Opvarmning af Grønland flyttes 4.000 år tilbage
Nye analyser af indlandsisen indikerer, at Grønland begyndte at blive varmere for omkring 19.000 siden. Det er mere end 4.000 år tidligere end hidtil antaget.

Mens neandertalere, mammutter og sabeltigre stadig beboede vores klode, kastede klimaet sig ud i et isnende og årtusinder langt vinterraseri.

Store dele af den nordlige halvkugle blev dækket af enorme isbræer, og hidtil har forskning vist, at den seneste istid først begyndte at løsne sit greb om Grønland for omkring 14.700 år siden.

Nu peger nye analyser af indlandsisen imidlertid på, at opvarmningen af Grønland begyndte allerede for 19.000 år siden.

»I både Skandinavien, Nordamerika og Rusland begyndte isen fra den seneste istid at smelte for omkring 19.000 år siden. Derfor har man længe undret sig over, hvorfor opvarmningen af Grønland tilsyneladende først begyndte meget senere. Men den nye undersøgelse peger på, at historien om temperaturudviklingen i Grønland er en anden, end vi gik og troede,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, som er professor og leder af Center for Palæoklimatiske Studier ved Aarhus Universitet.

Hun mener, at den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, er »rigtig vigtig forskning.«.

Betydning for forståelse af klima

Marit-Solveig Seidenkrantz har ikke selv været med til at lave den nye omskrivning af Grønlands klimahistorie, men hun forsker inden for samme område.

»Det interessante er, at tidligere fremstod udviklingen i Grønland som anderledes, end hvad der var generelt for den nordlig halvkugle. Det var lidt uforståeligt at temperaturerne først begyndte at stige meget senere i Grønland, men nu ser det altså ud, som om det ikke var tilfældet alligevel.«

»Det har betydning for den generelle forståelse af klimaets udvikling,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Den nye kortlægning af Grønlands fortidsklima er lavet på baggrund af analyser af iskerner, som er boret op fra den grønlandske indlandsis.

Ny metode afslører temperaturer

Det er blandt andet forskere fra Center for Is og Klima på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse, og postdoc Vasileios Gkinis forklarer, at iskerneboringerne er undersøgt med nye og mere præcise metoder.

»På Center for Is og Klima har vi udviklet to nye metoder til at kortlægge temperaturer ud fra iskerneboringer.«

»Med de her metoder kan vi se, at der har været nogle små problemer med de rekonstruktioner, som man før har lavet af Grønlands temperaturer,« forklarer Vasileios Gkinis fra Center for Is og Klima.

Isen er en tidsmaskine

Grønlands indlandsis har i årtier været brugt af forskerne som en form for tidsmaskine, fordi isen har konserveret masser af informationer om fortiden. Jo dybere forskerne borer ned i isen, des længere tilbage i tiden rejser de.

Traditionelt set har forskerne undersøgt særlige varianter (isotoper) af ilt i isen – en metode der kaldes δ18O – når de har ønsket at få informationer om fortidens klima.

»δ18O er en god metode til at få generelle informationer om klimaet, men der er er en del usikkerheder, når man skal omsætte det til konkrete temperaturmålinger. Der mener vi, at de to nye metoder, vi har brugt, giver et mere korrekt svar på, hvad temperaturerne har været,« siger Vasileios Gkinis.

Måler Nitrogen i isen

Frem for at måle på ilt-isotoper i isen, har forskerne i den nye undersøgelse analyseret indholdet af gassen nitrogen. Ved at se på, hvordan to forskellige varianter af nitrogen-molekyler (nitrogen 14 og nitrogen 15) er fordelt i isen, kan forskerne nemlig regne sig frem til, hvad temperaturerne var på den tid, hvor den hårde iskerne dalede ned som sne over Grønland.

»Når sneen falder ned over Grønland, er den blød, men den bliver hårdere og hårdere efterhånden, som mere sne falder og presser den sammen til hård is.«

»Fasen mellem blød sne og hård is kan vare i årtier eller op til århundreder, og i denne fase kan gasserne bevæge sig rundt i isen. Det kan vi udnytte, fordi den måde, som gasserne blander sig i isen, er afhængig af temperaturen,« forklarer Vasileios Gkinis.

Det smarte er ifølge Vasileios Gkinis, at når isen først er blevet helt hård og sammenpresset, kan gasserne ikke længere bevæge sig rundt i isen – og på den måde giver den hårdt sammenpressede indlandsis et fastfrosset billede af fortidens temperaturer.

Opvarmning skete langsomt

Selvom den nye målemetode indikerer, at Grønlands temperaturer begyndte at stige allerede for 19.000 år siden, så påpeger Vasileios Gkinis, at den seneste istid først for alvor mistede sit greb om Grønland langt senere.

»Det er en meget svag opvarmning, som begynder for 19.000 år siden. Det er først for omkring 14.700 år siden, at temperaturerne tager et stort spring, og der begynder at ske drastiske klimaforandringer på Grønland,« siger Vasileios Gkinis.

Han mener at den nye undersøgelse er en vigtig brik i vores forståelse af, hvad der driver klimaforandringer – og dermed hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Løser mysterium om dramatiske klimaperioder

En ny undersøgelse i tidsskriftet Science viser, at opvarmningen af Grønland efter den seneste istid begyndte allerede for 19.000 år siden.

Men selvom Science især fremhæver dette resultat i deres gengivelse af undersøgelsen, så mener forskeren Vasileios Gkinis, at det er et helt andet resultat, som er undersøgelsens vigtigste.

Det drejer sig om, hvad der skete med klimaet i to perioder langt senere i historien – under perioden ældste Dryas for cirka 14.700 år siden og yngre Dryas for cirka 11.700 år siden. Under disse perioder i istidens allersidste del gennemgik vores jordklode dramatiske klimaforandringer.

En af de gængse opfattelser om klimaet er, at mængden af CO2 i atmosfæren, Solens indstråling og temperaturen følges ad - jo mere solindstråling og jo mere kuldioxid der er, des varmere er temperaturen.

Denne sammenhæng ser man normalt også i de grønlandske iskerner, men i perioden, hvor den sidste istid sluttede, passede dette mønster ikke – i hvert fald ikke når forskerne undersøgte iskernerne med traditionelle metoder, forklarer forskeren Vasileios Gkinis.

»Tidligere analyser af en af iskerneboringerne har vist, at det var varmere for 14.700 år siden end for 11.700 år siden. Det har været lidt af et problem, for ud fra målinger af Solens energi og CO2 ville vi forvente, at det var koldere for 14.700 år siden,« siger Vasileios Gkinis, som er postdoc ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet.

Med andre ord passede teorierne om, hvordan CO2 og solenergi spiller ind på klimaet, altså ikke helt med de rekonstruktioner af fortidens temperaturer, som forskerne hidtil var nået frem til ved at se på iskerner med traditionelle metoder.

Men i den nye undersøgelse har forskerne brugt nye og mere præcise metoder, som nu tyder på, at Grønlands klima alligevel var koldere for 14.700 år siden end for 11.700 år siden.

»Vores to nye rekonstruktioner viser, at temperaturerne på Grønland var omkring 4-5 grader varmere for 11.700 år siden. Det viser, at CO2 og Solens energi har en stor indflydelse på klimaet – de er med til at drive klimaforandringer, præcis ligesom vi troede,« siger Vasileios Gkinis.

Forskerne har i deres nye undersøgelse brugt iskerneboringer fra tre forskellige boringer i Grønland (NEEM-projektet, NGRIP-projektet og GISP 2-projektet), og de har koblet deres analyser af isen med gængse klimamodeller.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud