Ny vigtig klimabog skæmmes af afgørende fejl
ANMELDELSE: Danske klimaforskere har forsøgt at gøre klimastoffet forståeligt og vedkommende i en ny oversigtsbog. Bogen kan anbefales – på trods af en afgørende udeladelses-fejl.

Måske er det et udtryk for, at udgiverne og forfatterne gerne vil give deres bidrag til kampen mod den globale opvarmning, at bogen 'Klimaændringerne - Menneskehedens hidtil største udfordring' kan downloades helt gratis som pdf-fil.
Og bogen er skam også nyttig læsning. Teksterne er skrevet af kloge hoveder, som har fået vredet armen om med besked på at gøre sig forståelige. Det lykkes ikke hele vejen igennem, men hvad der måtte være af unødige fagord og tørt, distanceret sprog opvejes nogenlunde af de mange virkelig gode og oplysende illustrationer.
For den ihærdige samfundsborger eller (den tvangsindlagte) gymnasieelev giver bogen et godt indblik i det kompleks af problemstillinger, som man egentlig er nødt til at have overblik over for at kunne danne sig en selvstændig holdning til emnet klimaændringer.
Bogen er også et godt sted at begynde for journalister, som fra tid til anden skriver om den globale opvarmning.
Bogens store problem
Fakta
LÆS OGSÅ
Nu til bogens store problem: I kapitlet »Hvordan vil klimaændringerne påvirke Danmark« giver forskningsprofessor Jørgen E. Olesen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet et konkret billede af, hvordan klimaændringerne vil påvirke Danmark på længere sigt.
Desværre er det på et centralt punkt ikke et fyldestgørende billede, læseren får.
Jørgen E. Olesen fortæller os, at Danmark (og resten af verden) om 100 år maksimalt kan blive ramt af havniveau-stigninger på »+0,5 meter« som følge af den globale opvarmning.
Men ifølge aktuel publiceret forskning er det reelle tal for maksimale vandstandsstigninger snarere 1-2 meter, og der er pokker til forskel. Såvel for dem, der bor eller bygger kystnært, som for bogens tillidsfulde læsere, der skal forsøge at danne sig et overblik over alvoren i emnet.
Afsmeltning af is ikke medregnet

Angivelsen »+0,5 meter« referer til FN's klimapanel, som angiver 59 centimeter som et 'worst case'-scenarie for, hvor meget vandstanden i verdenshavene kan være steget i år 2100. Når tallet kommer fra FN's klimapanel, skulle man jo tro, at alt var i orden. Men dette worst case-scenarie, der senest blev gentaget i februar 2007, er en af de største kilder til kontroverser og misforståelser, som klimapanelets rapporter har givet anledning til.
Sagen er, som klimapanelet selv udtrykkeligt gør opmærksom på, at dette tal udelukkende bygger på udregninger af, hvor meget vandet i verdenshavene vil udvide sig som følge af højere globale temperaturer. På grund af daværende manglende sikkerhed i vurderingerne valgte klimapanelet ikke at udtale sig om, hvor meget afsmeltningen og afbrækningen af is fra pol-områderne vil få verdenshavene til at stige i fremtiden.
Vi har alle i de senere år været vidne til, hvor overraskende hurtigt klodens isdækkede områder smelter og svinder, og dette har selvfølgelig også markante og målbare konsekvenser for vandstanden i verdenshavene. Derfor giver klimapanelets delvise estimat på 59 centimeter slet ikke noget retvisende billede af de havniveaustigninger, vi kan vente.
Hvilket alle der beskæftiger sig professionelt med klimaforskning er klar over. Det er alvorlig fejl i kategorien undladelsessynder, at bogen ikke informerer bedre på dette punkt. En fejl som især er graverende, fordi den nuværende globale udvikling i CO2-udledninger og temperaturstigninger ligger i overhalingsbanen selv i forhold til FN's worst case-scenarier.
Det er altså desværre blevet mere relevant at kende til realiteterne bag klimapanelets værste forudsigelser, og desværre svigter bogen ved ikke at give et mere præcist billede af faren for vandstandsstigninger.
Kuldegysninger af læsning
Ellers er niveauet godt. Professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet har lavet en dækkende og godt forklaret gennemgang af dels de fysiske forhold, der styrer klimaet, og dels vores nuværende viden om klimafysikken.
Her bliver Henrik Svensmarks sol-teori også parkeret, hvor den hører hjemme, nemlig som en interessant teori, der dog kun i mindre grad er relevant for klimaets udvikling.
I kapitel 2, »Hvad fortæller iskerner om fortidens klima?« kan man for eksempel få kuldegysninger af at læse, at iskerneboringerne afslører, at der i løbet af den sidste istid fandt hele 25 hurtige klimasvingninger sted, hvor middeltemperaturen i løbet af få årtier ændrede sig hele 5-10° C (FN anbefaler, at vi forsøger at afværge temperaturstigninger på mere end 2° C inden for de næste 100 år for at undgå katastrofale følger af klimaforandringerne).
I kapitel 7, »Hvad sker der med naturen, når klimaet ændrer sig?« kan man trods den tørre formulering gyse videre: »Det er dog karakteristisk, at de globale klimaændringer, vi nu står over for, forventes at give os et varmere klima, end Jorden har oplevet i flere millioner år - og det blot i løbet af 100 år«.
Der er megen anden relevant indsigt at hente i bogen, så samlet set er der, på trods af indvendingerne, grund til at notere sig downloadadressen og kaste sig over værket.
Klima-bogtip
Dire Predictions - Understanding Global Warming
Dette er det for tiden bedste og mest tilgængelige populærvidenskabelige oversigtsværk om klimaforandringerne. Især figurer og andre visualiseringer er helt forrygende. Forfattere: Michael E. Mann og Lee R. Kump
Six Degrees - Our Future on a Hotter Planet
Bogen der giver dig forskningsbaseret indsigt i, hvad der sker med kloden for grad øget opvarmning. Et skræmmende, men fascinerende værk af journalist og miljøforkæmper Mark Lynas.
Fixing Climate: What Past Climate Changes Reveal About the Current Threat--and How to Counter It
En let læst personlig beretning om klimaforskningens historie. Skrevet af en af klimaforskningens grand old men, Wallace S. Broecker. Bogen er fascinerende og lærerig, og Broecker taler med autoritet.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Grådige fiskere har fået en ny fjende
22. maj 2012 kl. 18:59Ny dansk forskning i fiskegenetik gør det muligt at spore organismers hjemsted med stor præcision. Det kan gøre livet surt for fiskere, som ikke kan holde nallerne fra truede fisk. -
Ringformet solformørkelse
22. maj 2012 kl. 10:12Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Flyskræk journalist styrter med fly
22. maj 2012 kl. 09:40Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
16/05
-
17/05
-
21/05
-
16/05
-
21/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Ny dansk forskning understøtter kontroversiel klimateori
12. januar 2009 kl. 04:01 -
Halvdelen af alle spisefisk er opdrættet
9. september 2009 kl. 04:16 -
Vaccine mod kokain kan være på vej
6. januar 2011 kl. 12:41
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:54
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 6 timer 27 minutter siden
[Allergi kan forhindres af det rigtige støv]
-
Af Bjarne Kampmann for 8 timer 38 minutter siden
[Løft en tændstik uden at røre den]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















"På den måde kan vi få
"På den måde kan vi få elimineret et tvivlsspørgsmål og rykke videre med sikker funderet viden - i det mindste på dét punkt. Det må vel være i alles interesse." - så afgjort! Så kan du i stedet studere denne ('peer reviewede'!) kilde vedr. udviklingen omkring antarktisk isafsmeltning: http://www.agu.org/eos_elec/2008/Tedesco_89_13.html
HANS HENRIK: Fint nok, hvis
HANS HENRIK: Fint nok, hvis du har lyst til at diskutere noget andet/et andet sted. Men jeg vil gerne opponere mod din udlægning af, hvad der foregår her, for jeg synes ikke, der er tale om en "gensidig overdængning af skriftsteder". Du beder om dokumentation for, at der sker væsentlige tab af ismasse på Antarktis ligesom i polarområderne. Selv henviser du til en blogger (som ikke er polarforsker), der i sine kommentarer til klimarelaterede emner tilsyneladende har overset gletcherudladningerne på Antarktis. Jeg vælger derfor i min forrige kommentar at henvise dig og eventuelle læsere til faktiske observationer formidlet af forskere i en artikel, som er "peer reviewed". På den måde kan vi få elimineret et tvivlsspørgsmål og rykke videre med sikker funderet viden - i det mindste på dét punkt. Det må vel være i alles interesse.
I stedet for at fortsætte
I stedet for at fortsætte gensidig 'overdængning med skriftsteder' vil jeg foreslå evt. interesserede at følge debatten vedr. havspejlsændringer og andre klimaforhold på denne blog: http://www.videnskab.dk/composite-1355.htm
ØNSKET DOKUMENTATION, link
ØNSKET DOKUMENTATION, link til videnskabelig artikel: http://www.nature.com/ngeo/journal/v1/n2/abs/ngeo102.html | ØNSKET DOKUMENTATION, link til pressemeddelelse: http://earthobservatory.nasa.gov/Newsroom/view.php?old=2008012326052 | ØNSKET DOKUMENTATION, link til Nature-podcast, hvor polarforsker Eric Rignot fortæller om betydningen af resultaterne i en global klima-sammenhæng: http://media.nature.com/download/nature/podcast/climate/climate-2008-02-...
"Men parallelt hermed sker
"Men parallelt hermed sker der i disse år, ligesom i polarområderne, et uforudset stort tab af ismasse på Antarktis" - et postulat, du meget gerne må dokumentere! Her er et uddrag af, hvad R.A. Pielke Sr. skriver vedr. antarktisk ismængde:
"This report seems to have otherwise been missed by the media (I could not find articles in a search on google news), but it consistent with the recent colder than average tropospheric temperatures in the Southern Hemisphere. The finding that
“The melting index (MI, a measure of where melting occurred and for how long) in 2008 was the second-smallest value in the 1987–2008 period…”
is quite an important observation and further reinforces what is at least a short term cooling of the climate system." - kilde: http://climatesci.org/2008/04/07/recent-data-on-surface-snowmelt-in-anta...
HANS HENRIK: Det er altså
HANS HENRIK: Det er altså vigtigt at holde sig for øje, når man som du gerne vil så tvivl om, hvorvidt der overhovedet foregår en global opvarmning, at temperaturvariationerne kan være ganske store år for år, men at opvarmningstrenden (desværre) er uafviselig, når man ser på målingerne i et længere tidsperspektiv.
Et godt råd til alle der måtte følge med her og som er i tvivl om, hvem og hvad de skal tro på: Hold jer til de faktiske observationer. Se for eksempel på denne kurve fra det britiske Met Office. Den viser de faktiske temperaturmålinger fra 1975, og her er det tydeligt at se, at man ikke ud fra et enkelt eller nogle få år, kan spotte trenden, men at trenden - den globale opvarmning - er reel, når man ser på den over større tidsperioder: http://klimabrev.dk/wp-content/uploads/adobe-readerscreensnapz001.jpg
Mht. den ganske rigtigt tiltagende ismængde i dele af Antarktis, så er det jo (desværre) kun den halve sandhed. Klimamodellerne forudser, ganske som det også sker i virkeligheden, en øget nedbørsmængde over det centrale Antarktis som følge af ændrede vejrsystemer.
Men parallelt hermed sker der i disse år, ligesom i polarområderne, et uforudset stort tab af ismasse på Antarktis. Det skyldes en obserserveret kraftigere udladning fra gletchere, og der er tale om ganske væsentlig stigning. På baggrund af satellit-data kan man konstatere, at gletcherudladningen på Antarktis er steget med 75 procent over 10 år. Årsagen er varmere havstrømme, og det er derfor, at man, selvom det lyder modstridende, samtidig kan have en mindre is-opbygning over land på grund af øget snefald.
At se på snefaldet isoleret giver således kun en halv sandhed - tilmed af den misvisende slags.
"Men ifølge aktuel publiceret
"Men ifølge aktuel publiceret forskning er det reelle tal for maksimale vandstandsstigninger snarere 1-2 meter, og der er pokker til forskel. Såvel for dem, der bor eller bygger kystnært, som for bogens tillidsfulde læsere, der skal forsøge at danne sig et overblik over alvoren i emnet" - tjaeh, hvis dét er bogens 'store problem'. så har den da vist ikke mange: I de seneste mange år har de arktiske/antarktiske temperaturer været stagnerende, se fx.:
http://www.climate4you.com
, og ismængden på Antarktis er tiltagende, ligesom havstigningerne er AFtagende:
http://www.worldclimatereport.com/index.php/2008/01/04/lowering-sea-leve...
"Her bliver Henrik Svensmarks sol-teori også parkeret, hvor den hører hjemme, nemlig som en interessant teori, der dog kun i mindre grad er relevant for klimaets udvikling" - ja, og så skulle dén ged vel være barberet - eller hur? :)
Videre diskussion: Hvorfor er
Videre diskussion: Hvorfor er mange danske klimaforskere så tilbageholdende i deres vurderinger af klima-situationens alvor? På min blog spørger jeg, om de er ramt af SELVCENSUR? http://klimabrev.dk/?page_id=67
Til PO Kvint: Det er muligt.
Til PO Kvint: Det er muligt. Men den gang blev der ikke samtidig kunstigt "deponeret" op mod 30 milliarder tons CO2 om året i atmosfæren - med en ekstra, stigende varmepåvirkning til følge. Og det er jo her problemet ligger.
Til svarende klimaændring,
Til svarende klimaændring, som i nutiden kendes også fra andre mellemistider. Som af slutningen på end varme mellemistid så kommer der to-tre korte perioder som bliver gradvist varmere for så brat at gå over i istid.