Sidste års voldsomme oversvømmelser i Pakistan gav næsten 10 års nedbør på bare en uge og fik landets floder til at flyde over deres bredder. Vandmasserne fik horder af edderkopper til at krible op i træerne og bosætte sig i kronerne.
Fotografen Russel Watkins og hans kollega Vicki Francis fra det britiske ministerium for international udvikling (DFID), fotograferede træerne under en rundrejse i Pakistan i december, og fremviser nu billeder af træer, der er fuldstændigt pakket ind i gigantiske slør af edderkoppespind.
De mange store spind vidner om, at edderkopperne har opholdt sig i træerne i månedsvis, fordi store dele af landet forblev under vand.
Indbyggerne i de berørte områder fortalte fotograferne, at de aldrig har set noget lignende – men det har den danske biologiprofessor Tobias Wang fra Aarhus Universitet.
»Jeg kender til fænomenet fra Amazonasområdet i Sydamerika, hvor store dele af regnskoven bliver oversvømmet én gang om året i regntiden, og hvor masser af invertebrater som f.eks. myrer og edderkopper, kravler op i træerne under oversvømmelserne eller graver sig ned i jordbunden under vandmasserne, hvor de overgår i en dvaletilstand i et forsøg på at overleve katastrofen,« fortæller han og fortsætter:
»Det letteste for kræene er at kravle op i træerne, som de pakistanske edderkopper har gjort, hvor de så til gengæld må leve med at være i fare for at blive spist af de pattedyr og fugle, som normalt holder til her,« pointerer han.
Hvis man sulter en rotte rigtigt længe, bliver den til sidst meget aktiv. Biologernes fortolkning er, at rotterne sætter alt på et bræt i kampen for at overleve. Rotterne er ganske enkelt fysiologisk programmeret til at blive ekstremt aktive i deres søgen efter mad, hvis de bliver truede på livet.
At en edderkop søger op i trætoppene under en oversvømmelse, er ifølge Tobias Wang ikke et tegn på, at dyret er intelligent og kan regne ud, hvor det er mest sikkert. Edderkopperne har blot været heldige at løbe i den rigtige retning, dengang vandet kom.
Edderkopperne er under en oversvømmelse i en akut situation og kan derfor ikke forudse, hvad der vil ske, ud over at de kan mærke vandet stige. Og så er det naturligt at søge opad. Mange af deres artsfæller nåede ikke så langt og har måttet lide druknedøden.
»Når vandet begynder at brede sig, begynder dyrene instinktivt at flygte, og dem, der løber op i træerne har så den største chance for at overleve. De er ikke bevidste om, hvilken vej de løber, bortset fra, at de løber væk fra vandet, og nogle af dem kommer tilfældigvis til at kravle op af en træstammer og havner dermed i trætoppene, hvor vandet sjældent når op,« siger han.
Han bakkes op af Professor Trine Bilde, der har specialiseret sig i edderkopper på Aarhus Universitet. Hun mener, at edderkoppernes adfærd er et godt eksempel på 'naturlig selektion', som er en af de biologiske processer, der driver evolutionen.
»Edderkopperne ved naturligvis ikke at de er i sikkerhed i træerne, men hvis træerne er det eneste sted de kan søge tilflugt, og de dermed overlever, så har de valgt en strategi, der gør dem i stand til at overleve oversvømmelsen. Man kan ikke tale om speciel intelligens, men man kan tale om plastisk adfærd der gør edderkopper i stand til at overleve de mest utrolige omstændigheder,« siger hun.
Selv om edderkopperne i trætoppene er i en slags undtagelsestilstand, hvor de er revet ud af deres naturlige miljø, har de gode chancer for at overleve katastrofen. Ud over at de har gode chancer for at indfange dyr med deres net, kan de også sænke kroppens stofskifte og leve uden mad gennem måneder i de perioder, hvor der ikke er nogen insekter.
»Faktisk laver vi her på instituttet lige nu forsøg med fugleedderkopper, hvor vi undersøger en hypotese om, at de kan klare sig i flere år uden at spise, fordi de kan tære på den samme mængde energi i meget lang tid. Vores foreløbige studier viser, at edderkopperne stort set ikke taber sig, selv om vi undlader at fodre dem i et halvt års tid,« siger Tobias Wang.
Men ingen edderkopper kan klare sig helt uden mad. Så selv om de er godt rustet til trange tider, så må de alligevel forsøge at økonomisere med den mængde energi, de nu har.
»Da de pakistanske edderkopper flygtede op i trækronerne, må de være havnet i en form for dilemma: De kunne vælge at sætte sig i trækronen og spare så meget på energi som muligt ved at sidde musestille og vente på at vandet forsvinder igen. Men de kunne også vælge at satse på at få fat i noget føde ved at kreere nogle spind – men det er et sats, for dyrene kan risikere at bruge en masse energi på ikke fanger noget,« siger han.
Han understreger, at dyrene vælger en strategi uden at tænke ret meget over det, men denne gang har pakistanske edderkopper valgt den rigtige løsning og har haft held med sig.
De oversvømmede områder har nemlig tiltrukket sværme af myg, som edderkopperne har kunnet leve af, fortæller Russell Watkins i National Geographic.
Efter en oversvømmelse giver det overskydende, stillestående vand normalt bedre ynglebetingelser for myg. Men folk i Sindh meldte om langt færre myg end forventet efter den seneste katastrofe. Det takket være edderkopperne.
Professor i biologi Tobias Wang og hans kolleger ved Aarhus Universitet er i fuld gang med et edderkoppestudie, der går ud på at undersøge, hvordan dyrene reagerer på at sulte i årevis.
»Det er en biologisk gåde, hvad det er, der sker, når dyr skal leve uden mad i længere tid. Evolutionært set slår en katastrofe som den i Pakistan en hel masse dyr ud, og dem, der kan overleve så ekstreme livsvilkår, er dem, der bedst kan klare sig i nye, tilsvarende katastrofer,« siger han og slutter:
»Den viden gør os ikke bare klogere på edderkopper, men også på mennesker. Det store spørgsmål er, hvordan en patient bedst kan tilpasse sig, at den sulter. Vores studie kan hjælpe os med at forstå, hvordan vi reagerer, når vi sulter, og den viden kan måske være til gavn i det forebyggende arbejde.«
