Min overskrift var desværre forhastet - jeg skrev forkert - der skulle have stået nok ikke fandtes - beklager min fejl.
 

Den omtalte artikel fra Science Now drejer sig ikke om planetens eventuelle beboelighed, men om planeten i det hele taget eksisterer. Et andet team har uafhængigt foretaget observationer af Gliese 581 og kan ikke umiddelbart bekræfte fundet men erkender samtidig, at de heller ikke kan bevise, at den ikke eksisterer. Gliese 581g er så lille, at dens påvirkning på Gliese 581 er tilsvarende lille, så astronomerne mener, at der skal foretages yderligere undersøgelser de næste par år, inden de er helt sikre på, om den eksisterer eller ej.

Der er flere der ikke helt har tiltro til den planets beboelighed:
http://news.sciencemag.org/sciencenow/2010/10/recently-discovered-habitable-world.html
 

Som tingene ser ud lige nu har du ret Karsten. Blot håber jeg, at vi ikke blot drømmer, men også stræber.
At rumrejser skulle være utopi, mener jeg ikke er sandt. Rent teknisk kunne vi, hvis der var politisk vilje, sikkert lave generationsskibe allerede med dagens teknologi.Med de nuværende teorier og observationer om rumtiden, virker tur-retur indenfor en generation ganske rigtigt som en umulig drøm.
På den anden side... Det samme gjorde jordomrejser for 600-700 år siden. Det kunne jo ikke betale sig, for man ville bare falde ud over kanten. I 1957 viste russerne så, at lidt over 1½ time er hvad det tager, at flyve rundt om jorden.
Min pointe... Man skal aldrig sige aldrig :)

Hvis New Horizons kan flyve 52000 mph, så vil det altså kun tage ca. 261977.77 år at komme frem til gliese 581g, og ikke 400000 år.

Når du skriver 'ca.', burde du have taget et par decimaler mere med for fuldstændighedens skyld, og har du taget med i beregningen, at Gliese 581 har en egenbevægelse, der fører den i retning mod Solen med 9½ kilometer i sekundet? 
De 400000 år er for Voyager 1 ... og New Horizons bevæger sig ikke med den anførte hastighed, men som nævnt i øjeblikket kun med 15,99 km/sek., så for at spare tid er det bedre at stige ombord på Voyager 1, hvilket alligevel ikke nytter noget, fordi dens bane ud af Solsystemet fører i en helt anden retning.
Pointen var, at interstellare rejser er en utopi, der hører hjemme i Starwars og lignende science fiction, og at mennesket må nøjes med at drømme og ellers foretage eftersøgningen og undersøgelsen af exo-planeter 'hjemmefra'.

400.000 tusind år eller 261.977,77 år  at  komme frem til Gliese 581 G, er det alligevel længere tid end mennesket har haft deres gang her på Jord.
"Af jord, er du kommet
Til jord skal du blive
Af jord skal du igen opstå!"
Lad det blive ved det!
(den med røsterne fra bagsædet var go´)

Hvis New Horizons kan flyve 52000 mph, så vil det altså kun tage ca. 261977.77 år at komme frem til gliese 581g, og ikke 400000 år.

Lennart Nordenbjerg, jeg tillader mig at citere en lille historie, som Paul Bergsøe skrev i sin fremragende Verdensrummet og Vi helt tilbage i 1959: 
Kan liv overhovedet tænkes på en klode, hvis rotation er standset? Lad os prøve at forestille os, hvorledes naturforholdene ville være, hvis Jorden havde bunden rotation med hensyn til Solen. Jorden vil altså stadig vende den samme halvdel imod Solen. Den modsatte halvdel, hvor der er nat, vender ud imod det mørke himmelrum. Dag og nat veksler ikke længere, og varmen fra Solen bliver derfor ikke fordelt ligeligt på hele Jordens overflade. På den side, der ven­der imod Solen, er der evig dag, på den bortvendte evig nat. Der fin­des ikke årstider, der bryder ensformigheden på den solbelyste halv­del. Her har de brændende stråler for længst fordampet havvandet og forvandlet havbunden til en enorm saltørken. Vanddampene er af vinden ført over på den kolde og mørke side, hvor de har fortættet sig til skyer, der er faldet ned som sne og is og nu dækker, hvad man fristes til at kalde bagsiden af kloden med et flere kilometer tykt evigt isdække. Der er kun en "forside" med den endeløse ørken, hvor Solen står ubevægelig brændende, og en "bagside" med det evindeli­ge isdække med over 100 graders frost. 
Der bliver ejendommelige forhold på sådan en klode - ganske ujordiske. Hvor som helst man befinder sig på den belyste side, står Solen stille. På grænsen mellem den mørke og den belyste side ser man Solen lige i horisonten, men stadig på samme plads. Her må væ­re samme temperatur som på vores nordpol. Rejser man herfra ud på den belyste side, passerer man først en tempereret zone, måske på et par tusinde kilometers bredde. Smeltevandet fra issiden danner her floder, alle vandløb vil søge hen imod den enorme saltørken, hvor de fordamper og danner skyer, som søger tilbage til issiden. Jo mere man nærmer sig midten, des tørrere og varmere bliver der, og des mere brænder Solen. Til sidst må man opgive at søge længere ud. Tempe­raturen bliver så høj, at Sahara i sammenligning må opfattes som en kølig kælder. Man kan ikke leve på et sådant sted. 
Ligeså galt går det, hvis man forsøger at forcere adgangen til den kolde side af kloden. Her er dæmring, alt er dækket af tykkere og tyk­kere gletsjere. Den iskolde vind blæser lige imod en, hvor som helst man prøver at nå frem. Alt er indlandsis, hundrede gange så stor som Grønlands. Både kviksølv- og sprittermometeret fryser, man op­giver og vender tilbage. Ethvert forsøg på at trænge igennem synes dømt til at mislykkes. 
Tilbage bliver så den tempererede zone på et par tusind kilome­ters bredde, eller tre. Den strækker sig som et bælte langs grænsen mellem den belyste og den mørke side af Jorden, hele vejen rundt. Her må der være jord og vand, her må dyr og planter kunne trives, og fornuftvæsener leve, og her må være lige så megen plads til dem, som der var plads for menneskene på den gamle Jord. Nærmest isen må der være koldt som i Nordnorge, efterhånden varmere, til sidst som i Afrika, alt eftersom man nærmer sig ørkenen, hvor vandet er forsvundet. Det er en ret skrap temperaturforskel på så smalt et styk­ke. Og hvor som helst man befinder sig, står Solen ubevægelig på himmelen i en eller anden højde, der retter sig efter stedet, og tempe­raturen er den samme, med en endeløs dag under en ubevægelig sol. 
Men livet? Værst vil det være gået ud over havdyrene. De vil være uddøde, måske med undtagelse af nogle efterkommere, der lever i floderne. Planterne vil vel nok kunne trives uden mørkeperiode og uden tem­peraturvekslende årstider. Og den tids fornuftvæsener?

Henrik, på New Horizons hjemmeside
http://pluto.jhuapl.edu/mission/whereis_nh.php
kan du se, at hastigheden i øjeblikkelige er 15,99 km/ sek., men det er korrekt, at hastigheden under passagen af Jupiter var 22,85 km/ sek. Da New Horizons passerede Saturn, var hastigheden faldet til 18,26 km/ sek., og altså nu til 15,99 km/sek. Ved mødet med Pluto den 14. juli 2015 vil hastigheden være faldet yderligere til ca. 14 km/sek.
… og det sammenholdt med de 17 km/sek. som jeg skrev for Voyager 1.
New Horizons har ikke en ion-motor, men 16 små dyser til kurskorrektioner.

kan sammenlignes med jorden og ligger i "livszonen" - Eller gør den. Hvis vi ikke finder bare den mindste form på liv på mars, så ser det ret sort ud for planetfinderne.
Der er masser af videnskabelige beviser for hvor svært det er for livet at opstå, mens 95% af jordens befolkning tror (jeg understreger lige TROR) at der er liv "derude" fordi verdensrummet er så stort. Pludselig er alle blevet matematikere og religiøse.
Sidt så jeg Anja Andersen, på dk4, omtale mulighederne for liv på mars. Det er så ikke håndboldspilleren, til dem som ikke ved :) For første gang hørte jeg noget fornuftigt om liv på den røde planet, men det er et absolut must at, i det mindste, betingelserne er tilstede der. jeg har intet imod at der skulle være liv derude, men lad os dog spise brød til, som sømandsbossen sagde. Find lidt seriøse argumenter fremfor at bruge det uendelige univers som argument. Det uendelige univers bliver nemlig hurtigt endeligt, i matematikkens verden :)

Hvor bredt ville et eventuelt levebælte (Guldlok) på planeten være.?
Ville den varme side ikke lave en sandstorm størrelse, uhhadada, hen over det levebælte.?
 

New Horizons havde mere fart på fra starten, hvorimod Voyager har opnået sin hastighed ved passagen af Jupiter og Saturn, hvor disses tyngdekraft gav sonden en ekstra hastighedsforøgelse. New Horizons hastighed i øjeblikket er "kun" 16 kilometer i sekundet. 
----
Jo. Men til forskel fra Voyager accelerer den stadig og får jo også mere fart omkring Saturn  når den laver en slingby manøvre den vej.
NASA omtaler i alt fald Horizoin som "The fastest spaceship ever build"
"Since launch, New Horizons will reach Jupiter faster than any of NASA's previous spacecraft .." (Jim Green acting director, Planetary Science Division, NASA)
Se http://www.nasa.gov/home/hqnews/2007/jan/HQ_07012_New_Horizons.html
De eskriver at den vil opnå en fart på 52000mph=23,11km/s efter mødet med Jupiter i 2007 og derefetr accelerer den jo stadig med sin ion-motor.
Nu ved jeg ikke om den er blevet forsinket i myldretiden, men..
hvor har du de 18km/s fra? Voyagers hastighed er 17km/s iflg wikipedia
 
Mvh Henrk
 

New Horizons havde mere fart på fra starten, hvorimod Voyager har opnået sin hastighed ved passagen af Jupiter og Saturn, hvor disses tyngdekraft gav sonden en ekstra hastighedsforøgelse. New Horizons hastighed i øjeblikket er "kun" 16 kilometer i sekundet. 

Hej Karsten
Det hurtigste rumskib er nu ikke Voyager, men Nasa's Horizon som er på vej til Pluto. Den var kun 9timer om at nå forbi Månens bane, hvor Voyager brugte 2 dage om at passere samme afstand.
Men kommentaren "Er vi der ikke snart" kan nå at lyde MANGE gange fra bagsædet uanset hvad.
Mvh Henrik
 

formuleringen 'vand' er nu rettet til 'et hav'.

Det bør slås fast, at for astronomerne er en "potentielt beboelig" planet en, der kunne opretholde liv, ikke nødvendigvis en, hvor mennesker kan trives. Beboelighed afhænger af mange faktorer, men flydende vand og en atmosfære er blandt de vigtigste, så hvis der blot findes de mest primitive en- eller flercellede organismer, er planeten beboet.  
 … men det kan Henrik Rosenørn jo kigge efter, når han kommer derop. Den højeste fart et menneskeskabt rumfartøj har i øjeblikket, tilhører Voyager 1, som har en hastighed ud af Solsystemet på omkring 17 kilometer i sekundet – ca.1/20000 af lysets hastighed, hvilket vil sige, at det tager 400000 år at nå Gliese 581g.

Hej Malene!:O)
 
Ja det må jeg give dig ret i, selvom Voigt og ESO (fra 2007. se http://www.eso.org/public/news/eso0722/ ) nu selv kun omtaler muligheden som vand. Det bør rettes til "hav" underforstået en væske.
Årsagen er anvendelsen af den engelske term "watery" der bruges flere steder som jo betyder "vandagtig" og som er misforstået her (og der :O)
Mvh Henrik
 
 

Hej Henrik
Tak for linket - så er der lidt hyggelæsning til de kommende stormfulde måneder. Jeg springer dog lidt af matematikken over ;)
Vi står altid over for trusler og derfor ør det ikke noget at vi sætter tempoet op (Kære minister: Lidt flere penge til videnskaben - tak)
Og ja rejsen der til er stadigvæk et problem så mens vi kikker efter et par fætter planter skulle vi nok også arbejde lidt mere på at udvikle en metode til at bringe os frem til de nye planeter.
Så vi bliver nød til at holde os i live et par år endnu måske skærer lidt ned på krigene rundt omkring og tage vores klima lidt mere alvorligt – skulle det nok kunne lade sig gøre indenfor overskuelig fremtid at tøffe til de nye solsystemer.
Vi kunne jo passende begynde med Mars – Det vil dog nok kræve at amerikanerne lover at hjælpe Kina, Rusland og Europa med at komme en smuttur til månen – så vi alle derefter i fællesskab kan arbejde på at sende et hold til Mars og få dem hjem igen.
For sandheden er jo at vi ikke kan rejse nogen steder hvis vi ikke alle arbejder sammen.

"En massefylde på 2,5 betyder, at Gliese 581c er en klippeplanet, der er dækket af vand og sikkert også luft."
Hvordan kan nogen udlede, at en massefylde på 2,5 kg/l betyder, at der er vand på c-planeten? Den kunne jo også bestå af noget andet... Eller dens størrelse er ikke helt bestemt endnu. Jordens massefylde er 5.52 g/cm^3 - hvordan ville nogen udlede, at der var vand her?
Jeg synes det er brandærgerligt at springe til den slags konklusioner, istedet for korrekt  videnskabeligt at sige "det kunne fx betyde, at planeten er dækket af et dybt hav..."
MvH,

Hej Kim
 
Njaeh: Dagsiden er måske lige lidt for varm til at være behagelig efter hvad Steven vogt skriver, men temperaturen dér kan være lige tilpas. det er for tidligt at sige noget om, når man ikke kender atmosfære sammensætningen og -tætheden endnu.
Ja det ER ufatteligt så spændende disse fund er:Erkendelsen kommer jo bare af målinger af små lysvariationer man har sammenlignet med små bane variationer og derefter kørt en computermodel på for at målsøge.
Derefter er det en sammenligning med kendte forhold, men udover det er det kun vores fantasi der lader os forestille os en verden.
Og dog: Forskere har allerede lavet computermodeller af exoplanet-atmsofærer, der kan regne sig frem til afbrydselser i skydækker (bjergkæder), regionale temperaturforskelle, temperatur kenveksioner og vindstyrker når varm luft fra en meget varm dagside transporterer energi til en dybfrossen natside og meget mere.
Se fx.en artikel som http://arxiv.org/abs/0911.3170 som bare er en af mange om emnet.
Men hvis vi står foran trusler som en istid, meteorregn, global opvarming eller andet, kan vi blive tvunget til at vælge mellem Mars, Titan og systemer som Gliese581som redningsbåd for menneskeheden. Og så er det lige før Gliese581 lyder som et bedre eller lige så godt alternativ. Hvis nogen skulle have tålmodigheden til dén rejse.
 
Mvh Henrik

At kalde den planet beboelig er nok at stramme den – den er møg kold og den zone man evt. kan bebo er ikke særlig bred.
Både forhaven og køkkenhavn virker ikke brugbare så det bliver svært at dyrke gulerødder lige med det samme for de stakler der er henvist til at skulle ”leve” der.
Vand er heller ikke særligt flydende ved de temperaturer som findes i beboelseszonen og der vil være en udbredt mangel på grønne vækster og mellemstore pattedyr vi kan gå og gnaske på.
Jeg vil foreslå at vi kikker os lidt mere omkring før vi slår til og måske undlader at bruge ordet beboelig så henkastet som det sker her.
 
Men ellers er det spændende læsning og jeg forbløffes hvor hurtigt udviklingen i disse år går. For ganske få år siden kunne vi kun gisne om der måske fandtes andre planeter uden for vores solsystem og hvis der gjorde om de lignede vores. Så dukkede gaskæmperne op og kæmpe klippeplaneter og vi var blevet klogere på universet.
I dag dukker der næsten på ugebasis en ny planet op i Jord-størrelse plus/minus en ½ og vi kan analysere deres sammensætning og baner.
Men jeg glæder mig nu til dag hvor ordet beboelig bliver til en sandhed – den dag vi finder en ægte tvilling til vores jord – en fætter med en masse på 0,9-1,1i jord-størrelse med en pæn hældning og en omløbs tid på 300-400 jorddage om en pæn gul stjerne og hvis der følger en brugbar måne med så skader det jo ikke.
I sådan opdagelse vil som en ekstra bonus sætte grå hår i hovedet på de mere religiøse ;)
Med den fart der er på udviklingen i dag – ser det ud til at det skulle være muligt at finde de første ægte kandidater om ganske få år og om 10 år har vi måske fundet 100vis af den slags planeter et stenkast fra vores sol.
Indtil da - lad os holde lidt igen med jublen og istedet glæde os vi bliver bedre og bedre dag for dag og vores forståelse af vores univers vokser eksplosivt i disse år.
Vi mangler bare at Higgs kikker forbi "Ringenes Herre" - så vi kan komme vidre med fysiktimen;