Nyt planetsystem opdaget af Kepler
Ved hjælp af NASA-satellitten Kepler har astronomerne fundet to planeter, der kredser om en fjern stjerne. Der er muligvis også en tredje planet, der ikke er meget større end Jorden.

Jagten på exoplaneter er ganske intens for tiden. Der går ikke mange dage imellem, at forskerne rapporterer om nyfundne planeter i kredsløb om fjerne stjerner.
Nu er det holdet bag NASA-satellitten Kepler, der melder om to nye exoplaneter, der lidt uopfindsomt kaldes Kepler-9b og Kepler-9c. Og der er tegn på en tredje planet, der ikke er ret meget større end vores egen. Det fremgår af en artikel, der i dag bringes i Science Express.
Stjerneformørkelser røber planeter
Kepler-satellitten holder øje med mere end 150.000 stjerner, og den finder kandidater til exoplaneter ved at se efter, om lyset fra stjernerne bliver dæmpet med jævne mellemrum.
Det forklarer danskeren Lars C. A. Buchhave, der er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og ved Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, USA, og som står som medforfatter på den videnskabelige artikel:
»Formålet med Kepler er at lede efter formørkende planeter. Når en planet bevæger sig ind foran en stjerne, vil den formørke lyset fra stjernen en lille smule. Derved kan man detektere planeter omkring fjerne stjerner.«
To planeter som Saturn
Fakta
VIDSTE DU
Antallet af kendte exoplaneter nærmer sig de 500.
Denne gang har Kepler altså ikke blot fundet sikre spor efter en enkelt exoplanet, men efter to. Og det gør fundet ekstra interessant, siger Lars Buchhave:
»Det er det første system, hvor flere planeter formørker stjernen. Det er ikke set før.«
De to planeter, der begge er på størrelse med Saturn, kredser forholdsvis tæt om stjernen. De er henholdsvis 19,2 og 38,9 dage om et omløb, men der er en smule variation i omløbstiderne.
Planeterne påvirker nemlig hinanden, så tiden mellem stjerneformørkelserne varierer en smule frem og tilbage. Det passer med astronomernes beregninger, og er endnu en bekræftelse på, at den er god nok: Det er tale om planeter i kredsløb om stjernen.
Halvanden gang Jordens størrelse
Men det mest spændende er, at der også er tegn på en tredje planet, der er langt mindre end de to andre - en lille exoplanet med en diameter, der kun er halvanden gang så stor som Jordens.
Fakta
LÆS OGSÅ
Klippeplaneter, der minder om Jorden, er selvfølgelig ekstra interessante for forskerne, for de kan jo tænkes at rumme liv.
Astronomerne er dog endnu ikke helt sikre på dette fund, og Lars Buchhave understreger, at der indtil videre kun er tale om en kandidat til en planet. Men som han siger:
»Hvis der er tale om en planet, er det den mindste exoplanet, der endnu er fundet.«
Det er dog ganske sikkert, at der ikke er noget liv på den potentielle tredje planet.
Den kredser nemlig meget tæt om stjernen med en omløbstid på kun 1,6 dage, og temperaturen på planeten må være tæt på 2.000 grader celsius.
Kilde: Kepler-9: A System of Multiple Planets Transiting a Sun-Like Star, Confirmed by Timing Variations. Science Express, 26. august 2010.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
En beboelig verden?
7. februar 2012 kl. 19:34Astronomer har opdaget en planet, der er den hidtil bedste kandidat til at være en verden med flydende vand og måske liv.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting
7. februar 2012 kl. 10:47En velrenommeret forsker ved et fint universitet har publiceret en ny ’Teori om Alting’, der beskriver livets og universets udvikling, i et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen får smæk for at være uvidenskabelig. -
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Studerende bygger minerydder-robot
3. september 2011 kl. 05:55 -
Lugten af tårer hæmmer mænds sexlyst
7. januar 2011 kl. 04:02 -
Bedre selvbillede giver bedre slankekur
27. juli 2011 kl. 13:14
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 12 minutter 59 sekunder siden
[En beboelig verden?]
-
Af Tine Andersen for 1 time 59 minutter siden
[Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Gennembrud nu?
Måske er det netop nu gennembruddet kommer når det gælder at finde planetsystemer, med størelse, masse og endda bane der ligner vort eget? Om det så blot er normale stjerner eller også mindre "dværge" af forskellig slags (en del måske endnu ikke fundne) der har planetsystemer er vel det næste spørgsmål.
SV:SV:Exoplaneter ?
Tak for svaret :-) Mvh Kim
SV:Exoplaneter ?
Vores egen sol har jo udbrud af "solvind"- er der noget, som forhindrer en fremmed stjerne i at have en regelmæssig cyklus af "solvind" ? Således at "opdagelserne" senere skal dementeres ?
Mvh Kim
De kandidater til exoplaneter, som Kepler og det europæiske modstykke Corot finder frem til, bliver tjekket godt og grundigt, før der publiceres en opdagelse. Det er netop det, som er Lars Buchhaves rolle - at bekræfte opdagelserne med målinger fra jordbaserede teleskoper. De formørkende planeter er bekræftet med målinger af stjernes radialhastighed, og alle andre muligheder er møjsommeligt udelukket, så der ikke er nogen tvivl om exoplaneternes eksistens.
Det er også derfor, Kepler kun har fundet en god håndfuld exoplaneter endnu. Faktisk har satellitten fundet 700 gode kandidater, men de skal først tjekkes efter i sømmene.
MvhHenrik Bendix
Exoplaneter ?
Vores egen sol har jo udbrud af "solvind"- er der noget, som forhindrer en fremmed stjerne i at have en regelmæssig cyklus af "solvind" ? Således at "opdagelserne" senere skal dementeres ?
Mvh Kim