Det nye arbejde blev publiceret fredag  22. juni i tidsskriftet Science.

Resultaterne viser, at det frygtede H5N1-virus ændrer egenskaber og smitter anderledes, når virusset manipuleres og senere overføres mellem pattedyr (ildere) ved pust, host eller nys.

Viden om genetiske ændringer hos virus ved pandemier som Den Spanske Syge (1917-18) er brugt i forsøgene. De er gennemført i laboratorier med strenge regler for biosikkerhed.

»Der skal bare 5-10 ændringer til i nogle få gener af virusset, før dråbesmitte mellem små pattedyr er et faktum.«

Det oplyser Ron A. M. Fouchier, professor i molekylær virologi ved Erasmus Medical Centre i Holland, i ovenstående videointerview fra Science/AAAS.

Virussets smitteevne kan udvikles naturligt

Fundet understreger risikoen for, at virus lig det, forskerne har lavet, kan udvikle sig naturligt og forårsage en pandemi blandt mennesker, påpeger Ron A. M. Fouchier og hans kolleger.

Netop en verdensomspændende influenzapandemi med høj dødelighed vil være en af de største sundhedstrusler mod verdens befolkning. Det er begrundelsen for, at Ron A. M. Fouchier og mange andre virologer verden over laver en stor forskningsindsats inden for området.

»Ved at vide, hvad slags ændringer og træk vi skal holde øje med i influenzavirus, kan vi udrydde virus, som udgør en trussel mod os mennesker. Vi kan også bedre vurdere effekter af vacciner og mediciner mod virus, før de dukker op,« siger han i interviewet.

Influenza-forskning skabte postyr

Jagten på nye og vigtige svar i frontlinjen af influenzaforskningen har skabt meget postyr.

To forskergrupper, som arbejdede uafhængigt af hinanden, skulle vise sig at komme med omtrent identiske resultater.

Den første rapport, som også beskrev overføringen med dråbesmitte, blev offentliggjort i Nature i maj, efter først at være blevet holdt tilbage.

Amerikanske myndigheder bad om, at visse detaljer fra forskernes arbejde skulle censureres for offentligheden. Dette blev begrundet med en frygt for, at information i studierne kunne misbruges, hvis den havnede i hænderne på terrorister eller andre kriminelle.

Senere kom 39 forskere på banen og erklærede pause i deres forskning for at debattere og forklare risikoer og nytteværdier ved arbejdet.

Vanskeligt for andre at bruge virusset

Ron A.M. Fouchier mener nu, at risikoen for misbrug af resultaterne er minimale, og at virusset, de har lavet, opbevares sikkert.

Farvet elektronmikrografi af H5N1 (gulbrun) dyrket i Madin-Darby nyreceller (grønt). (Foto: CDC)

»Det er usandsynligt, at en ensom ulv vil kunne udføre det samme, som vi  har gjort i laboratoriet,« siger Ron A. M. Fouchier.

Han mener desuden, at det vil være vanskeligt for andre at drage nytte af de oplysninger, som forskerne nu har fremlagt.

»Vores forskning er udført i et meget sikkert miljø, og ekstra dygtige virologer er nødvendige til at lave den.«

Det understreges videre, at publiceringen af resultaterne sker i overensstemmelse med National Science Advisory Board for Biosecurity og verdenssunhedsorganisationen WHO.

Fugleinfluenza har høj dødelighed

Samtidigt antyder resultaterne, at dagens tilgængelige vacciner og antivirale mediciner er effektive mod H5N1, når den gives til gnavere, og at dette også kan være tilfældet for mennesker.

Men som så ofte før er der brug for mere forskning for at bekræfte dette, og det er her, uventede ændringer kan forekomme.

Vira er uforudsigelige, og frygten for selve sygdommen fugleinfluenza er på ingen måde ubegrundet. Dødeligheden er for eksempel meget højere end ved svineinfluenza. Cirka halvdelen af de relativt få mennesker, som har fået fugleinfluenza, er døde.

»Den variant, vi har skabt, er ikke specielt dødelig, og den smitter heller ikke så let til trods for, at det sker via dråbesmitte.«

»Det er usandsynligt, at virusset, selvom det slap ud af laboratoriet, ville forårsage et massivt udbrud hos menneker,« siger Ron A.M. Fouchier i interviewet.

H5N1-virusset har allerede to af mutationerne

Et andet studie i Science viser, at flere eksisterende varianter af H5N1 allerede har to af mutationerne, som kræves for at dråbesmitte mellem pattedyr kan etableres.

Resultaterne af denne analyse viser blandt andet, at sådanne vira kun har brug for yderligere tre ændringer af deres egenskaber for at kunne minde om virusset i det nye studie.

Spørgsmålet er så, hvor stor sandsynligheden er for, at sådanne virustyper kan udvikle sig naturligt ude i naturen.

Det er umuligt at beregne graden af sandsynligt for sådan noget. Samtidigt kan et værtspattedyr være tilstrækkeligt, påpeger forskerne.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson