Økologiske grøntsager kan dyrkes næsten lige så billigt som konventionelle - vel at mærke uden at det går ud over smag og udseende. Det fremgår af resultaterne midtvejs i et stort, fireårigt fødevareprojekt, som Syddansk Universitet er med i.
Projektet kan vise sig at få banebrydende betydning for fremtidens dyrkningsformer. Især en økologisk fremgangsmåde, hvor afgrøderne dyrkes sammen med planter, der tiltrækker insekter, som er naturlige fjender til de skadedyr, der truer grøntsagerne, har vist sig overraskende konkurrencedygtig.
En forskergruppe ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi har kortlagt flere tusinde proteiner fra gulerødder, hvidkål og icebergsalat for at analysere, hvilke forskelle der er i proteinsammensætningen hos de økologiske grøntsager og deres sprøjtede fæller. Resultaterne forventes blandt andet at give svar på, hvordan forskellige dyrkningsformer påvirker smagsstofferne i grøntsagerne.
Allerede nu slår SDU-forskerne fast, at der sker visse forandringer i afgrødernes biologi undervejs i processen. Især mængden af enzymer - som påvirker grøntsagernes sukkerindhold - forandrer sig ved økologisk dyrkning.
»Det hænger muligvis sammen med, at økologiske grøntsager er udsat for mere stress, da de jo uden tilsætning af kunstgødning vokser langsommere og uden sprøjtning med planteværnsmidler selv skal forsvare sig mod skadelige insekter og ukrudt,« siger professor Ole Nørregaard Jensen, som leder Syddansk Universitets del af projektet.
Et trænet smagspanel har testet produkterne og fundet frem til smagsmæssige forskelle, der understøtter, at dyrkningsmetoden påvirker smagen i nogen grad. Den økologiske kål smagte eksempelvis mere bittert end den konventionelt dyrkede, mens det omvendte var tilfældet for icebergsalaten.
Smagspanelet kunne dog ikke smage forskel på økologisk og konventionelt dyrkede gulerødder.
Undersøgelsen viser, at der er et helt nyt grundlag for at tænke i økologisk landbrug. Hverken udbytte, udseende eller smag ændrer sig væsentligt, hvis man bruger velvalgte økologiske dyrkningsmetoder.»Disse resultater tyder på, at forbrugerne ikke skal forvente systematiske effekter af økologisk dyrkning på grøntsagernes smag, idet effekten afhænger både af, hvilken grønsag der er tale om og af de specifikke forhold under den økologiske dyrkning. Resultaterne peger på, at man som forbruger især må forholde sig til, om man er villig til at betale lidt ekstra for produkter, som er dyrket økologisk og usprøjtede, mens entydige effekter på smag eller kvalitet er svære at dokumentere.«
Projektet er det hidtil største danske projekt, der ser på forskelle mellem økologisk og konventionelt landbrug. Det er samtidig helt uafhængigt af interesser, og det styrker ifølge Ole Nørregaard Jensen troværdigheden.
»Denne undersøgelse viser, at der er et helt nyt grundlag for at tænke i økologisk landbrug. Hverken udbytte, udseende eller smag ændrer sig væsentligt, hvis man bruger velvalgte økologiske dyrkningsmetoder.«
»Oven i købet vil økologisk produktion i løbet af få år blive endnu mere effektiv og attraktiv, da der forskes ihærdigt i at skabe økonomisk bæredygtige løsninger. På Syddansk Universitet er forskere for eksempel i gang med at udvikle en markrobot, der sikrer intelligent jordbehandling,« fortæller Ole Nørregaard Jensen.
Han peger samtidig på, at der er aspekter i SDU's kortlægning af proteiner i gemysernes indre system, som giver viden, der rækker langt ud over diskussionen om økologisk eller ikke-økologisk landbrug.
»Når det bliver tilladt at dyrke genmodificerede grøntsager - og jeg siger helt bevidst når - vil vi være særdeles velforberedte. Den viden, vi lige nu får om grøntsagernes forandringsprocesser, kan overføres direkte til udvikling af mere robuste grøntsager og bæredygtige produktionsformer, som givetvis intensiveres i fremtiden for at imødegå klimaforandringer og fødevaremangel i visse dele af verden,« siger han.
Om projekt VegQure
Hvilken effekt har økologisk dyrkning af grøntsager på udbytte og kvalitet? De spørgsmål er fem forskergrupper fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet ved at besvare. De er halvvejs i projektet VegQure, der over fire år er støttet med otte millioner kroner af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Landbrug og Fødevaresystemer.
Følgende forskere er involveret i projektet: Kristian Thorup-Kristensen, Aarhus Universitet (projektleder), Ole Nørregaard Jensen, Syddansk Universitet, Ulla Kidmose, Aarhus Universitet, Birgit Jensen , Københavns Universitet, Jørgen Eilenberg, Københavns Universitet.
