Annonceinfo

Øko-debatten skal tilbage på sporet

Planteforsker Søren Husted efterlyser klarhed og fakta i økologidebatten, der er styret af følelser og alt for ofte ender som en skyttegravskrig.

Disse grøntsager er økologiske. Men om det automatisk gør dem sundere, ved vi ifølge Søren Husted ikke. (Foto: Aarstiderne)

For en måneds tid siden offentliggjorde den britiske fødevarekontrol Food Standards Agency en rapport, hvor de konkluderede, at økologiske fødevarer ikke er sundere end de konventionelt producerede. I Danmark var Økologisk Landsforening straks klar til at afvise konklusionerne. Blandt andet med henvisning til et stort EU-forskningsprojekt, som viste det stik modsatte. Ud fra de samme data vel at mærke.

Dette er et af eksemplerne på, at økologidebatten er blevet afsporet, siger lektor Søren Husted fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han mener, at der er brug for uvildig og mere veldokumenteret forskning inden for økologi uafhængigt af diverse interesser, fordi folk blandt andet bliver forledt til at tro, at økologi automatisk giver sundere fødevarer.

»Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at økologiske planteprodukter er sundere end konventionelle. Meget af det, der overstrømmer medierne, er skrevet af folk med meget stor interesse i, at ting former sig på en bestemt måde. Derfor bliver debatten afsporet,« forklarer han.

»Der er blandet for mange følelser ind i det. Det er fint at være engageret i økologi, men det kan ikke nytte noget med lodret forkerte argumenter. Det er pseudovidenskab, og det kan vi ikke bygge et moderne samfund på. Man skal ikke forsøge at bevise noget ud fra et forkert grundlag,« mener Søren Husted.

»Det ligner hurtigt den almindelige kostdebat, som jo efterhånden er en rodebutik. Den ene dag kan man læse, at man ikke skal drikke kaffe, den næste dag får man at vide, at kaffedrikning er sundt,« siger planteforskeren, der fremover blogger her på videnskab.dk om økologisk jordbrug.

Mangler centrale undersøgelser

Søren Husted er leder af Orgtrace, der er et nyt forskningsprojekt, som netop vil undersøge, om de stridende parters pointer passer eller ej.

»Ideen med Orgtrace er at spore effekten af potentielt sundhedsfremmende stoffer hele vejen fra produktionen i marken og frem til tarmen hos mennesker. Vi har et kostpanel, der i løbet af 2008 og 2009 har spist forskellige versioner af økologisk og konventionelt producerede fødevarer. Vi følger forbindelsernes optag gennem tarmen og vil så dokumentere, om indholdet kan mærkes i kroppen,« forklarer han og minder om, at han ikke har nogen aktie i hverken den ene eller den anden grøft.

»Jeg har masser af sympati for begge parter. Vi mangler bare centrale undersøgelser før vi kan udtale os om noget som helst,« påpeger han.

Han anerkender, at der med sådanne synspunkter er en stor risiko for at blive misforstået. Det skyldes ifølge Søren Husted netop, at parterne fører en skyttegravskrig, som fremstiller tingene sort-hvidt. Derfor vil han gerne understrege, at synspunkterne ikke skal opfattes som en kritik af økologi som sådan.

»Man gør økologien en bjørnetjeneste ved at forsøge at foregive, at noget er bevist, når det ikke er. Folk kan ende med at føle sig snydt. Der er masser af gode argumenter for at købe økologi, og dem skal man bruge i stedet,« siger Søren Husted.

»Økologi har jo også med for eksempel dyrevelfærd og biodiversitet at gøre. Det er klart dokumenteret, at biodiversiteten i økologiske landskaber er større end i konventionelle landskaber. Og det er da ucharmerende at have 250 malkekøer, som kun får fermenteret majs at spise. Køerne skal da slippes fri og være på græs, hvilket jo også kan smages i mælken,« påpeger han.

»Jeg så også gerne, at man holdt helt op med at bruge pesticider, og det skal økologiske landbrug også have stor kredit for. Det er charmerende at producere planter uden pesticider og i stedet bruge naturens egne ressourcer til at bekæmpe skadevoldere. Der skal forskes meget mere i, hvordan man kan dyrke planter uden brug af pesticider. Men den holdning er følelsesbaseret, for det er altså ikke sikkert, at pesticiderne rent faktisk udgør et problem, så længe grænseværdierne ikke overskrides« siger Søren Husted og opfordrer sluttelig:

»Lad os få noget debat og få skilt tingene ad.«

Søren Husted vil selv bidrage til debatten sammen med fire af sine forskerkollegaer i den nye økoblog.

Fup oo fakta i øko-debatten

Kære Per & Claus
Miljø- og klimaeffekterne af hhv. konventionel og økologisk produktion vil jeg ikke kommentere yderligere lige nu, da det vil blive behandlet i flere af de kommende indlæg vi har i støbeskeen.
Jeg mener ikke, at det økologiske jordbrug fortier de store udfordringer der ligger i at brødføde den stadigt stigende globale befolkning. Der er i løbet af de seneste par år kommet flere meget gennemarbejdede rapporter på området - ikke mindst fra FN's landbrugsorganisation FAO og det danske ICROFS. Der er gennemført flere undersøgelser, der indikerer at økologisk planteproduktion har samme eller endda en bedre produktivitet på stærkt udpinte og aride jorde i Afrika. Så der er ikke belæg for entydigt at affeje den økologiske produktion i relation til at bidrage til at løse den stærkt stigende globale efterspørgsel på fødevarer. De økologiske og konventionelle principper kan med fordel begge bidrage væsentligt til løsning af denne problematik.
Der er ikke belæg for påstanden om at konventionelle planteprodukter har en bedre aminosyresammensætning end de tilsvarende økologiske - snarer tværtimod. Den totale proteinkoncentration styrers i al væsentlighed af N tilførslen, som oftest er markant lavere i den økologiske produktion (men ikke altid). Ved stigende N tildeling reagerer plantens aminsoyrebiosyntese ved at producere relativt flere af de ikke essentielle aminosyrer som derved fortynder koncentrationen af begrænsende aminosyrer såsom lysin og threonin. Derved falder proteinkvaliteten i fødevarerne ved stigende N tildeling. Det gælder for alle højere planter uden undtagelse.
Der er heller ikke entydig dokumentation for at økologiske planteprodukter (især cerealier) skulle indeholdeflere mycotoxiner end de konventionelle. Der har en stor mængde videnskabelige publikationer de senere år klart dokumenteret. Det er lidt af en vandrehistorie som sikkert har sit udgangspunkt i nogle undersøgelser der blev lavet formere end 10 år siden, som viste at bl.a. økologisk hvede, havre og majs havde et højere indhold end de tilsvarende konventionelle, men denne tendes har ikke systematisk kunnet eftervises i den nyere litteratur.
Med venlig hilsen
Søren

Fup og fakta i øko-debatten

jeg er enig et lang stykke hen ad vejen - økologiske produkter er ikke sundere end traditionelt dyrkede afgrøder. At der i visse tilfælde findes flere mineralstoffer pr. kg tørstog eller lidt forskelle i vitaminindhold, kan så opvejes af en bedre aminsoyresammensætning og færre ocratoksiner i traditionelle produkter.
At enkelte allergikere reagerer overfor traditionelt dyrkede produkter viser, at forbrugerne skal have en valgmulighed.
Claus peger på noget væsentligt, økologien lukrerer på det traditionelle landbrug vedrørende gødningsstoffer. I realiteten er 100% global økologi ikke bæredygtigt, idet jorden vil udsultes p.g.a. der fjernes flere næringsstoffer fra jorden, end der tilføre. Man ser da heller ingen næringsbalancer på økologiske hjemmesider.
At traditionel kemisk planteværn toppen af smittetrykket, som økologisk landbrug indirekte har gavn af, er med til at gøre produktionen mulig her i landet.
Ofte fremhæver økologisk drift sig med lånte fjer. De fremhæver vekseldrift, men det er ikke en økologisk opfindelse, hvilket enhver kan se i landbrugsskolernes lærebøger.
At postulere at en man kan sprøjte en afgrøde så der ikke optræder ukrudt og skadedyr må skyldes ukendskab til erhvervet. Man kan tage toppen af et angreb af skadevoldere - det er hensigten - men man kan ikke udrydde skadevoldere. F.eks. så spirer sort natskygge frem over et så lang tidsrum, at ingen midler kan fjerne den helt, men man kan nedsætte angrebet.
Uden kemisk planteværn på global plan, kunne man ikke brødføde den nuværende befolkning - et forhold, som økologisk landbug fortier.
Økologisk landbrug har ikke patens på af sende køerne på græs, det gør man også i mange traditionelle landbrug - mange  staldfodrede anlæg har en løbegård. Der er kun rimelig økonomi i kvægdrift, hvis dyrene befinder sig godt.
 

Lever økologien op til sine løfter?

Jeg tror desværre Søren Husted har ret i, at en del forskning har været påvirket af forskeres personlige idealisme. Måske har det også været lidt for let at få midler til pro-øko forskning selvom projekterne ikke har været i top? Endnu større skævhed er der i pressens dækning, hvor man har været meget positiv og ikke villet eller evnet at stille spørgsmålstegn ved økologien
Men det bliver spændende at se hvad dette projekt kommer frem til. Der er i høj grad brug for at få belyst om de økologiske forbrugere får de fordele de forventer.
Jeg savner også projekter som for alvor sammenligner miljøeffekterne af økologiske, konventionelt og andre dyrkningssystemer.
Søren Husted nævner at der er højere biodiversitet (ukrudt og skadedyr ville nogle sige) i økologiske marker. Jovist, men de giver jo også 30-40% lavere udbytte. Var det så ikke bedre at have mark og natur for sig?
Altså udlægge 30-40% af marken til natur og dyrke resten konventionelt. Prisen må være omtrent den samme, men det forkommer mig at man ville få voldsomt meget mere biodiversitet ved skæg for sig og snot for sig modellen.
Hvordan påvirker økologisk ukrudtbekæmpelse miljøet? Der anvendes plov, brændere, radrensere osv. som givetvis påvirker smådyr i marken og forbruger en masse brændstof. Hvor stor er denne miljøpåvirkning sammenlignet med konventionelle metoder?
Så er der spørgsmålet om næringstofferne. I dag modtager økologisk landbrug næringstoffer fra det konventionlle landbrug via foder, gylle og halm. Jeg ser dette som en indirekte anvendelse af kunstgødning. Kunne man følge f.eks. et forsfor atom kunne det tænkes at tage turen: Mine ->konventionel mark -> konventionel gris ->gylle ->økomark ->økovare.
 
Vil økologisk jordbrug nogensinde kunne stå på egne ben mht. næringstoffer? (hvordan?)
Jo, der er nok at tage fat på. Jeg mener ikke der er ordentlig dokumentation for de miljø og sundhedsmæssige fordele man sælger økovarene på.
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.