Pandaen er et rovdyr med dårlig smag
Med en ny effektiv og billig teknik har et hold forskere kortlagt pandaens genom. Undersøgelsen, der har dansk deltagelse, viser, at pandaen genetisk set er et rovdyr og at den mangler en smagssans.

Pandaen har fået kortlagt sit genom - som det første dyr i bjørnefamilien. (Foto: Jeff Kubina)

Pandaen hører til blandt de mest truede dyrearter i verden. I naturen findes den udelukkende i Kina, og kun ganske få lande kan prale af at have den i zoologiske haver.

Men nu har den sort-hvide bamse opnået delvis udødelighed. Pandaen har nemlig, som det første dyr i bjørnefamilien, fået kortlagt sit genom.

Undersøgelsen viser blandt andet, at den godmodige bambusspisende panda genetisk set er et rovdyr.

Et stort internationalt hold forskere står bag bedriften, der er ledet af professor Jun Wang fra Bejing Genomics Institute, som også har en tilknytning til Københavns Universitet og har tidligere været gæsteprofessor ved Århus Universitet og Syddansk Universitet.

Forskernes arbejde er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Kødædende vegetar

Kortlægningen af pandaens genom har kastet lys på den diskussion, man har omkring pandaens placering i dyreverdenen.

For pandaen er systematiseret som rovdyr, men dens kost er stort set kun vegetarisk, og derfor har man tidligere stillet spørgsmålstegn ved, om ikke pandaen skulle placeres et andet sted i dyrehierarkiet.

»En af de interessante ting ved undersøgelsen er det, vi ikke ser,« fortæller professor Rasmus Nielsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han har stået i spidsen for nogle af de evolutionære undersøgelser af panda-genomet.

Fakta

VIDSTE DU

Pandaen, der også bliver kaldt kæmpepanda, kan blive op til 1,5 meter lang og 125 kg tung.

Pandaen har været brugt som logo for Verdensnaturfonden, WWF (World Wildlife Fund for nature), siden organisationens oprettelse i 1961.

»Pandaen hører egentlig til carnivora - de kødædende pattedyr. Men den har udviklet sig til næsten udelukkende at spise bambus, og derfor kunne man kunne forestille sig, at den har en masse af de gener, som for eksempel køer har. Men det ser man ikke specielt i pandaen,« forklarer Rasmus Nielsen i en telefon fra San Francisco, hvor han ofte befinder sig, da han også er professor ved University of California, Berkeley.

Dermed har forskerne bekræftet pandaens evolutionære baggrund som rovdyr.

En anden af forskernes opdagelser er, at pandaen ser ud til at mangle gener, som har ansvaret for én af smagssanserne. Forklaringen er formentlig, at den ikke længere har brug for at kunne smage mad på samme måde som mange andre dyr, fordi pandaen fortrinsvis lever af bambus.

Ny metode

Rasmus Nielsen fortæller, at pandaens genom blev kortlagt ved hjælp af en hel ny metode, der er billigere end de teknikker, som blev brugt ved kortlægningen af andre dyrs genomer.

»Den nye teknik går ud på at segmentere et helt genom udelukkende ved hjælp af meget korte stykker dna. De her stykker er så korte, at man ikke troede, det var muligt. Men nu ved man, at det kan lade sig gøre, og det gør det meget billigt at segmentere et genom,« siger han.

Rasmus Nielsen, der var med til det første møde i forbindelse med panda-projektet for næsten to år siden, sammenligner den nye og den gamle metode med to slags puslespil. Det samlede billede er det samme, men det nye puslespil har 100 gange så mange brikker som det gamle puslespil.

Umiddelbart skulle man tro, at det er nemmere at samle puslespillet med færre brikker, men problemet er, at man også skal samle de enkelte brikker, og det er forholdsvis svært og meget dyrt, når de er store.

Fakta

VIDSTE DU

Første gang, man kortlagde et dyrs genom, var tilbage i december 1998. Det drejede sig om den gennemsigtige rundorm, Caenorhabditis elegans, på den undseelige størrelse af ca. 1 mm.

Det blev startskuddet til at kortlægge andre dyrs genomer, som med menneskelige øjne kulminerede i 2001, hvor det lykkedes at kortlægge vores eget genom.

Det er altså nemmest og billigst at segmentere et helt genom ved hjælp af de helt små sekvenser.

»At segmentere selv store pattedyr begynder at blive dagligdagsarbejde. Snart vil man kunne gøre det for under 100.000 kroner,« siger Rasmus Nielsen.

Pandaen er en truet art

Der er kun mellem 2.500 og 3.000 pandaer tilbage i verden, og desuden bliver man ved med at falde de kinesiske tågeskove, hvor pandaerne lever. Pandaerne bliver derfor delt op i mindre grupperinger og er i den grad truet på livet.

Derfor vil det ikke være uvæsentligt, hvis den nye viden om pandaens genetik kunne bruges til at beskytte og bevare pandaen som art.

Og selv om projektet ikke var beregnet til det formål, er det ikke utænkeligt, mener Rasmus Nielsen:

»Noget af den nye viden kan fortælle os, hvordan vi bedre kan lave den såkaldte 'conservation monitoring' af pandaen. Så vi kan måske blive bedre til at observere pandaen for at bevare den,« siger Rasmus Nielsen.