Hans relativitetsteori er langt ældre end Mustelins bog :)
Det er netop krigermentaliteten, som ligger til grund for den korte levetid af en teknisk civilisation. Måske kan børnehavebørn bygge atombomber om 1000 år og der skal jo ikke mange fundamentalister til at ødelægge !?
 
Men du får et + for dit indlæg :)

Nils Mustelins "Liv blandt milliarder af stjerner" har efterhånden nogle år på bagen. Den er fra 1978 (udgivet på dansk i 1979), og en astronomibog, som blot er nogle få år gammel, bliver næsten altid noget nedladende betegnet som forældet, men måske skulle jeg tage (mit eget privat indkøbte) eksemplar ned fra reolen til genlæsning.
En af Drakeligningens faktorer, den som han kaldte L, er netop levetiden for en civilisation, og det er den mest usikre faktor i ligningen. 
Hvor længe kan en civilisation leve? Vi kender fra Jorden til civilisationer, der er gået under igen, men de var ikke i stand til at kommunikere med radio. Så reelt har vi kun erfaringer fra en én civilisation, der har udviklet radio­astronomi: Vores egen. Hvor længe kan den leve? 
Hvad tror vi om L? Green Bank-mødet i 1961 kom frem til to mu­lige svar. Det ene var, at civilisationer kunne leve i måske hundrede millioner år, hvis de ellers først var godt i gang med det. 100 millioner år er længe - meget længe. For 100 millioner år siden dominerede dinosaurerne fortsat livet på landjorden, mens pattedyrene var små og uanselige. Men på den anden side: Dinosaurernes dominans havde varet flere hundrede millioner år, så hvorfor skulle vores ikke kunne? 
Men det andet mulige svar var, at en civilisation, der evne­de at kommunikere over interstellare afstande, måske ikke kunne leve ret længe. Årsagen til denne teori var enkel: Men­nesket havde i løbet af kort tid udviklet evnen til at kommunikere over galaktiske afstande og til at udslette sig selv. Anden Verdenskrig havde ført til radioastronomi og atombomber. Derfor kunne man forestille sig, at enhver civilisation i galaksen, der nåede frem til at dri­ve radioastronomi og således kunne kommunikere med os, samtidig ville nå frem til den viden, der skulle til for at byg­ge atombomber og andet, der kunne gøre en ende på deres civilisation. 
Mødet nåede frem til den konklusion, at enten lever en civilisation meget kort, fordi den på en gang finder ud af at kommunikere interstellart, og akkurat samtidig opfinder remedier, der kan gøre en ende på det hele. Så levetiden blev anslået til enten under 1000 år, eller også meget længere, måske 100 millioner år.

I 1950 spurgte Enrico Fermi, mht intelligent liv andre steder i universet : "Hvor er de" ?
(Sakset fra Wiki)
Jeg var lige derinde for at genopfriske Drakes ligning og vil da lige påpege at nye systemer, der ligner vores, indgår i ligningen, så jo flere vi finder osv, gør det mere plausibelt at der findes liv andre steder osv :)
Men det er kun en lille bid af ligningen, men kan da klart indgå som en præmis i et fuldgyldigt argument. Men en præmis gør intet argument og jeg accepterer bare ikke størrelsen og mangfoldigheden af galakser som en gyldig præmis. Derfor "angriber" jeg den, da jeg finder den svag.
Og selv om vi finder vand og de rette kulstof elementer, som bibragte jorden livet, så er det ikke bare de vises sten vi har fundet. Kraftige lyn bombarderede ursuppen på jorden i millionvis af år. Ud af det opstod så de rette molekyler som senere blev til det vi kalder liv. man har efterprøvet dette i laboratorier, ved at bombardere en efterligning af ursuppen med kraftige elektriske udladninger. Det gav de molekyler man håbede at finde, men det er IKKE liv. Det er her jeg taler om et mirakuløst tilfælde, som måske er så usandsynligt, at det ville ske at det kan være et enkeltstående tilfælde.
Men det er så også et hvis :) Indrømmet, men et logisk hvis i min regnebog.
Der skal ikke være mange af disse usandsynligheder, så løber universet tør for stjerner, hvis vi ganger dem op med hinanden, for så er 10 i 22 ikke en ret stor størrelse.
Jeg tror også at der er en chance for liv derude, men jeg savner bare nogen som kan putte lidt mere kød på, end bare at sætte sig i koret og "hyle" med om "uendeligheden". faktisk er det svært at få folk bare den mindste smule væk fra deres "tro". Jeg bliver mobbet fordi jeg vil have lidt andet kød på, end mangfoldigheden. At finde de nye systemer er fint, der skal bare lidt mere til, end det.
Og hvad gør vi så, hvis vi finder intelligent liv derude ? De fleste tror at de vil dele deres (måske) overlegne teknik og videnskab med os - HUH !?
Vi har dyr på denne planet, som har store hjerner (Grise, delfiner, abers osv) De er føde for os, eller vi jagter dem og slår dem ihjel. Rent udviklingsmæssigt ville vi, hvis fremmede kunne besøge os, være så langt bagefter at vi ville være som regnorme for dem. Måske de kunne bruge os som proteintilskud, når de jagede gennem universet. Læs = Shelltank.
Slutteligt - Jeg mener at kunne huske at Nils Mustelin regnede ud at en teknisk civilisation, som vores, ca ville leve i 5000 år, så havde den udslettet sig selv. Det gav slutteligt en konklusion som sagde at det var usandsynligt at 2 tekniske civilisationer eksisterede samtidigt, ifølge drakes ligning. Nu er det så ikke kun højt civiliserede væsener som definerer liv, det er jeg 100% klar over. Små encellede væsener er jo også gyldige, men den skule lige med.
Forøvrigt har jeg indkøbt 2 eksemplarer af Nils Mustelins "Liv blandt milliarder af stjerner" og står for at genkøbe den, da de to andre er udlånt og lånerne har glemt adresssen. Jeg vil anbefale at folk som bare er det mindste interesseret i "Liv derude" læser den. Den er nemlig ikke fyldt med avanceret videnskab, men er let læselig for de fleste.
 
 
 

Det påstås ofte – som Allan Didriksen nævner - at der er flere stjerner i Universet, end der er sandkorn på Jorden. 
Vi kan ikke se hele Universet, så det er svært at sige, hvor mange stjerner der er i det. Der har simpelthen ikke har været tid nok til, at lyset fra hele Universet er nået ned til Jorden, siden Big Bang skete for 13,7 milliarder år siden. Men hvis vi begrænser os til det synlige Univers, kan der gives et fornuftigt svar. Ved at tælle antallet af galakser på billeder fra Hubble-rumteleskopet, er det beregnet, at der er ca. 10¹¹ galakser i det synlige Univers. Mælkevejen har omkring 10¹¹ stjerner, selv om tallet måske i virkeligheden er 4×10¹¹. Mælkevejen er en temmelig stor galakse; der findes mange dværggalakser, men på den anden side findes der også mange, der er langt større end Mælkevejen, så den anses som en typisk størrelse.  Antallet af stjerner i Mælkevej kendes ved at tælle antallet af stjerner i udvalgte områder på himlen, og derefter ekstrapolere ved hjælp af teoretiske modeller for stjernernes tredimensionale fordeling. Antal stjerner i Universet bliver så de to tal ganget med hinanden: 10¹¹×10¹¹ = 10²². 
Hvor meget sand er der på Jorden? Det er også et vanskeligt spørgsmål, for vi ikke kan se alt sandet. Men lad os nøjes med at se på Sahara-ørkenen. Sahara er omkring 5000 kilometer lang og 2000 kilometer bred (omtrent svarende til størrelsen af USA). Den har således et areal på 10 millioner km² eller 10¹⁷ cm². Sandklitterne har en tykkelse på mindst 10 meter, som dækker hele ørkenen. Det er giver 10²⁰ kubikcentimeter sand. 
Lad os antage et sandkorn er terningformet og omkring én millimeter på hver led. Det betyder, at der kan være 1000 sandkorn i én cm³ og et totalt antal i hele ørkenen på 10²³ sandkorn. Dette tal er alene større end antallet af stjerner i det synlige Univers. Og så har vi ikke engang medregnet Jordens andre ørkener og sandet på alverdens strande og på bunden af havene. Så påstanden er blot en myte - om end en interessant myte. 
På trods af det ’begrænsede’ antal stjerner er det vanskeligt at argumentere, at Jorden skulle være en afart i Universet – det eneste sted liv er opstået i 10²² solsystemer. Muligheden for at få kontakt med andre intelligensvæsener er dog på grund af de enorme afstande stort set ikke eksisterende, så på den vis er vi alene.

Kenneth !
Hvordan kan det være religion, at bygge sine synspunkter på det man ved og kan bevise ?
Viden udvikler sig aldeles ikke gennem tro, som bibelen og koranen. Tro fastfryser folk og deres verdensbillede bliver særdeles snævert.
Teorier, derimod, som er fremsat af dygtige videnskabsfolk, gerne ifbm en stor flok medarbejdere, som vi efterprøver med opsendelse af rumfartøjer og satelitter, er en ganske anden snak. Teori er ikke = tro !
Lige en sammenligning af de størrelser vi snakker om. Antallet af sandkorn, på alle jordens strande, svarer ca til antallet af stjerner i universet :)
Tror du at sandet har skabt deres egen livsform, for der er jo så meget af det. ??
At man ikke kan overskue det "uendelige" univers, er i 99.999% af tilfældene fortalernes eneste forsvar, for at plædere for liv derude. Vi har intet i solsystemet, andet end fra jorden, som taler for skabelse af liv. Det får mig op i omdrejninger hver gang emnet kommer på bane, for dem som tror på liv derude, har INTET at have det i ! De har intet tøj på, som sagt i et eventyr af H.C. Andersen.
Livet på jorden har ikke været en fest - Tværtimod. Livet kom for ca 3.5 milliarder år siden, så det har taget så lang tid - et par hundrede tusinde år at fremdrive mennesket. Det er altså en seriøs tidsperiode. Urcellerne i urtidshavene, kom jo heller ikke i fremdrift på et par år - Det tog milliarder af år, før der rigtigt skete noget. Så den der teori med at livet vil komme, der hvor der er mulighed for det, holder ikke vand.
Men romantikken lever og folk håber og tror :(
Lidt sejere er det at forestille sig jorden som en afart i universet. En speciel fourening og række af tilfældigheder, som gennem 4,5 milliarder år, er endt med det vi ser i dag. Men hvem vil pessimismen. Hellere ufoer og tro på racer derude, som er meget længere fremme end os. så vi kan lære af dem når de dukker op.
Og så har SETI kørt i nogle dekader nu. De lytter efter radiosignaler fra rummet, som tyder på intelligent liv. De dækker jo nok bedst af alle de forsøg vi har lavet, indtil nu og der er tavshed. Altså ikke total tavshed, men ingen intelligente radiosignaler.
Til slut. Det bevis du fremfører fra karsten er et sølle argument. "I ere en sten Mor karen. En sten kan ikke flyve. I kan ikke flyve. Ergo ere i en sten" - Det holder jo ikke vand hellere. Og man skal angribe præmisserne i et argument, for at få en diskussion. At angribe argumentet selv, fører kun til ordkløveri. men det kræver at der er fuldgyldige argumenter til stede.
Ligeledes er argumentet "Der er jo så mange stjerner derude" ikke et gyldigt argument og der mangler præmisser at debattere. Det ville pynte at underbygge argumentet, men det kan ingen :)
 

Allan, din mening er da lige så meget rumreligion. som Karsten så pænt sagde det, "Fravær af bevis er ikke bevis på fravær."
du snakker om fakta. hvor er de fakta, ud over at der stadig ikke er nogen der har stødt på liv i rummet? hvornår er Mars plevet undersøgt så grundigt at det er fakta at den er "stendød og har altid været det"?
viden udvikler sig gennem tro. fakta dukker for det meste ikke bare op ud af den blå luft. det er folk der "tror" og derfor undersøger det.

Karsten.
 
Tak for et sobert og lærerigt indlæg, du får en tommel op for det :)
Det er bare så irriterende at diskutere liv i universet, når forsvaret ikke har andet end "religion" - De tror på det da universet er så stort, så stort. Gisninger og gætværk hele vejen. Jeg gentager at Mars ligger i livszonen og den er stendød og har altid været det.
Det burde få forsvaret til at strække gevær og være en smule mere forsigtig med deres udtalelser.
 
Bjarne Nielsen trækker lige Drakes ligning frem i lyset og når man begynder at fylde tal i den, så begynder det store univers at skrumpe hastigt. Nils Mustelin har skrevet en rigtig god bog, hvor han gennemgår alle punkterne og kommer til en lidt kedelig konklusion, for dem som søger intelligent liv andre steder og jeg tror ikke at de enkelte faktorer i ligningen er blevet mindre. Der er kommet mere til, som betinger at liv kan opstå osv.
 
Men vi lever jo på en planet hvor religion dyrkes fanatisk af flertallet. Gammel overtro som koster millioner af mennesker livet hvert år - Så hvorfor skal i ikke have lov til at have jeres "rumreligion" i fred. Mennesket vil bedrages og det bliver det så :)
 
Det sidste skulle ikke opfattes så stærkt som det måske ser ud. Jeg savner bare at der er andre som ikke skriger "ulven kommer", hver gang de finder en ny planet derude. Jeg er ligeglad med om verdens klogeste mennesker siger at de også "tror" på liv i universet - Tro er ikke gyldig, det er fakta derimod !
 

Fuldkommen enig med Karsten. Også i at påpege, at vi selv fra den meget tætliggende stjerne først kan forvente svar i år 2264.
Mange, også astronomer med forskning i exo-planetarisk liv, går langt i forståelig begejstring og forventning om kontakt med fremmed liv. Den triste virkelig synes dog at være, at muligheden for dette er overmåde tæt ved nul. Kommunikation har enorme sende- og svartider.
Største hastighed, som hidtil er opnået for et rumfartøj, synes at være 61.200 km/time med Voyager 1, eller 17000 m/s, eller en 0,0057 % af et radiosignals hastighed. Til sammenligning kan et projektil fra et meget kraftigt gevær have en mundingshastig på 1.000 m/s og altså 1/17 heraf. Og hastigheden for en genstand, der skal undslippe Jordens tyngdekraft, er 11.200 m/s.
Med Voyagers 17.000 m/s, vil det tage rumfartøjet omkring (127 år : 0,000057 =) 223.000 år at nå frem til den nære og omtale stjerne, HD 10180, hvorom kredser mindst 5 planeter. Meget spændende i øvrigt. (Jeg hører meget gerne fra andre, om ræson-nementet, der fører til 223.000 år, er OK).
Men herefter er det jo deprimerende svært at forestille sig muligheden af at være opsøgende med held eller blive værter med held. Eller måske uheld. Afstande og tidrum er voldsomt begrænsende for fysikken, men ikke for fantasi og drømme.
Og bør vi så blive ved at søge drømmen om kontakt med andet liv? Ja, det synes jeg. Bevillingsgivere lever jo med i drømmen, som også afkaster en mængde konkret og nyttig teknik og viden om det univers, vi er skabt af og en del af.
Vi er i bogstaveligste forstand børn af stjernerne, noget som også den inspirerende ildsjæl og fysiker med særlig interesse for Mars, Jens Martin Knudsen, udtrykte ved mange lejligheder.
Om mulighed for liv andre steder, kan Drakes Ligning stadig være nyttig:http://da.wikipedia.org/wiki/Drakes_ligning
Hvad 4 videnskabsfolk mener om muligheden for liv i rummet:http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/videnskabsfolk_der_er_liv_i_rummet
Med venlig hilsen

Det drejer sig ikke kun om E.T.
Jeg skrev at...vi ved således, at exoplanetsystemer findes, og at der formodentlig er intelligent liv på nogle af planeterne. 
Hele problematikken om liv på andre planeter afhænger af spørgsmålet: ‘Hvad er liv, og hvordan vil vi kunne kende det?’ Liv består helt sikkert af celler - eller én enkelt celle, og har adskillige træk fælles, som gør det levende. Det optager energi, udskiller tiloversbleven energi og videregiver dets gener ved reproduktion. Liv reagerer på dets omgivelser, og det opretholder en indre balance. Liv udvikler sig og tilpasser sig det omgivende miljø. Nogle livsformer har endda udviklet sig til et stade, hvor det kan gå rundt og spekulere over Universet.
Mennesket er bogstavelig talt er produkt af Universet. Størsteparten af atomerne og molekylerne i vores krop blev skabt i stjerner, og den energi, vi modtager, og som er en forudsætning for vores liv, kommer fra en stjerne.  
Men liv på andre planeter kan være meget forskellig fra Jordens. Vi kan få et glimt af, hvordan det kunne tænkes at være ved at se på bizarre og uventede miljøer på Jorden. For det første forekommer langt hovedparten af liv i form af primitive bakterier, svampe, skimmelsvampe og andre former for mikroorganismer. 
Komplekse livsformer såsom træer, mus eller insekter, er måske så sjældne i forhold til disse små og stort set usynlige væsener, at vi kunne undersøge 1000 exoplaneter uden at finde andet end mikrober. Men antallet af stjerner i Universet taget i betragtning - der er mindst 200 milliarder stjerner alene i Mælkevejen, og der er mindste 125 milliarder galakser - gør, at muligheden for at finde større ekstraterrestriske livsformer bliver overvældende, selv om kun en lille del af planeter med liv skulle have udviklet sig til at være hjemplanet for andet end blot mikrober. 
Tidligere mente man, at planetsystemer var sjældne. Nu ser astronomerne dem overalt og har fundet hundredvis af planetsystemer, og antallet stiger hele tiden. Indtil 1970’erne mente forskerne, at udviklingen af DNA var en ganske særlig proces, men i dag hælder mange til den teori, at ikke kun fysikkens love er universel - biologiens love er måske lige så universel. 
På Jorden opstod den første encellede organisme for 3,8 milliarder år siden - kun 700 millioner år efter Jordens dannelse - og dette antyder, at liv kan være opstået lige så nemt andre steder. Det paradoksale spørgsmål: ‘Jamen hvor er de så alle sammen?’ modsiger ganske vist dette. En alien, der lander midt om natten i Saharas ørken, kan på lignende vis konkludere, at der intet liv findes på Jorden.
At der indtil videre ikke er fundet bevis på nutidig eller fortidig liv på Mars betyder ikke, at det heller ikke findes andre steder. Fravær af bevis er ikke bevis på fravær.

Så meldte Karsten og Ivar rent bord :)
ET er det det drejer sig om og intet andet. Der er intet som taler for andet intelligent liv i universet, end det der findes på jorden, andet end det sædvanlige "Universet er ufatteligt stort, så der må være liv derude" - Hvorfor kan vi ikke være de første, er det så svær en tanke at tænke ?
 
Se bare på Mars, som ligger i livszonen og hvor barske alle de andre planeter er, altså i vores solsystem.
 
Hvis vi havde fundet antydningen til liv, på Mars, så kunne man måske begynde at fabulere om liv andre steder. Man må kunne føre lidt beviser for sine påstande og ikke bare fabulere fordi universet er stort. Rent matematisk er universet ret endeligt !

Udmeldelsen er naturligvis helt fin for forskerne der har deres levebrød i denne forskning, men den indeholder vel ikke noget brugbart som sådan?
- Selvfølgelig findes der lignende forhold som i vores solsystem da de nødvendige gasser og stoffer er tilstede næsten overalt i Universet.
- Og da HD 10180 er 127 lysår væk, er chancerne for en meningsfyldt radiokommunikation vel heller ikke sandsynlig.

Det er store ord, at betegne opdagelsen som årets nyhed.Exoplanetsystemer findes i millionvis; det gælder blot om at have de rette instrumenter og den rette teknik til at finde dem, og det er astronomerne efterhånden ved at have, så i de kommende år bliver dett daglige nyheder at høre om sådanne opdagelser.Det ville være langt mere sensationelt, såfremt vi kunne kommunikere med E.T. Hvis der bliver sendt et signal til HD 10180 systemet, vil det nå frem i 2137, og svaret vil indløbe i 2264. Vi ved således, at exoplanetsystemer findes, og at der formodentlig er intelligent liv på nogle af planeterne, men at komme i direkte forbindelse med dem, ligger uden for vores formåen.

Så er det at jeg bliver nysgerrig !?
Vi vidste at de fandtes, så hvorfor er det så fantastisk, at vi kan se dem ?

Det er ÅRETS nyhed! Det er fuldstændigt fantastisk. YAY!
http://www.eso.org/public/news/eso1035/