. De metoder vi bruger for at opdage disse planeter favoriserer opdagelsen af store planeter i baner meget tæt på deres sole,« siger han.

»Men hvor mange andre typer solsystemer findes der? Vi må nok vente lidt endnu med at få svaret, men ikke særligt længe, for metoderne bliver stadig bedre.«

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov