Annonceinfo

Permafrosten forsvinder i Canada

Jorden er tøet ved James Bay-regionen i Canada. Så meget at linjen for den permanente frosne jord, kaldet permafrosten, er flyttet 130 kilometer længere nord på gennem de sidste 50 år.

Luftfoto af James Bay-regionen i Canada. Området består nu af optøede tørvemoser, efter at permafrost er trukket nordpå. (Foto: Serge Payette)

Mens de kigger langt efter sneen ved vinter-OL i Vancouver, så kigger de endnu længere efter permafrosten i James Bay-regionen i den anden ende af Canada.

Forskere har observeret, at linjen for permafrosten har trukket sig 130 kilometer tilbage fra 1957 til i dag. Hvis tendensen fortsætter, vil området være hel fri for permafrost i nær fremtid.

Permafrost er områder, hvor jorden konstant er under nul grader. Derfor er vandet i jorden frosset til is. På den nordlige halvkugle består 25 procent af landjorden af permafrost.

Det er to forskere fra Institut for Biologi ved Université Laval, Quebec City, Canada, der har lavet målingerne. Resultarne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Permafrost and Periglacial Processes.

Brugt helikopterflyvninger og fotografier

Forskerne har observeret forekomsten af såkaldte palser, der er tuer af tørv, som frosten presser op, når tørvemoser fryser til. Finder man palser, finder man permafrost.

Fakta

VIDSTE DU

Når permafrosten tør på grund af den globale opvarmning, frigives drivhusgasser som metan og CO2, der tidligere var bundet i isen.

Disse gasser forstærker igen den globale opvarmning - og giver en såkaldt feedback-effekt.

I den første undersøgelse fra 2004 undersøgte de to forskere syv moser mellem den 51. og 53. nordlige breddegrad. Kun to af dem indeholdte palser, mens luftfotos fra 1957 afslørede, at de dengang fandtes i alle syv.

I 2005 gentog de undersøgelsen. Her opdagede de, at mellem 86 og 90 procent af de resterende palser på det ene år var forsvundet.

Undersøgelserne er understøttet af overvågninger med helikopter. De viser, at antallet af palser i hele James Bay-regionen er tilbagegående.

Temperaturen er steget to grader

Det er svært at bekræfte, at den globale opvarmning er årsagen til den forsvundne permafrost, fordi der ikke eksisterer historisk klimadata for området. Alligevel anerkender de to forskere bag, professor Serge Payette og Simon Thibault, at det højst sandsynligt hænger sådan sammen.

Serge Payette har for eksempel studeret området i mere end 20 år, og i den tid er temperaturen steget to grader.

Palser er tuer af tørv, som bliver skubbet op, når vandet i jorden fryser og derfor udvider sig. Tilstedeværelsen af palser er et klart tegn på permafrost i jorden. (Foto: Dentren)

»Hvis denne tendens fortsætter, så vil resten af palserne forsvinde i James Bay-mose-området, og dermed vil permafrosten højst sandsynlig lide samme skæbne,« udtaler Serge Payette i en pressemeddelelse.

Permafrosten tør på hele kloden

James Bay-regionen er ikke det eneste område, hvor man har konstateret, at permafrosten trækker sig tilbage. For eksempel kender glaciolog, Niels Tvis Knudsen, Institut for Geologi, Aarhus Universitet, til lignede observationer i Grønland.

»Det ser ud til, at permafrosten er forsvundet flere steder i de kystnære områder af Vestgrønland,« siger han.

Derudover er der rapporter om stigende optøning af permafrost fra både Alaska og Sibirien.

Smeltet permafrost giver plads til ny skov

At permafrosten forsvinder kan både have positive og negative konsekvenser, påpeger Niels Tvis Knudsen.

Fakta

Om permafrost

VIDSTE DU

...at der findes permafrost på bjerge i Afrika som Mount Kenya, Kilimanjaro og Ruwenzori?

»I områder med permafrost er der gennem mange tusinder af år ophobet store mængder af organisk materiale. Når permafrosten smelter, kan materialet omsættes, og derved frigives methan og kuldioxid, som øger drivhuseffekten. Til gengæld betyder permafrostens tilbagetog, når det bliver varmere, at trægrænsen flytter nordpå, og en ændret biodiversitet vil opstå i de førhen frosne områder,« siger Niels Tvis Knudsen.

Permafrost har et lag i jorden, som er under 0°C året rundt. Det betyder i praksis, at hvis der er vand til stedet i jorden, er det som is.

Permafrost er normal, hvor årsmiddeltemperaturen er under minus 2°C - det vil sige på høje breddegrader og i alpine områder. I den koldeste del af Sibirien rækker permafrosten helt ned i cirka 1.500 meters dybde.

Mange områder med permafrost har et såkaldt aktivt lag, der tør op om sommeren. Vand fra det aktive lag har svært ved at slippe væk på grund af frosten længere nede. Det betyder, at det aktive lag nemt bliver overmættet med vand og kan ende som en pakke tyndtflydende mudder.

Kilde: DMI

Så "naturlige variationer"?

Karl skrev:
"At temperaturmålinger er mindre hyppige idag i det kolde nord, er en politisk beslutning fra NOAA's side"
Er det noget du har en kilde på, eller er det bare en latterlig påstand, som vi bliver til stadighed oversvømmet af?
 
Karl skrev:
"Jeg tror dog ikke at Bent Kim Jepsen skal glæde sig for tidligt. Hvis vi kommer til at følge den normale ca. 60 års cyklus, og intet taler imod det for nuværende, så bliver det fortsat koldere til 2030, hvorefter det bliver varmere igen, et forløb der kunne risikere at bremse optøning af tundra og tilmed udvide permafrost områder."
Så med andre ord, der er ingen global opvarmning, det er bare naturlige variationer?
Du taler imod den samlede videnskab.

Arktiske Oscillation er årsagen

Den gode Gunver Lystbæk Vestergård har antagelig ret n[r han siger at det er blevet 2 grader varmere de sidste 50 år i det pågældende område i Canada.  At temperaturmålinger er mindre hyppige idag i det kolde nord, er en politisk beslutning fra NOAA's side.  Det vigtigste er dog at vandet blev varmere i det arktiske ocean indtil 2007 og har således forårsaget en del opvarmning i kystnære områder.  Dette er en af grundene til at der har været mere kælvning omkring Grønland, hjulpet af tiltagende tykkelse på indlandsisen.  Intet af dette og hint har egentlig noget at gøre med tidligeres dekaders globale opvarmning (ingen faktisk opvarmning de sidste 10 år).  Vi kan have store områder hvor klimaet ændrer sig og som Allan Jensen skriver, så har ændring af havstrømme stor betydning for det lokale klima.  For 25 år siden groede der palmer på østkysten af Skotland, men da Golfstrømmen ændrede sit forløb i midten af 80'ne, blev det for koldt for palmerne og en del andre planter.Jeg tror dog ikke at Bent Kim Jepsen skal glæde sig for tidligt. Hvis vi kommer til at følge den normale ca. 60 års cyklus, og intet taler imod det for nuværende, så bliver det fortsat koldere til 2030, hvorefter det bliver varmere igen, et forløb der kunne risikere at bremse optøning af tundra og tilmed udvide permafrost områder.

Så er tegneseriefigurerne igang igen

Så er tegneseriefigurerne igang igen.

SV:SV:Sydligere end Danmark

Det er noget vrøvl Carsten og det ved du godt. Danmark og Nord-europe er væsentligt varmere end andre områder på samme bredegrader pågrund af golf-strømen. En af de store bekymringer har netop været at golfstrømmen skulle ændre sin bane, hvilket ville have langt større betydninger her i Danmark end på jorden generelt.

Det er bestemt ikke vrøvl, - al den stund at det er sandt, hvad jeg skrev. Men indvendingen er i orden. Jeg brugte Danmark som eksempel - vel mest af hjemlige grunde. Jeg kunne også have brugt Estland som exempel. Estland ligger endnu nordligere end Danmark. Golfstrømmen påvirker ikke på nogen måde Estland, og Estland er ikke plaget af permafrost.
Venligst CB 

SV:Sydligere end Danmark

Det er noget vrøvl Carsten og det ved du godt. Danmark og Nord-europe er væsentligt varmere end andre områder på samme bredegrader pågrund af golf-strømen. En af de store bekymringer har netop været at golfstrømmen skulle ændre sin bane, hvilket ville have langt større betydninger her i Danmark end på jorden generelt.

Sydligere end Danmark

Som forfatteren selv skriver, ligger de nævnte områder i Canada mellem 51. og 53. breddegrad. Danmark ligger i hovedsagen mellem 55. og 57. breddegrad - altså væsentligt nordligere. Så det er vel ikke så mærkeligt, at James Bay-regionen vender tilbage til mere normale klimaforhold.
Venligst CB

Området består nu af optøede tørvemoser

En tørvemose kan ikke opstå i områder med permanent frost i jorden. Området har altså tidligere været fri for permafrost, hvor plantevækst har kunnet danne mosen.
Nyheden er at klimaet nu vender tilbage i området til et klima der har været tidligere.
Det er da skønt at høre. Ja, at skovgrænsen nu flyttes nordpå, så planteliv med dyreliv kan udbredes. Hvor skønt, og så optager de nye planter sørme også CO2. Helt fantastisk.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.