Peter Grünberg var overvældet over al den opmærksomhed, han fik, da han modtog Nobelprisen i fysik sidste år. I starten var det ham for meget - men han har lært at sætte pris på det. (Foto: Sybille Hildebrandt )

»Peter Grünberg er i haven bag hotellet. De kan gå derud gennem vores lounge«. Receptionisten på det fire-stjernede hotel peger hen mod en terassedør og videnskab.dk's udsendte medarbejder går igennem den.

I forbindelse med afholdelsen af den store internationale fysikkonference Lindau Nobel Laureate Meeting i begyndelsen af juli har Videnskab.dk bedt om tre nobelpristagere om et interview - deriblandt Dr. Professor Peter Grünberg, som fik Nobelprisen i fysik sidste år.

Interviewene skal ikke bare handle om selve den opdagelse, der udløste Nobelprisen - den skal også tegne et billede af personen bag. Og det invilligerede Peter Grünberg i, forudsat at interviewet kunne afholdes på hans hotel.

Hotellets have er en stor frodig, blomstrende park med mange skyggefulde træer. Journalisten får øje på ham under et stort piletræ ved breden af den gigantiske sø, Bodensee. »Professor Dr. Grünberg?« Han vender sig om, hilser venligt, men reserveret, og styrer hen mod et bord langt væk fra de chikke damer og herrer, der hygger sig i liggestolene foran hotellet.

»Jeg sætter pris på ro omkring mig - så lad os sættes os her, væk fra alle de mennesker«, siger han. »Det var også derfor, at jeg bad Dem om at komme herud på mit hotel. Det er vigtigt at deltage på årets konference og inspirere de mange unge forskere - men i dag, hvor jeg ikke skal holde foredrag, har jeg brug for lidt fred. Så jeg er glad for, at De sagde ja til at komme helt herud,« siger han.

»....Nå, lad mig så høre, hvad vil De gerne vide?«

Journalisten tænder for diktafonen: "Hvad var det, der i sin tid fik dig til at læse fysik?"

Peter Grünberg: »Min indgang til fysikken var en brændende interesse for astronomi. En interesse, som jeg havde helt fra barnsben af. Det startede da jeg var omkring 12 år, hvor jeg havde en fantastisk engageret fysiklærer i skolen - han elskede selv astronomien og brugte det meget i sin undervisning. Han udfordrede os hele tiden med forunderlige spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er det, der får planeterne til at kredse om Solen? Og han viste os billeder af Solsystemet, hvilket i den grad greb mig. Jeg fandt ud af, at astronomien forsøger at finde svar på noget helt fundamentalt: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og ikke mindst HVOR er vi? Og de spørgsmål higede jeg efter at finde svar på.«

"Der er langt fra astronomien og til magnetisme og materialefysik, som jo er det emne, du har arbejdet med og som du fået Nobelprisen inden for. Hvad var det, der fik dig til at slippe astronomien?"

Peter Grünberg: »Da jeg blev færdig med gymnasiet, besluttede jeg mig for at forfølge astronomien, og jeg søgte ind på universitetet. De første år af studiet læser man dog kun almen fysik, hvor man lærer de grundlæggende værktøjer og får lov til at snuse til en masse forskellige fagområder.

Her opdagede jeg, at der også var mange andre fagområder inden for fysikken, som også var spændende. Samtidigt blev det mere og mere vigtigt for mig at finde et område, som ikke kun var ren og skær grundforskning, som astronomien jo i høj grad er. Jeg tænkte også på, hvor jeg ville have gode muligheder for at få et job og inden for hvilke områder, jeg kunne få en god vejleder, som kunne hjælpe mig på vej. Sidst men ikke mindst havde jeg under mit studium et voksende behov for, at mærke, at min forskning kunne anvendes - altså at det førte til nye former for teknologi, som var til gavn i samfundet. Og her fik jeg et godt øje til materialefysikken.

Under mit studium fandt jeg ud af, at jeg havde en særlig evne til at kunne udtænke nye måder at anvende fysikken på, altså nye former for teknologi.

Det blev jeg mindet om for nylig, en dag, hvor jeg ryddede op derhjemme. Her fandt jeg mine studienoter fra dengang, og det var sjovt at bladre dem igennem. Meget karakteristisk for mig havde jeg skrevet et hav af små noter i marginen med forslag til, hvordan fysikkens teorier kunne bruges i praksis. Allerede dengang tænkte jeg meget i anvendelser.«

"I mange lande støtter myndighederne mere og mere op omkring anvendelsesorienteret forskning og mindre om grundforskning. Vil den udvikling komme til at præge nomineringen af, hvem der skal have nobelprisen i fysik?"

