Padder udfordrer klimamodeller
Hvis nutidens klima virkelig dikterede, hvor dyrearter lever, burde en del af Sydeuropas padder leve længere mod nord. Ny forskning åbner for en kontroversiel diskussion af, om udbredelsen af dyr og planter på jorden snarere er bestemt af fortidens klima.

Global opvarmning og klimaforandringer påvirker alt liv på jorden. Det er ingen i tvivl om. Men den nyeste forskning tyder på, at påvirkningen kan være mindre, end mange hidtil har frygtet.
Et internationalt hold forskere med dansk deltagelse har fundet ud af, at nutidens klima nogenlunde definerer, hvor padder lever i Europa. Men meget overraskende forklarer de historiske udsving i temperatur og nedbør gennem 20.000 år de nutidige levemønstre langt mere præcist.
»Sådan et resultat er en lille bombe under de beregninger, vi normalt laver af konsekvenserne af klimaforandringer. Måske er mange arter i dag ikke bestemt af det nutidige klima, men af hvordan klimaet har svinget gennem tiderne. Hvis det er sandt, kan det være, at klimaforandringerne i dag ikke har så stor betydning,« fortæller Carsten Rahbek, professor i biologi og leder af Center for Makroøkologi og Evolution på Københavns Universitet.
Han er medforfatter til artiklen om paddernes udbredelse, som er publiceret i tidsskriftet Ecography.
Fakta
VIDSTE DU
Omkring 5.600 paddearter bor i fugtige egne på Jorden. Op mod halvdelen er truet af udryddelse.
Padder er modeldyrPadder som frøer, tudser og salamandre er vekselvarme dyr, der bliver påvirket direkte af temperaturen i deres omgivelser. Det gør dem ekstra udsat for klimaforandringer. Derfor har forskere verden over kastet sig over padderne som en slags model for, hvordan klimaet påvirker arterne på jorden.
Det nye internationale studie viser, at padderne helt som ventet har svært ved at tilpasse sig et anderledes klima. Men forskerne hæfter sig også ved, at padderne burde befinde sig længere mod nord, hvis de skulle følge det optimale, fugtige klima, som arten foretrækker at leve under.
Presset sydpå af istid»De fleste padder, krybdyr og slanger blev presset syd for Alperne af permafrostlinjen under sidste istid. Hvis det nutidige klima alene var afgørende, ville de have kalibreret sig tilbage igen. Det har de ikke gjort. Så selvom klima betyder en masse for arterne, så er vores nuværende modeller - der antager, at arters udbredelse er i ligevægt med klimaet til enhver tid - næppe rigtige til at beskrive, hvad der sker med arterne, netop fordi der også er en stærk historisk signatur at tage hensyn til,« mener Carsten Rahbek.
Ingen kan forkaste vild hypoteseIfølge Carsten Rahbek kan man forestille sig, at padderne er forblevet i Sydeuropa, fordi de enten ikke magter at sprede sig tilbage nordpå - eller fordi de ganske enkelt har været i stand til at vænne sig til, at klimaet forandrer sig på deres levested.
»Den sidste forklaring er en meget, meget kontroversiel hypotese. Alle klimamodeller antager, at forandringerne foregår med så stor en hastighed, at arterne ikke kan nå at tilpasse sig. Men intet i vores eller andres resultater kan rent faktisk forkaste hypotesen. Og hvis vi er ovre i den afdeling, så er resultaterne positive på den måde, at arterne måske har mindre problemer med at tilpasse sig klimaforandringerne, end vi normalt antager,« lyder det fra Carsten Rahbek.
Klima kan sætte gang i sygdommeProfessoren tilføjer, at selv hvis det skulle vise sig, at dyr har lettere end antaget ved at tilpasse sig et nyt klima, så kan klimaforandringer stadig gøre en ende på for eksempel en stor del af padderne.
I øjeblikket er padder verden over angrebet af en svampesygdom, som kan være vækket til live af de nuværende klimaforandringer. Den værste frygt er, at op mod halvdelen af verdens 5.600 paddearter vil uddø.
Sygdommen kan altså vende livets gang i naturen - økosystemerne - totalt på hovedet, og på den måde kan nutidens klima få en kæmpe indflydelse på arternes udbredelse, uanset om dyr kan tilpasse sig klimaforandringerne eller ej.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Fremtiden byder på tøj med superkræfter
5. maj 2011 kl. 09:28 -
Vidunderfrugt skal forebygge sult i Afrika
1. november 2011 kl. 09:29 -
Jazzklubberne var halvtredsernes ungdomsklubber
12. juli 2010 kl. 09:36
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 1 minut 25 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Ivar Nielsen for 7 minutter 34 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















