Selv om høsten er i hus, er udbyttet langtfra sikret. Kornet lagres ofte i mange måneder, og på den tid kan en hær af små, sultne insekter nå at gøre stor skade på lagrene af blandt andet byg, hvede, ris og majs.
Men ved hjælp af ozon kan man effektivt få bugt med de små bæster. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der for nyligt er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Pest Management Science.
»Resultatet betyder, at ozon i fremtiden måske kan erstatte de traditionelle sprøjtemidler eller gasningsmidler, som bruges i dag,« forklarer Lise Stengård Hansen, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og en af forskerne bag projektet.
Insekter er skyld i store tab
Når kampen mod insekter som kornsnudebiller, rismelbiller og flere arter af møl er så vigtig, skyldes det, at de trods deres harmløse størrelse medfører et meget stort tab for fødevareproducenterne.
Faktisk ligger tabet i de industrialiserede lande på op mod ni procent af det lagrede korn. I ulande kan tabet være endnu større – omkring 20 procent og i visse tilfælde helt op mod 100 procent.
Men udover at give økonomiske tab kan insekterne desuden udgøre en risiko for sundheden, når kornet bruges til fødevarer.
Sprøjtemidler får ikke bugt med alle insekter
\ Fakta
Ozon er en luftart, der forekommer naturligt i stratosfæren. Ozon dannet kunstigt kan blandt andet bruges som desinfektionsmiddel, fordi mikroorganismer er meget følsomme for ozon i lave koncentrationer.
Problemet med de traditionelle sprøjte- og gasningsmidler er, at de ikke altid får bugt med alle stadier af insekter.
»Hos nogle insektarter, herunder de økonomisk mest vigtige som for eksempel kornsnudebillen, lever de voksne frit mellem kernerne, mens æg, larver og pupper lever skjult i kernerne. De rammes først af de traditionelle sprøjtemidler, når de gnaver sig ud af kernerne som voksne.«
Forskerne har derfor længe ledt efter mere effektive alternativer til at bekæmpe snylterne – til dels også fordi insekterne efterhånden er blevet resistente over for mange af aktivstofferne i sprøjtemidlerne, og fordi en del sprøjtemidler ikke længere er tilladt af miljømæssige grunde.
Ozon skader ikke kornet
Her giver ozon ifølge Lise Stengård Hansen flere fordele både miljømæssigt og sundhedsmæssigt.
Ozon er en ustabil gas, der hurtigt henfalder til ilt og bliver uskadelig. I sig selv er ozon en meget sundhedsskadelig luftart, men brugen af ozon lader ikke til at skade hverken kornet eller miljøet, og der er ingen rester tilbage i kornet bagefter.
»Men man skal selvfølgelig sikre, at ozon kun bliver brugt under forsvarlige forhold, for eksempel i gastætte siloer eller kornlagre under gastætte presenninger, så mennesker ikke kommer i berøring med ozonen, før den er henfaldet,« forklarer hun.
En anden fordel ved ozon er, at den kan laves på stedet ved hjælp af en elektrisk højspændingsproces og en særlig maskine.
»Dermed slipper man for at skulle transportere giftige sprøjtemidler eller gasningmidler frem til kornlagrene, som man gør i dag,« forklarer hun.
Undersøgte 11 arter af insekter
I undersøgelsen udsatte de danske forskere 11 forskellige arter af insekter, der forvolder skade i lagret korn og andre tørre planteprodukter, for ozon i laboratoriet.
Forskerne testede i samarbejde med virksomheden Crop-Protector KS, hvor effektivt ozon er til at bekæmpe de 11 arter af insekterne ved forskellige doser, i forskellige udviklingsstadier og under forskellige temperaturforhold.
På den måde fandt de frem til den kombination af dosis og behandlingstid, der fik ram på både de fritlevende insekter og de skjulte æg og larver.
»Der er stor forskel på, hvor meget ozon der skal til for at bekæmpe de enkelte stadier og arter af insekter. De voksne er som regel mere følsomme over for ozon og dør efter en behandling med 25 ppm i 5 dage, hvilket er forholdsvis lidt. Men for at bekæmpe de stadier, der lever inden i kernerne, skal man op på en forholdsvis høj dosis på 135 ppm i 8 dage,« fortæller Lise Stengård Hansen.
Ozon skal gennem godkendelsesproces
Ifølge Lise Stengård Hansen er der dog stadig et stykke vej, før ozon potentielt kan erstatte sprøjtemidlerne.
»Metoden skal først færdigudvikles teknisk og dernæst igennem en række godkendelsesprocesser hos de forskellige myndigheder rundt omkring i verden. Og derefter skal processen markedsføres. Så der går nok nogen tid, før brugen af ozon bliver en realitet,« slutter hun.