Peter Grünberg: »Da Alfred Nobel i sin tid opfandt nobelprisen, sagde han, at den skulle hædre personer, der havde gjort noget til gavn for menneskeheden. De fleste nobelpriser bliver givet til opdagelser inden for grundforskning - men jeg er af den overbevisning, at anvendelsesorienteret forskning kan være lige så fint. Ofte er der jo tale om et samspil, hvor grundforskning fører til ny teknologi og omvendt. Hvem, der skal vinde prisen, afhænger i høj grad af opdagelsen i sig selv og hvilken betydning, den har haft for samfundet, og sådan tror jeg også, at juryen tænker.

Jeg fik jo selv nobelprisen sidste år for anvendelsesorienteret forskning. Parrallelt med den franske fysiker Albert Fert, har jeg fundet den såkaldte Giant Magnetoresistance (GMR). Opdagelsen har revolutioneret informationslæsningen på computerens harddisk og har givet os mere effektive og mindre computere. De mange banebrydende anvendelser har understreget betydningen af den opdagelse, vi har gjort - og det er formentlig været en af årsagerne til, at vi fik Nobelprisen.«

"Hvad mener du er den vigtigste teknologiske opfindelse, der nogensinde er blevet gjort?"

Peter Grünberg: »Det er svært at sige, men computeren er nok den vigtigste teknologiske opfindelse i det sidste århundrede, for den har ændret vores liv fuldstændigt. Takket være computeren kan vi i dag få adgang til ekstreme mængder information, uanset hvor vi går og står. Når jeg eksempelvis forbereder et foredrag om et eller andet emne - som meget gerne må handle om noget andet end magnetoresistance:-) - så hjælper computeren mig helt enormt meget. Det er simpelthen imponerende hvad jeg kan finde af informationer på nettet. Måske skal jeg også læse en enkelt bog, ud over alt det materiale, jeg kan finde online. Men i det store og hele kan jeg klare mig med det gigantiske online-bibliotek, som nettet er.«

"Hvad har det betydet for dig som person, at du har fået Nobelprisen?"

Peter Grünberg: »Det har vendt fuldstændigt op og ned på mit liv. Fra at have haft en tilværelse, hvor jeg kunne trække mig tilbage, forske og fordybe mig, så er jeg pludselig konstant i mediernes og andre forskeres søgelys. I starten var det svært for mig at takle den situation. Jeg er et menneske, der har det godt med et tilbagetrukket liv, hvor jeg kan være i fred. Og nu hvor jeg har fået prisen, skal jeg pludselig takle at få overvældende opmærksomhed fra alle sider og konstant være omgivet af mennesker. Det var svært for mig i begyndelsen. Men jeg er ved at finde ud af det. Jeg har besluttet mig for ikke at løbe væk, men at prøve at se det i øjnene. Og den holdningsændring har betydet, at jeg nu ligefrem synes, at det, at være et kendt ansigt, er interessant. Jeg får hele tiden en masse nye muligheder, jeg møder et hav af interessante mennesker. Og jeg er ligefrem begyndt at udnytte situationen lidt. I princippet kan jeg jo vælge og vrage - jeg kan selv bestemme, hvor jeg vil holde foredrag og hvem jeg vil snakke med.«

"Hvilken gåde inden for fysikkens verden synes du er vigtigst at få løst lige nu?"

Peter Grünberg: »Det er ikke sådan, at jeg bare går og venter på at få svaret på et bestemt fysisk problem. For jeg synes ærligt talt, at det ville være en skam, hvis det var sådan, at alle spørgsmål blev besvaret og alle problemer i fysikken blev løst. Den tanke er ikke til at holde ud, og det vil jeg slet ikke. Det er helt afgørende at vi fortsat har nogle problemer og udfordringer, som vi kan gå og tumle med. For det tvinger os til at tænke os om. Det gør livet meget mere spændende, når man ikke altid har svaret på hånden. Hvis vi kendte svaret på alle spørgsmål og kendte løsningen på alle problemer, hvad ville der så være tilbage?«

"Hvad er det mærkeligste fysiske fænomen, du kender?"

