Ny video afslører: Skovflåter brystsvømmer ind i huden
Skovflåtens munddele er som et rædselskabinet af middelalderlige torturinstrumenter. Nu viser en ny forskningsfilm de gruopvækkende detaljer i, hvordan flåter trænger ind under vores hud.

Er du til horror-film? Så tag en tur med ned i midernes mikroskopiske verden. Tyske forskere har netop filmet de gruopvækkende detaljer i hvordan skovflåten (Ixodes ricinus) graver sin mund ind gennem huden.

Set gennem elektronmikroskop ligner skovflåtens munddele en uhyggelig samling instrumenter fra et torturkabinet i Middelalderen: 

Centralt sidder selve "sugerøret" (hypostom), der ligner et bredt sværd betrukket med lange rækker af modbydelige modhager langs kanterne og dyb rille i midten af bladet, hvor blodet kan løbe. På begge sider flankeres hypostomet af lange teleskoprør (chelicerae) med spidse kroge for enden.

I sig selv et instrument, der kan få de små hår til at rejse sig i nakken, men det bliver endnu værre, når man ser munddelene langsomt arbejde sig dybere og dybere ind i huden. Ikke mindst hvis man færdes i naturen og selv har prøvet at fjerne skovflåter.

Skovflåter blev nægtet mad

Det er sådan en horror-film dr. Dania Richter ved Teknisk Universitet Braunschweig i Tyskland og kolleger nu offentliggør i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Dr. Richter selv har studeret parasitter og skovflåter i to årtier og filmen er et projekt, der er afledt af en dokumentarfilm om skovflåter, som forskerne var med til at lave for et par år siden.

»I filmen er der nogle fantastiske nærbilleder af skovflåter, der spiser, men lige præcis når de trænger igennem kunne vi aldrig få filmet og det har rumsteret i baghovedet lige siden,« siger hun.

Uhyggeligt effektivt værktøj: Flåtens munddele arbejder sammen på en måde, som sikrer, at den kommer hurtigt gennem huden og samtidig sidder godt fast. Ny forskningsvideo dokumenterer for første gang, hvordan processen foregår. (Foto: Dania Richter)

Problemet var, at skovflåterne aldrig ville spise når kameraet var klar. Så Dania Richter brugte først lang tid på blot at observere flåternes adfærd på mus. Til sidst fandt hun frem en løsning: simpelthen at sulte skovflåterne.

Det lyder nemt, men skovflåter kan klare sig uden mad i to år, så ventetiden var ret betragtelig. Herefter gik det forholdsvis nemt og de sultne skovflåter satte rask væk "bisserne" i ørene på de forsøgsmus, forskerne tilbød.

Flåten skyder teleskoprør ind i huden

I filmen ser man en lille skovflåt på størrelse med et birkeskorn bevæge sig henover øret, mens enderne af de to flankerende teleskoprør ivrigt afsøger huden (ca. 25 sekunder inde i videoen).

Da den finder en egnet plet, begynder munddelene en fint koordineret dans, hvor den første borer spidsen lidt ind, så de yderste modhager griber fat som en krog. Krogen fungerer som fodfæste for at trække det andet teleskoprør ind (ca. 1:40 i videoen).

Sådan går det skiftevis omtrent 30 gange indtil munden er sunket godt ind. Denne fase kalder forskerne en skralde-taktik, hvor modhagerne hele tiden stopper for at teleskoprørene kan gå baglæns.

Brystsvømning sætter flåten helt fast

Når skovflåten har sikret et stærkt fodfæste skifter den strategi og skubber teleskoprørs-munddelene ud til siden og baglæns som et brystsvømme-tag (ca. 2:20 i videoen).

Dermed trækkes det mareridtsagtige sværd ind huden og de lange rækker af skarpe modhager låser hele mundstykket. Teleskoprørene skubbes nu lige frem gennem huden og trækkes igen ud til siden og bagud som en brystsvømmer og driver hypostomet endnu dybere. Efter ca. seks svømmetag er hele skovflåtens mund dybt forankret i huden.

Fakta

Forskerne bag den nye video, håber, at teknikken fra skovflåtens modbydelige munddele kan bruges i nye typer injektionsredskaber, der skal blive siddende i blødt væv.

»Da vi så det, blev vi meget overraskede, det er helt anderledes, end vi forventede,« siger Dania Ricther.

Traditionelt har forskerne ment, at flåterne brugte hypostomet til at save sig vej, men før nu har ingen rent faktisk dokumenteret processen.

Derfor sidder flåter fast så længe

Filmen løser et dilemma,  som forskerne har haft svært ved at forklare. Nemlig hvordan skovflåterne trænger igennem huden og samtidig formår at blive hængende bagefter i op til en uge.

Huden er nemlig meget elastisk, så hvis man bare skal stikke sig igennem, må man have en spids sylelignede mund som f.eks. en myg, men sådan en glider ligeså nemt ud igen.

Omvendt kræver skovflåtens brede flade sværd stor kraft for at bryde igennem. Dilemmaet løser skovflåten altså ved at arbejde de to teleskoprør ind som spydspidser, hvis modhager fæstner kraftigt nok til at kunne mase sværdet igennem den elastiske hud.

Skovflåten bedøver huden med kemisk cocktail

Det kan undre, hvorfor man ikke mærker sådan en voldsom indtrængen, men skovflåten sender samtidig en kraftig kemisk cocktail ind i værten. Den bedøver huden, hæmmer immunforsvaret og hindrer blodet i at størkne.

Den kraftige fastgørelse er afgørende for skovflåten, som typisk sidder i to til syv dage uden at blive skrabet af.

Da vi så det, blev vi meget overraskede. Det er helt anderledes, end vi forventede.

Dr. Dania Ricther

Det gør den for at opkoncentrere blodet. Modsat myg, der hurtigt fylder sig og flyver videre, spytter flåten det vandige blodplasma tilbage, men beholder de proteinrige blodceller.

»Prikker man hul på en fyldt skovflåt vil man se, at blodet slet ikke er flydende på samme måde som normalt, men er meget fastere,« siger Dania Richter.

Bliver man ved sammenligningen med myg hænger det sammen med, at skovflåten lever meget længere end myg og lægger mange flere æg (op til 2.000), så den er nødt til at maksimere sin energi-høst.

Forankringsmekanisme hjælper borreliose

Men livsstilen er også afgørende for en anden parasit, der lever inden i skovflåten, nemlig bakterierne bag den alvorlige sygdom borreliose.

Bakterierne sidder i skovflåtens mave og aktiveres kun, når den spiser, hvorefter de overføres via spytkirtlerne med plasmaet til værten. Det tager tid og bakterierne kan som regel ikke nå at blive klar før den anden dag.

Så man kan sige, at uden den stærke forankringsmekanisme ville borreliose formentlig ikke eksistere og fundet hjælper forskerne til at forstå effektiviteten i overførslen af borreliose.

Ifølge dr. Richter har den nye opdagelse imidlertid ikke nogen umiddelbar nytte i at beskytte os mod borreliose, men som hun siger »er det vigtigt at kende sin fjende.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker