Olieforureningen i Den Mexicanske Golf i april sidste år har drænet området for liv. Havbunden er dækket af et kvælende lag af olierester, der har dræbt koraller, fisk og krabber.
Sådan lyder meldingen fra et internationalt forskerhold under ledelse af den amerikanske biologiprofessor Samantha B. Joye fra Department of Marine Sciences ved University of Georgia.
Forskerne var i december 2010 på togt til ulykkesstedet, hvor de inspicerede området ved hjælp af en bemandet ubåd, kun to sømil fra det sted, hvor millioner af tons olie væltede ud i havet da boreplatformen Deep Horizon eksploderede.
Danske biologer fra Syddansk Universitet deltog også i projektet og har været med ombord på ubåden for at filme havbunden og tage prøver af vand og dyr. Det har givet dem en god fornemmelse af katastrofens omfang.
»Der har været meget snak om, at olien svømmede op til overfladen, fordi olie er lettere end vand. Men vi kan konstatere, at en stor del af olien er faldet ned på havbunden, hvor den har forvoldt stor skade,« konstaterer lektor Kirsten Habicht fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet.
Især den kløft, hvor selve olieudslippet fandt sted, er hårdt ramt. Det fortæller professor Samantha Joye, der har ledet det internationale forskerhold, til Videnskab.dk.
Ud over olie er der også strømmet metan op fra undergrunden. Metan bruger en masse ilt, så vandets iltkoncentrationen var mange steder meget lav.
Oliesne er ikke noget officielt navn, men skal sammenlignes med marint sne - som er en kendt betegnelse for synkende organiske klumper.
»Ingen kan give absolutte tal på dette. Men vi ved med sikkerhed, at mange havskildpadder (i hundredvis), fugle (i tusindvis), og havpattedyr blev dræbt af olieforureningen, direkte eller indirekte,« siger hun.
På havbunden blev forskellige koraller, orme og andre hvirvelløse dyr slået ihjel.
»Der er områder, der simpelthen er lagt øde - ingen organismer lever længere her,« siger hun.
En af de ting, som forskerne lagde mærke til, var, at banker af muslinger og havbundens underskov af ormegange er klistret ind i olie. Muslinger, orme og koraller har det til fælles, at de ved hjælp af små fimrehår laver en strøm af vand, som de filtrerer for bakterier, alger eller andet organisk materiale, som de så spiser.
»Vi har set, at netop de dyr, som ernærer sig på denne måde, har lidt stor skade på grund af oliekatastrofen. Olien lægger sig som en film hen over fimrehårene, så dyrene ikke kan filtrere vandet og dermed sulter ihjel,« siger lektor Kirsten Habicht fra SDU.
De døde koraller kan få ret store konsekvenser for området, da de er hjemsted for et hav af smådyr. Når korallerne visner, har disse dyr ikke længere noget sted, hvor de kan holde til. Korallerne trækker derfor tusinder af forskellige livsformer med sig i døden.
Man siger, at tiden læger alle sår, men Kirsten Habicht og hendes kolleger er alvorligt bange for, at korallerne ikke vil komme igen.
»Koraller vokser langsomt, og det kan tage flere hundrede år for en koral at blive stor. Erfaringerne viser, at korallerne har meget svært ved at komme sig og vokse op på ny. Vi frygter, at olien på den måde har ødelagt det følsomme økosystem,« konstaterer hun.
Katastrofen har mange tragiske konsekvenser for områdets dyr og mennesker, og Kirsten Habicht håber på, at det kan være en øjenåbner for olieselskaber såvel som myndigheder.
»Olieefterforskning på dybt vand sker i mange egne af verden, men det er de færreste steder, hvor det bliver sagt højt, når katastrofen rammer.«
»Så når det endelig skulle ske, så er det i det mindste godt, at det skete i USA, hvor der er nogle forskere, der råber op og kræver handling. Den viden, som vi nu har fået, kan bruges til at forebygge lignende katastrofer i andre egne af verden,« siger hun.
Professor Samantha Joye understreger, at der stadig er meget, der kan gøres med hensyn til at rydde op efter olieudslippet i Golfen.
»Mit bud er, at 50 procent af olien stadig er derude i vandet og skaber kaos. Olieselskabet BP er ansvarlig for oprydningen, men der er ikke meget at stille op med hensyn til at rense havbunden.«
»Man kan ikke støvsuge olie ud af havbunden. Det er simpelthen teknisk umuligt. Mikrober må langsomt nedbryde det. Indvirkningen på miljøet er enorm, men jeg tvivler på vi kender det fulde omfang af katastrofen før om mange år,« slutter hun.
Ødelæggelserne efter olieudslippet er omfattende - men selve olien er godt på vej væk. På selve havoverfladen er der således næsten ingen spor efter olien og havvandet er også klaret op.
»Nedbrydningen af olie går relativt hurtigt, og mit bud er, at vi er sluppet af med den om nogle år,« fortæller Kirsten Habicht.
Grunden til, at olien er forsvundet, er, at der er mange mikroorganismer i vandet, der kan leve af olie.
Kort efter udslippet er olien blevet invaderet af mikroorganismer, der har spist af olien, der derved omdannes til noget, der kan kaldes for marint oliesne.
»Oliesneen er noget klistret stads, der synker ned på havbunden, og vores bidrag til projektet var at indsamle prøver, som kan løfte sløret for, hvad det er for mikroorganismer, der omsætter olien, og hvordan olien ændrer sig, når den kommer ned på havbunden. Det er det arbejde, som vi nu skal i gang med,« siger hun.
Ud over oliesneen er der også faldet råolie ned på havbunden, og forskerne har en mistanke om, at det kan skyldes de store mængder såkaldte dispergeringsmidler, som myndighederne har brugt for at forebygge, at olien trængte ind til kysterne.
Dispergeringsmidlerne splitter oliefilmen op i små oliedråber, der synker til bunds, og det kan være en af forklaringerne på, at store dele af havbunden er fyldt med skadelige olierester.
»Det har formentlig ikke været en fordel med dispergeringsmidler, men det er også en af de ting, vi vil undersøge nærmere,« siger hun.
Analyserne forventes færdige i løbet af de kommende måneder.
Aldrig?
Nu er aldrig jo så lang tid igen, og det tog da vel mindre end en million år for Jorden at komme sig over den asteroide, der udrydde dinosaurerne ...