Siden 1985 er der gennemført en række vandmiljøplaner i Danmark med det formål at mindske næringsstofbelastningen af vandmiljøet. Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har vurderet effekten af de forskellige tiltag og set på mulighederne fremover.
De vil blive præsenteret på Plantekongres 2009, som holdes den 13. og 14. januar i Herning Kongrescenter.
»Overordnet har det været en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og den generelle effektivisering af planteproduktionen, der har haft størst betydning for den stærke reduktion i kvælstofudvaskningen,« siger seniorrådgiver Jesper Waagepetersen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
For landbruget har et af de primære mål været, at udvaskningen af kvælstof (N) fra landbrugsjord omtrent skulle halveres. Det mål blev nået i 2003.
Efter 2003 har Vandmiljøplan III (VMPIII) været i kraft med en målsætning om en reduktion af udvaskningen på yderligere 13 procent, men denne plan har endnu ikke haft tydelig effekt på N-udvaskningen.
En grov oversigt over betydningen af de vigtigste elementer for en reduktion i udvaskningen af kvælstof viser, at for en reduktion på 55 kg N/ha, fordeler bidraget til reduktionen sig som følgende:
Udnyttelsen af husdyrgødning er øget fra 18 til 60 kg N/ha, og tabet ved ammoniakfordampning og N-udvaskning er reduceret 42 kg N/ha
Udvaskningsmodellen N-les3 viser en teknologieffekt (plantebeskyttelse, jordbearbejdning, sorter), især først i perioden, på 15 kg N/ha
Ved 10% normreduktion er gødningsforbruget reduceret ca. 14 kg N/ha, og N-udvaskningen er reduceret ca. 5 kg N/ha
Økologi og efterafgrøder tilsammen 2,5 kg N/ha
»Hvis man ønsker en væsentlig reduktion af den udvaskning på ca. 60 kg N/ha, vi har i dag, er man nødt til at gå nye veje. Med den effektive udnyttelse af husdyrgødningen vi har i dag, er det næsten kun ammoniakfordampningen vi stadigt kan reducere, medmindre man forgasser gyllen og afbrænder fiberresten. Det er meget begrænset, hvad der kan opnås selv ved så indgribende tiltag,« forklarer Jesper Waagepetersen.
Det er naturligvis svært at vide, hvad teknologieffekten vil betyde i de nærmeste år, men meget tyder på, at den effekt er kraftigt aftagende, og den almindelige udbyttefremgang tilsyneladende også er markant reduceret, siger han videre.
Fokus må i stedet rettes mod den udvaskning, der skyldes mineralisering af afgrøderester og humus i efteråret, hvor der typisk ikke er afgrøder, der kan optage det frigjorte kvælstof.
Efterafgrøder er en mulighed, men det bedste er at udvikle afgrøder med længere vækstsæson. De igangværende klimaforandringer øger betydningen af en indsats på dette område.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
