Annonceinfo

Opdagelse: Jordens første trojanske asteroide

Astronomer har opdaget den første såkaldte trojanske asteroide, der følger med Jorden rundt om Solen.

Emner:
Animation fra NASA af, hvordan Jorden og 2010 TK7 bevæger sig over en periode på 390 år.

Den første trojanske asteroide, der hører til Jorden, er blevet opdaget. Asteroiden, der kaldes 2010 TK7, er ca. 300 meter stor. 

Trojanske asteroider er kendtetegnet ved, at de kredser om Solen i samme bane som den planet, de hører til. Trojanerne kan dog ikke ramme deres planet, da de ligger foran og bagved planeten i særligt stabile punkter - såkaldte Lagrange-punkter. Disse punkter skabes af et samspil mellem Solens og planetens tyngdekraft. 

Usædvanlig bane om Jorden

Tidligere har astronomerne fundet trojanske asteroider, der hører til Jupiter, Neptun og Mars og det var også forventet, at Jorden har trojanere. Det er imidlertid ikke let at fange vores planets trojanere, da de er forholdsvis små og set fra Jorden altid står tæt på Solen. Men med billeder fra NASA-satellitten WISE er det altså lykkedes at fange den første trojaner, der hører til Jorden. 

2010 TK7 befinder sig omkring 80 millioner km fra Jorden og har en veldefineret bane. I de kommende 100 år vil 2010 TK7 ikke komme tættere på Jorden end 24 millioner km.

Den jordiske trojaner har en usædvanlig bane, der bringer den både over og under Jordens bane om Solen. Men det er takket være denne usædvanlige bane, at det har været muligt at opdage trojaneren. 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.