Sidste vinters enorme snemængder kunne ikke være kommet mere ubelejligt, end de gjorde.
Snefaldet begyndte i København, mens verdens øjne hvilede på klimatopmødet og simultant med, at lækkede e-mails skabte tvivl om klimaforskeres etik, væltede massive snedynger ned fra himlen som vedvarende spark mod en sag, der allerede lå ned.
Siden har klimaforskere haft travlt med at forklare en skævt smilende befolkning, at snevejret bestemt ikke betyder, at den globale opvarmning var en fejlkonklusion.
Og nu er der kommet en meteorologisk forklaring på, hvorfor der pludselig stod solide snemænd på begge sider af Atlanten langs vores breddegrad.
Forskerne har analyseret 60 års vintre og er kommet frem til, at denne vinters abnorme snemængder skyldes det, amerikanerne kalder 'a perfect storm'. Udtrykket dækker over de 'freak-moments', hvor helt specielle vejrsystemer kolliderer og skaber helt usædvanlige vejrforhold.
Der eksisterer en langvarig dansk tradition for forskning i den nordatlantiske svingning. Allerede i 1770 konstaterede Hans Egede Saaby, der var barnebarn af biskop Hans Egede, i sin dagbog, at der var meget stor forskel på den grønlandske og danske vinter det år.
Denne gang skyldtes det, at det, man kalder The North Atlantic Oscillation eller den Nordatlantiske svingning, var i det største minus i den tid, man har målt den.
Den Nordatlantiske svingning er forskellen mellem det permanente højtryk på Azorerne og det permanente lavtryk på Island.
Hvis forskellen er stor, så der er et meget stærkt højtryk ved Azorerne og et meget stærkt lavtryk ved Island, så betyder det, at de stærke vinterstorme går højt mod nord.
Hvis der er en lille forskel mellem højtryk og lavtryk, så går vinterstormene sydligere og rammer Nordeuropa og det nordlige USA. Sidste vinter var der den mindst målte forskel mellem højtryk og lavtryk.
Skalaen var i minus 2.54. Til sammenligning var skalaen i +1.83 i vinteren 06/07. Selv om tallene synes små, dækker de over meget markante udsving. Blandt andre danske forskere har forsøgt at forudsige den nordatlantiske svingning, men det er endnu ikke muligt at sige, hvor store udsving der kommer år for år. Derfor er det temmelig vanskeligt at forudsige vintervejret.
Samtidig bragte stillehavsstormen El Niño meget vådt vejr til breddegraden. Kollisionen mellem de to vejrsystemer resulterede i massive snefald over Nordeuropa og det nordlige USA.
»Snefyldte vintre er uafhængige af klimaændringerne. Sidste vinter sendte en negativ nordatlantisk svingning kold luft ind over det østlige USA, som fik nedbøren til at falde som sne. Samtidig bragte El Niño endnu mere nedbør, som faldt som endnu mere sne,« siger Richard Seager, der, som klimaforsker ved
Lamont-Doherty instituttet på Columbia University, USA, har sit hovedfokus på snefaldet over det østlige USA.
Men mens det massive snevejr virkede som et pudsigt paradoks, hvis man stod begravet i danske snedriver, så oplevede man det modsatte under nordligere himmelstrøg.
Canada og Grønland havde en usædvanlig varm vinter, fordi vinterstormene bevægede sig syd om områderne. Det kunne man blandt andet konstatere i transmissionerne fra vinter-OL, hvor canadierne blev nødt til at skovle sne til Vancouver. Som Richard Seager siger, så er opfattelsen af sidste vinter temmelig afhængig af, hvor man var.
»Hvis Fox News havde haft hovedkvarter på Grønland, så havde de nok fortalt en anden historie,« siger Seager med henvisning til, at Fox News kørte meget aggressivt på med spekulationer om aflysning af den globale opvarmning.
SV:SV:SV:Klimadebatten skal op på sporet.
Jeg synes at artiklen forsøger at gøre vinteren til et fænomen og derfor ikke skal tælle med i opgørelsen? Er det korrekt forstået?
Ja, det er helt tilfældigt hvergang det bliver koldt. At det er sket mange før er af en og anden grund irrelevant. I 1600 åerne var solaktivteten lav ligesom nu og det var isvinter hvert år.
Men Peter Ole Kvint, solaktiviteten har jo været lav i mange år. Kan du så forklare hvorfor det netop var i år at vinteren blev så kold, mens de foregående vintre var milde? Det ville være dejligt hvis verden var så simpel som du prøver at gøre den til, men jeg tror desværre ikke det er tilfældet
I øvrigt står der lidt om sammenhængen mellem klima og solaktivitet under DMI's klimatema: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/solen/solaktivitetens_indflydelse_pa_k...
Der er flere problemer ved DMI's undersøgelse. Solaktiviteten måles i antal solpletter, det vil sige at de mange små tæller mere end få store , og det er kun dem som rammer jorden som kan direkte kan påvirke jorden. Temperturen er et dårligt mål for luftens energi. Dels er det mest vinterne som påvirkes af solaktiviteten, og kortet viser hele året, det vil sige effekten på temperaturen er dobbelt så stor.
Med alle disse forbehold så viser farve billedet "Solaktivitet og atmosfærens temperatur" det samme mønster som sidste vinter, med kulde i Danmark og vinter "varme" på Grønland.
Som du kan se, er forskerne altså ikke for dumme til at erkende denne sammenhæng. Måske er mekanismerne bare for komplekse til uden videre at kunne omsættes til en klokkeklar vinterprognose som du ellers mener at kunne
For det første er temperaturen et dårligt udtryk for luftens energi, da fugtigheden oplagre varme og vandet giver luften masse.
Nu er det helt normalt at klimaet ikke opføre sig normalt. Og solen har været helt unormalt aktiv i perioden fra 1970 til 2000. Og den oplagrede varme skal afgives inden at temperaturene falder.
Det er dog også væsentligt hvor tyk atmosfæren er. Det lyder måske afsindigt, men tætheden af atomsfærens yderste lag ændre sig med solaktiviteten og jo mere den falder sammen jo koldere bliver det.
Ustabil vandstrøm
Det er altså ikke for at belære nogen eller bare for at blande mig for sjov. Men det ser ud til at der ikke er særlig mange forskere som har kikket på havstrømmen.
Da jeg bor på Grønland, har jeg lagt mærke til at en rigtig stor del af indlandsisen er smeltet. Som hvilken vil betyde at det vil skabe en ubalance i havstrømmen. Fordi den is som smelter indholder ikke salt. Og vi ved godt at vand uden salt er altid koldere, ikke? Fordi syd- og nordpolen, samt Grønlands indlandsis er kuldebeholdere. Så længere isen opbevares i bestemte steder, vil resten af jordens have, indholde mere salt. Som betyder mere salt - mere global varme.
Og når en stor del af isen er smeltet og der bliver koldere rundt om jordens midt og ærkvator. Så det skulle gerne trække den varme klima fra syden til nord og modsat i syden, vil den varme klima blive lidt koldere, som vil betyde at Sahara området vil få flere skyer og få mere regn. Men i midt-øst Amerika "Jamaica og Caribia områden" vil miste sand forsyningen fra Sahara som ellers er altid i omløb for hinanden ved sommer og vinter.
Men som sagt, så tror jeg at det kun er en midlertidig ubalance. Og jeg regner med at til sidst, når salt indholdet i havene er stabiliseret, vil arktiske og antarktiske områder blive koldere end før. Med mindre solens varme ændrer sig. For det har vi jo set før, ikke? Efter dinosaurerne har der været istid, men efter et godt stykke tid bliver varmere og varmere og som vi måske oplever nu, at det bliver varmere. At vi atter er på vej tilbage til en varmere og fugtigere tidsalder. Men vi ved jo at den slag er flere 100.000 af år om at komme, som en rigtig langsom pulserende ændring. Eller lyder det plat? :)
SV:SV:SV:Klimadebatten skal op på sporet.
Men Peter Ole Kvint, solaktiviteten har jo været lav i mange år. Kan du så forklare hvorfor det netop var i år at vinteren blev så kold, mens de foregående vintre var milde? Det ville være dejligt hvis verden var så simpel som du prøver at gøre den til, men jeg tror desværre ikke det er tilfældet
Hvis jeg husker rigtigt, er der normalt tale om en forsinkelse på 2-5 år i forhold til solaktiviteten. Set i lyset af at 2003-2004 viste os de kraftigste soludbrud man nogensinde har målt (flere udbrud over X20), giver det mening at temperaturen har toppet, og først så småt begynder at dale lidt igen nu.
For et par år siden registrerede man de første snefald på Mars, og da Mars' atmosfære er langt tyndere og koldere end vores og Mars samtidig er længere fra Solen, vil den slags ændringer kunne registreres på Mars før de registreres på Jorden.
Men, når man gør klimadebatten til religion, mister den sin troværdighed.
Jeg vil ikke gå så langt som at kalde forskerne dumme. Til gengæld synes jeg visse af dem er både stædige og snævertsynede.
SV:SV:Klimadebatten skal op på sporet.
Jeg synes at artiklen forsøger at gøre vinteren til et fænomen og derfor ikke skal tælle med i opgørelsen? Er det korrekt forstået?
Ja, det er helt tilfældigt hvergang det bliver koldt. At det er sket mange før er af en og anden grund irrelevant. I 1600 åerne var solaktivteten lav ligesom nu og det var isvinter hvert år.
Men Peter Ole Kvint, solaktiviteten har jo været lav i mange år. Kan du så forklare hvorfor det netop var i år at vinteren blev så kold, mens de foregående vintre var milde? Det ville være dejligt hvis verden var så simpel som du prøver at gøre den til, men jeg tror desværre ikke det er tilfældet
I øvrigt står der lidt om sammenhængen mellem klima og solaktivitet under DMI's klimatema: http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/solen/solaktivitetens_indflydelse_pa_k...
Som du kan se, er forskerne altså ikke for dumme til at erkende denne sammenhæng. Måske er mekanismerne bare for komplekse til uden videre at kunne omsættes til en klokkeklar vinterprognose som du ellers mener at kunne
SV:Hov, hov Peter Ole Kvint
Nu skal du ikke være næsvis. Det er muligt, det forholder sig, som du beskriver, men der er nu engang opstået en anden konsensus, så den diskussion er lukket med syv segl !
det lyder som en klima-religion. Hvor jeg og Lomborg har rollen som Judas
SV:Klimadebatten skal op på sporet.
Jeg synes at artiklen forsøger at gøre vinteren til et fænomen og derfor ikke skal tælle med i opgørelsen? Er det korrekt forstået?
Ja, det er helt tilfældigt hvergang det bliver koldt. At det er sket mange før er af en og anden grund irrelevant. I 1600 åerne var solaktivteten lav ligesom nu og det var isvinter hvert år.
Klimadebatten skal op på sporet.
Jeg forestiller mig at vi er rigtig mange der forholder os undersøgende til klimadebatten. Der er (vist) desværre ikke rigtig nogen steder hvor der debatteres mere.
Årsagen til at co2 tilhængerne moppes er vel at de stillede sig så skråsikkert op. Der var langt mellem tilhængere der virkede nuancerede. Ellers var det hånlig nedladenhed. Så efter min mening fortjente de at blive moppet!
Jeg savner svar for os almindelige mennesker der tænker over problematikken.
F.eks., siges der nu at der for 130.000 år siden var 3-5 grader varmere og en vandstand på 5 meter højere. Da begyndte sneen i Grønland at lægge sig uden at smelte om sommeren. Hvorfor var det så varmt når det næppe kan siges at være menneskets skyld? Hvad var co2 indholdet?
Jeg har endvidere hørt at temperaturen skiftede voldsomt i løbet af feks 25 år. Kan co2 indholdet forårsage det? Jeg har også hørt at temperaturen har skiftet rigtig mange gange.
Jeg glæder mig til at få fakta fra indlandsisboringerne. Og sedimentboringerne. Mon der snart er nogen der tør frigive noget? Vi behøver jo ikke at få det serveret som en absolut teori der giver svar på alting!
Når nogen siger at temperaturen stiger så kunne jeg tænke mig at vide hvor der bliver målt. Også ud over vandet? Og hvordan kan det så være at nogle kan benægte det?
Det var egentlig ikke spørgsmål jeg forventer besvaret (selv om det ville være rart), bare eksempler på hvad en ikke ekspert kan have at tumle med, og hvorfor en blog om klimaet kunne være nyttig at have.
Jeg synes at artiklen forsøger at gøre vinteren til et fænomen og derfor ikke skal tælle med i opgørelsen? Er det korrekt forstået?
Skal jagten indstilles?
Jagten bliver reguleret af skov og naturstyrelsen og det gør de faktisk rimelig godt. Vildtet i mit område har klaret sig fortrinligt igennem vinteren. Det skyldes at jeg og de andre jægere i området har fodret dyrene hele vinteren.
Jeg kan kun give dig ret i at landskabet og naturen i Danmark er overkultiveret. Vi er 7 naboejendomme der indgår i et lille jagtlaug og alle har vi plantet skov og læhegn, gravet vandhuller osv. Så faktisk skaber jægerne i Danmark temmelig meget natur.
Det er nu ellers varmt nok...
Så vidt jeg ved er 2010 i gang med at blive det varmeste år nogensinde målt
Det er da ret interessant, at fordi man oplever en enkelt kold vinter, så må der ikke længere tales om global opvarmning. Hvis folk udtaler at de foretager en bestemt besparelse for at reducere deres CO2-udslip, bliver de jo nærmest udsat for en social hetz
Det er generelt underligt sådan som folk har behov for at have en sort eller hvid overbevisning om klimaet. Forskerne har ret godt styr på det, og de er bestemt ikke dumme, uanset hvor mange gange Peter Ole Kvint ellers påstår det (hvad er din baggrund egentlig siden du altid kan udtale dig så skråsikkert om klimaet?)
Derfor SKAL Jagten indstilles i år
På grund af den hårde vinter, for dyrene, der allerede sulter fordi alt land i landet, er så kultiveret og dyrket, at det er blevet Ørken for dyrene...+ befolkningens manglende organiske bevidsthed..etc...samt den ualmindelige hårde venter,
Bør al Jagt i år indstilles...der er ikke mange vilde dyr tilbage..eller steder de kan leve i fred og fordragelighed.... Træt af at leve i et Betonsamfund udelukkende med Mortorveje og uorganisk intelligens...i alle forehold!!...
Også Asien
Nu var det jo ikke kun i det nordlige USA og i Nordeuropa at man havde de gevaldige snestorme. Det samme var tilfældet i Asien - som i Mongoliet. Og selv i Indien frøs folk ihjel.
Så, ja, det var stort set overalt på den nordlige halvkugle vi havde det rigtigt koldt ...
Hov, hov Peter Ole Kvint
Nu skal du ikke være næsvis. Det er muligt, det forholder sig, som du beskriver, men der er nu engang opstået en anden konsensus, så den diskussion er lukket med syv segl !
Uvidenhed
Hvor dumme og uvidende kan forskere være?
Denne gang skyldtes det, at det, man kalder The North Atlantic Oscillation eller den Nordatlantiske svingning, var i det største minus i den tid, man har målt den.
Meterologer kan ikke forudsige svingningerne
Skalaen var i minus 2.54. Til sammenligning var skalaen i +1.83 i vinteren 06/07. Selv om tallene synes små, dækker de over meget markante udsving. Blandt andre danske forskere har forsøgt at forudsige den nordatlantiske svingning, men det er endnu ikke muligt at sige, hvor store udsving der kommer år for år. Derfor er det temmelig vanskeligt at forudsige vintervejret.
Denne gang skyldtes det, at det, man kalder The North Atlantic Oscillation eller den Nordatlantiske svingning, var i det største minus i den tid, man har målt den.
Meterologer kan ikke forudsige svingningerne
Skalaen var i minus 2.54. Til sammenligning var skalaen i +1.83 i vinteren 06/07. Selv om tallene synes små, dækker de over meget markante udsving. Blandt andre danske forskere har forsøgt at forudsige den nordatlantiske svingning, men det er endnu ikke muligt at sige, hvor store udsving der kommer år for år. Derfor er det temmelig vanskeligt at forudsige vintervejret.
I de sidste 8.000 år har årringene på danske egetræer, norske fyretræer og amerikanske fyretræer ændret sig i takt med solplet hyppigheden, træerne påvirkes nemlig af den Nordatlantiske svingning.
Den Nordatlantiske svingning er forskellen mellem det permanente højtryk på Azorerne og det permanente lavtryk på Island.
Da skydannelsen påvirker forskellen imellem det permanente højtryk på Azorerne og det permanente lavtryk på Island og solen påvirker skydannelsen så ville det være logisk om man med tog solen i beregningerne, men iii nej, det er politisk ukorrekt.