HARPS hedder det europæisk ejede vidunderapparat, der scanner universet bid for bid i jagten på planeter, der kredser om en anden stjerne end solen.
Drømmen er at finde en planet magen til jorden med mulighed for liv. Nu er HARPS blevet forstærket med verdens bedste polarimeter, der skal hjælpe med at intensivere jagten.
Det nye instrument er det mest præcise af sin art på den sydlige halvkugle, og den vil derfor »åbne næsten halvdelen af universet for nye opdagelser,« lyder det fra ESO, det Europæiske Syd Observatorium. ESO ejer La Silla observatoriet og dermed HARPS.
Læs mere om polarimetret og polariseret lys nederst på siden.
Et polarimeter bruges til at måle polariseringen af lyset. Synligt lys er normalt ikke polariseret, men vi kan se fænomenet, når lyset reflekteres. For eksempel fra havet eller en klar himmel midt på dagen.
Ude i Chiles Atacamaørken, hvor observatoriet er placeret, er astronomerne begejstrede over det nye isenkram. Det skal især hjælpe med at undgå, at man tager fejl af en solplet og en planet.
»Dette nye unikke polarimeter åbner nye spændende vinduer til at studere oprindelsen og udviklingen af magnetfelter ved stjerner af forskellig masse, temperatur og alder. Det er også vigtigt for opdagelsen af nye exoplaneter. Dets mulighed for at diagnosticere stjernepletter vil være essential for at udelukke falske exoplanet-målinger,« siger Nikolai Piskunov fra Uppsala Universitet i Sverige, hovedansvarlig for projektet, i en pressemeddelelse.
Stjernepletter er det samme som solpletter, de findes bare på en anden stjerne end solen.
HARPS står for High Accuracy Radial velocity Planet Searcher og er en spektrograf. Den fotograferer en stjernes spektrum, og i det kan man se, om stjernen bliver påvirket af en planets tyngdekraft. Den blev første gang brugt i 2003.
Allerede i august 2004 gjorde apparatet sig bemærket med en skelsættende opdagelse af en exoplanet.
HARPS var rettet mod stjernen Mu Arae 50 lysår fra Jorden. Her fandt den en planet
14 gange så stor som Jorden i kredsløb om stjernen. På det tidspunkt, den første jordlignende exoplanet observeret.
Den første exoplanet fandt man i 1992. Lidt af en sensation, for indtil da havde man været i tvivl, om vores solsystem med en stjerne i midten og planeter i kredsløb omkring den var unik for universet.
At medlemmer af det sociale netværk Bebo i 2008 via et radioteleskop forsøgte at sende en besked til den jordlignende exoplanet Gliese 581 d.
Den vil nå frem i 2029 - planetens svar vil tidligst nå os i 2049.
Kilde: Wikipedia
Fordi exoplaneter ligesom Jorden er i kredsløb om en stjerne, er de en af hjørnestenene i jagten på liv i rummet. Størstedelen af de nu over 400 fundne exoplaneter er dog enten for tæt på eller for langt fra stjernen til at kunne være beboet. Nogle er også rene gasplaneter og derfor ikke faste nok til at kunne indeholde liv.
Astronomerne håber derfor at finde exoplaneter inden for den såkaldte 'guldlok-zone' i fremtiden. Det er det bælte omkring en given stjerne, hvor en planet kan holde flydende vand på overfladen ligesom vores jord. Flydende vand ser videnskabsfolk som en forudsætning for alt liv.
I dag har vi endnu ikke fundet en med perfekte livsvilkår, men HARPS står for opdagelsen af den hidtil mest jordlignende af slagsen - også kaldet en terrestrisk exoplanet.
Det skete i 2007, da man fandt en lille planet 20 lysår fra Jorden. Den fik navnet Gliese 581 d. Fordi den er 7-14 gange så stor som Jorden, blev den også døbt Superjord.
Forskerne er til dags dato i uenige om, hvorvidt den ligger inden eller uden for guldlok-zonen.
Nikolai Piskunov, hovedansvarlig for installeringen af ESO's nye polarimeter og professor ved afdelingen for fysik og astronomi ved Uppsala Universitet i Sverige, forklarer:
»Den nye tilføjelse til HARPS kan måle tilstanden af polariseringen af lys i hele det synlige spektrum. Normalt er synligt lys ikke polariseret, men selv i hverdagen kan vi se det alligevel. For eksempel refleksioner fra havet eller en klar himmel midt på dagen. Du kan bare købe et par polaroid solbriller, kigge på himlen og sætte hovedet på skrå. Du vil se himlen bliver mørkere eller lysere.
Der er to hovedprocesser i naturen, som skaber polariseret lys: Refleksion for eksempel fra havet, dagshimlen eller LCD-skærme og magnetfelter. Med det nye instrument kan vi få målinger af begge polariseringsprocesser. Begge fænomener er meget relevante for planetjagten.
Magnetfelterne findes i cirkulære diske omkring stjernerne, hvor planeter skabes. Lyset reflekteret fra disse diske er polariseret. Magnetfelter er også til stede i solpletter, som kan give sig ud for at være planeter. At spore sådanne felter hjælper med at undgå falske planetopdagelser.«
