Opråb til alle lænestolsforskere: ESA frigiver satellitdata over Grønland
Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) lancerer en ny hjemmeside med adgang til satellitdata, billeder og animationer af Grønlands iskappe.
Ændringer i højden af Grønlands iskappe mellem 2007 og 2011. Lilla indikerer en højdeforøgelse, grøn og rød indikerer is-svind i iskappens yderkanter. (Foto: Screenshot af Grønland CCI data set i Google Earth)

Har du lyst til at se, hvordan indlandisen på Grønland har ændret sig i de seneste 20 år? Det kan du nu.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har lanceret en ny hjemmeside med adgang til deres samling af satellitdata, billeder og animationer, der dækker hele Grønlands iskappe.

»Det er et stort projekt finansieret af ESA, som gør visse data, der påviser klimaforandringerne på Grønland, tilgængelig for alle,« fortæller Louise Sandberg Sørensen fra DTU Space, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, som er en af forskerne bag projektet. Hun fortsætter:

»Det er fantastisk, fordi det ikke længere kun er videnskabsfolk, der har adgang til datasamlingen.«

Du kan downloade data via den nye hjemmeside og se for dig selv, hvor meget indlandsisens højde har ændret sig, og hvor hurtigt og hvor isen smelter.

Satellitdata for alle

Hjemmesiden indeholder data fra CryoSat-missionen, USAs første satellit forbeholdt overvågningen af forandringer i havisen og indlandsisen på Grønland og Antarktis.

Fakta

Du kan læse mere om Greenland Ice Sheet Climate Change Initiative på deres hjemmeside og downloade data på produktsiden.

Det kræver gode computerfærdigheder at tilgå og navigere i de rå data, men de kan også ses i Google Earth.

Download et visualiserings- og animationsværktøj for at åbne i Google Earth, og vælg de parametre, som du ønsker at se under 'My places' i sidemenuen.

CryoSat har særligt udstyr ombord, en såkaldt radarhøjdemåler der kortlægger iskappens og gletsjernes overflade.

»En radarhøjdemåler fungerer på samme måde som en sonar til at lokalisere fisk, der måler, hvor dybt der er ned til bunden af havet. Vi gør stort set det samme, men fra rummet,« forklarer Johan Nilsson, en tidligere ph.d.-studerende fra DTU Space, der i øjeblikket arbejder som postdoc-forsker ved NASA Jet Propulsion Laboratory.

»Radaren sender en puls ned, som måler højden af indlandsisen, og ud fra det kan vi opbygge et billede af hele iskappens topografi, og måden den ændrer sig over tid,« uddyber Johan Nilsson.

Han understreger, hvor vigtige disse målinger er; også for andre forskere, der forsøger at forstå, hvordan indlandsisen forandrer sig.

»Min rolle i forskningen er at levere de bedst mulige observationer til modelleringssamfundet, så vi kan forstå, hvad fremtiden vil bringe med hensyn til et stigende havniveau,« fortæller Nilsson og fortsætter:

»De har brug for disse satellitdata for at kunne kalibrere og validere deres modeller, så jo bedre målinger vi har, desto bedre forudsigelser kan de foretage.«

Polarområderne vil ændre sig først

Det er i de polare områder, at klimaforandringer slår igennem først. (Foto: Colourbox)

Polarområderne anses for at være de mest sårbare regioner i verden over for klimaforandringer. Ifølge Nilsson er det her, at effekterne af klimaændringerne vil kunne føles først.

»Det er ligesom scenariet med kanariefuglen i kulminen. Polarregionerne er de verdensdele, som først vil blive påvirket (af klimaændringerne, red.), og i den største størrelsesorden,« forklarer Nilsson.

Louise Sandberg Sørensen håber, at man ved at gøre disse data tilgængelige for alle vil hjælpe folk til at visualisere de forandringer, som sker.

»Vi kan hverken føle eller se, hvis temperaturen stiger med 0,5 grader, eller hvis havoverfladen stiger med en millimeter, men vi kan virkelig se forandringerne i Grønland,« afslutter hun.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark