Ved hjælp af vandtætte kameraer har amerikanske forskere filmet 23 bæverkolonier i floden Mississippi igennem mere end et år.
Kameraerne har været helt inde i bævernes allermest private gemakker.
Man har ikke vidst så meget om, hvordan bævere lever. Det har kun været muligt at observere, hvad tid på dagen de forlader hulerne, og hvornår de vender hjem igen. Det siger biolog Cy Mott fra Kentucky Wesleyan College i USA.
Da han så optagelserne, blev han overrasket over den harmoni, der var blandt bæverne. På grund af de mange bævere på relativt lidt plads, forventede han en mere aggressiv stemning i bæverhulen.
Når medlemmer af samme art bor tæt sammen, er det ofte tæt forbundet med fysisk vold, som endda kan føre til døden hos enkelte arter, siger han.
»Her kunne vi imidlertid se, at der var meget lidt aggression, til trods for at mange individer lever sammen på et relativt begrænset område, « siger Cy Mott.
Den amerikanske bæver (castor canadensis) er en anden art end den eurasiatiske bæver (castor fiber).
De to bæverarter er ikke særligt forskellige i hverken udseende eller levevis, men de kan ikke få levedygtigt afkom sammen.
Den eurasiatiske bæver er den største gnaver på den nordlige halvkugle og kan veje op til 40 kg.
Bæveren graver enten huler ved flodbredden eller laver avancerede konstruktioner af træ med indgang under vandet.
Familiehyggen i bæverhjemmet kommer sandsynligvis af, at dyrene har en kompleks social struktur, som indebærer meget samarbejde, bl.a. i opdragelsen af ungerne.
Videooptagelserne tyder for eksempel på, at de noget krævende unger forudsætter konstant samarbejde, og at det er det, som holder aggressionsniveauet nede blandt medlemmerne af flokken.
Bævernes døgnrytme var ikke helt ulig menneskers, skriver Cy Mott og forskerkollegerne i tidsskriftet Mammalian Biology.
Kameraerne afslørede således, at de voksne bævere som regel sov én sammenhængende søvnperiode i døgnet. De yngre bævere sov imidlertid mange gange i løbet af døgnet, ikke helt ulig små børn.
Cy Mott og hans kolleger var især imponerede af, hvordan bæverforældrene delte pligterne mellem sig.
På et kvarter kan en bæver fælde et tre med en diameter på 15-20 cm.
Bæveren uddøde i Danmark for over 1000 år siden, men siden 1999 har man forsøgt at genindføre bæveren til landet. Ifølge Naturstyrelsen er der i dag cirka 100-120 individer i Danmark.
»Praktisk gøremål som at holde boet vedlige, samt passe og pleje af ungerne, blev udført med en relativt høj grad af ligestilling. Det understreger, hvor vigtigt samarbejdet er i en bæverkoloni,« siger Cy Mott.
Ud over at sætte fokus på de familiemæssige egenskaber, viser optagelserne også, at bæveren er mindre afsondret fra omverdenen, end man kunne tro ud fra dens mørke tilværelse i en hytte under vand, mener Mott.
»Fordi bæverens bo er så lukket, var det ellers rimeligt at antage, at deres adfærd ikke var særlig tæt knyttet til solopgang og -nedgang som hos andre dyr,« siger han.
»Men bævernes dag var tæt forbundet med timerne med dagslys. Det tyder på, at bæverne selv nede i hulerne godt kan opfange tegn på sollys og kan forholde sig til dem,« mener Mott.
Han synes, at besøget hos bæverfamilierne har været spændende, blandt andet fordi denne store gnaver lever en todelt tilværelse, hvor den ene del sædvanligvis er skjult for mennesker.
»Det mest tilfredsstillende var at få lov til at se disse meget sociale dyr i deres vante omgivelser med paraderne nede,« siger han.
Videooptagelser - uden lyd - fra en af bæverhulerne i Southern Illinois Beaver Project. Her ses en voksen bæver sammen med en flok bæverunger. (Video: Clayton Nielsen/ Southern Illinois University Carbondale)
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