Peter Grünberg: »En af gåderne i fysikken, som jeg pt selv er meget optaget af, er det fænomen, der kaldes for kvantemekanisk sammenfiltring (quantum entanglement, red). Fra den verden, vi kender i hverdagen, er vi vant til at ting, som befinder sig meget meget langt fra hinanden, ikke kan påvirke hinandens egenskaber. Men i nogle tilfælde bliver man nødt til at opfatte to ting som et samlet fænomen. Forestil dig eksempelvis, at du har to partikler, som befinder sig lysår fra hinanden. Du måler du den ene partikels såkaldte spin. Så snart du kender den, så kender du også automatisk den anden partikels spin, selv om partiklerne ikke på nogen måde er forbundet med hinanden, og selv om de er så langt fra hinanden at de ikke kan udveksle nogen form for information. Er det ikke mærkeligt? Fysikerne synes det fænomen er underligt, og der bliver forsket meget kraftigt i det lige nu.«

"Ja, det er godt nok et mærkeligt fænomen. Hvordan skal man som almindeligt menneske nogensinde gøre sig håb om at kune forstå sådan noget?"

Peter Grünberg: »Du har ret, umiddelbart er det helt uforståeligt. Og mange går helt i baglås, når de hører om sådan et fænomen, fordi de forsøger at forstå det ud fra den verden, de kender fra hverdagen. Men jeg tror, at man kan hjælpe sig selv ved at tænke på, hvordan man som lille forsøger at få fod på verden. Her er vores indre tavle blank, vi ved ikke noget om noget. Det eneste, vi som små kan gøre, er at acceptere, at sådan er verden, når vi får en ny erfaring. På samme måde må man nogen gange gøre med fysikken. Det er ikke alting, vi kan forstå ud fra vores eksisterende verdensbillede. Men hvis vi accepterer noget, så bliver vi jo også klogere. Så har vi fået udviddet vores horisont og har fået et stærkere fundament at stå på.

"Hvilket fagområde har udviklet sig meget de sidste årtier?"

Peter Grünberg: »Et af de områder, jeg kan udpege, er materialefysik, altså forskning i, hvordan man kan forbedre materialer. Og jeg kan komme med et meget konkret eksempel på den rivende udvikling, der er sket: For 60 år siden havde jeg en skruetrækker. Allerede efter at have brugt min nye skruetrækker i nogle få dage, var den blevet stum og rund. Hvis jeg i dag køber en skruetrækker, består den af krom, nadium og stål og holder uendeligt længe. Jeg kan ganske enkelt ikke slide den op - det takket være den imponerende udvikling, der er sket inden for materialeforskningen,« siger han.

"Hvilket fagområde vil udvikle sig meget de kommende årtier?"

»Et område, der ser meget lovende ud, er biofysik - det er et uhyre kompliceret og meget vigtigt forskningsområde. Forklaringen er, at en stor del af de biokemiske processer, der foregår i kroppen, endnu ikke er forstået, fordi de er ekstremt komplicerede og sammenfiltrede. For at forstå processerne skal man bruge biologi og fysik - tag eksempelvis et fænomen som nerveimpulser. Det er elektriske signaler, der overgår fra en synapsis til en anden, og det er en proces, der primært forklares med fysik. Hvis vi får styr på hvordan cellerne virker, kan vi også bedre forklare hvordan sygdomme opstår - og hvordan de skal bekæmpes. Så biofysikken kan føre til nye lægemidler og redde mange menneskeliv.«

"Vi sidder herude i en naturskøn park, og så kom jeg spontant til at tænke på en ting. Det er ok, hvis ikke du vil svare, men jeg spørger alligevel: tror du på Gud?

Peter Grünberg: »Ja, jeg tror på Gud. Jeg tror i hvert på, at der er et eller andet, som på en eller anden måde påvirker min skæbne. Jeg tror ikke på, at der er én rigtig religion eller at der er forkerte religioner - jeg opfatter dem alle som ligeværdige...

...Det, som Kristendommen slår på, er, at Gud blev menneske. Men når man tænker lidt over det, så finder man denne tanke gå igen i mange religioner. Det kan godt være, at det lyder kættersk, og jeg er jo katolisk opdraget, men jeg mener faktisk, at der er nogle fællestræk.

Men selv om jeg ikke vil hænges op på en bestemt religion eller tro, så føler jeg i mit dybeste indre, at jeg har fået pålagt mig en opgave af noget større.«

Journalisten: "Hvad er det for en opgave?"

Peter Grünberg: »....det er privat - det er en personlig ting, som jeg gerne vil holde for mig selv.«