Lærebøgernes fremstilling af koloniseringen af Amerika skal omskrives.

På grund af fundet af en spydspids, som er boret ind i ribbensknoglen på en fortidselefant kan man nu fastslå, at der var mennesker i Amerika for 13.800 år siden.

Ved hjælp af nye avancerede teknologier har danske og amerikanske forskere kunnet fastslå, at mennesket var i Amerika cirka 800 år før den såkaldte ’Clovis-kultur’, som indtil for nylig blev anset for at være det første folkefærd i landet.

Fundet slår formentlig det sidste søm i kisten på en årelang debat, om hvem de første amerikanere var, og åbner helt nye spørgsmål om, hvordan kontinentet blev koloniseret.

»Jeg håber, at vores fund kan lukke debatten,« siger professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, som har ledet studiet.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Modstridende fund har indtil videre ikke været nok

Ifølge hovedforfatteren Dr. Michael Waters fra Texas A&M University i USA vil de nye resultater munde ud i et paradigmeskift.

Han offentliggjorde tidligere på året over 15.000 stenredskaber, som han og hans team havde fundet ved Buttermilk Creek i Texas. Redskaberne var omkring 15.500 år gamle og ligesom det nye fund strider de imod den gamle opfattelse af, hvornår Amerika blev koloniseret.

Nogle få andre fund i Nord- og Sydamerika har ligeledes varslet problemer for den gamle teori. Et af disse var Willerslev-gruppens sensationelle fund af fossilt DNA fra 14.000 år gammelt menneskeafføring i Paisley-hulerne i Oregon, USA i 2008. Men de modstridende fund har indtil videre ikke været nok til at overbevise kritikerne.

»Helvede brød løs, da vi offentliggjorde resultaterne dengang, og vi brugte det meste af 2009 på at sidde og svare på kritik fra meget ophidsede videnskabsfolk,« siger Eske Willerslev.

Nye fund blev i første omgang affejet

Siden de første amerikanske stenredskaber blev fundet ved byen Clovis i New Mexico i 1929 har det været hævdet, at Clovis-kulturen som den første kom til Amerika fra Sibirien og skyllede ind over den nye verden. Her nedlagde de med effektive jagtvåben storvildt som for eksempel mammutter, bisoner og mastodonter (et forhistorisk elefantlignende snabeldyr med stødtænder i underkæben).

En flot og enkel fortælling som generationer af amerikanske arkæologer er flasket op med.

Alligevel valgte Waters og Willerslev at zoome ind på et kontroversielt ribben fra Washington State fundet sidst i 70'erne, der kunne vælte billedet en gang for alle.

Knoglen stammede fra en mastodont, men blev oprindeligt fundet af en gravemaskine – derfor lå ribbenet med spydspidsen uheldigvis i jord fra gravemaskinens skovl. Kritikerne hævdede derfor, at ribbenet var langt nyere end resten af dyret, og nægtede i øvrigt at tro på dateringen af forkullet materiale i jorden omkring knoglerne på cirka 14.000 år.

Knoglen blev skåret i ekstremt tynde skiver

Nu bruger forskerne en ny teknologi, der med atom-acceleratorer kan datere selve ribbenet og flere andre knogler fra dyret, som alle viser en alder på 13.800 år. Dernæst bruger de en super højopløselig industriel CT-skanner til at se, hvad der gemmer sig inde i knoglen.

Med røntgenstråler skærer CT-skanneren så at sige knoglen op i silkepapirs tynde skiver, der herefter ’stables’ og samles til en 3D-fremstilling, som udelukker enhver tvivl om, at det faktisk er en spydspids. Man kan tydeligt se skaftet gå ind i knoglen, hvor det skærpes til meget skarp syl, hvis yderste spids er knækket af inde i knoglen.

»Spydspidsen er gået igennem 25 centimeter hud, væv og muskler, inden den har boret sig fast i knoglen,« siger Michael Waters.

»Man kan se, at den er gået ind i en 45 graders vinkel, og det betyder, at den enten har været kastet eller stødt ind for at lave nådestødet.«

Jægerne var specialiserede mastodont-jægere

Selve spydspidsen er lavet af knogle, og ligesom ribbenet slår forskerne ved hjælp af DNA- og proteinkortlægning fast, at der er tale om et mastodont-dyr i begge tilfælde. Jægerne har formentlig været specialiserede mastodont-jægere, som har brugt knoglerne fra ét nedlagt dyr til at forme spyd, som de kunne nedlægge det næste dyr med.

Med studiet mener forskerne at fjerne enhver tvivl om, at der var mennesker før Clovis-folket, og dermed må historien skrives om.

»Når tidspunktet for indvandringen bliver rykket, vil indvandringsruterne blive nogle helt andre,« siger Eske Willerslev.

Det skyldes, at indvandringen fra Sibirien og Alaska var forseglet, indtil istidens enorme iskapper i Canada smeltede og åbnede en isfri korridor for tidligst 13.500 år siden, forklarer han.

Hvem var Clovis-folket?

Dermed bliver det et åbent spørgsmål, om de første amerikanere i virkeligheden kom sejlende langs kysten fra Alaska – eller som nogle helt nye data kan tyde på, at der har været en tynd landbræmme langs Alaskas kyst, hvor man alligevel kunne gå langs kysten tidligere end for 13.500 år siden, hvilket ifølge Walters ikke kan udelukkes.

Dermed bliver det også et åbent spørgsmål, hvem Clovis-folket egentlig var, og hvor de kom fra. Stammede de fra en senere indvandring, eller var de efterkommere, som udviklede deres karakteristiske stenteknologi fra stenteknologier, som dem Waters har fundet i Buttermilk Creek? Og hvis det sidste er tilfældet, hvad startede så den udvikling?

»For at være helt ærlig, er der ikke nogen, der kan svare på, hvem Clovis-folket var,« siger Eske Willerslev.

Men det svar håber han at finde snart. Willerslev og hans kollegaer har fået adgang til en meget sjælden skat - det eneste kendte Clovis skelet - og arbejder i øjeblikket på at kortlægge arvematerialet fra Clovis-folket.

Med nedlægningen af det gamle paradigme er den unge generation af arkæologer begyndt at lede efter svar, hvor de gamle ikke kiggede, og herfra vil der i de kommende generationer tegne sig en ny historie, som fylder tomrummet fra de gamle teorier.