Næste gang du kigger på Månen, så tænk på, at det stadig er et åbent spørgsmål, hvor vores kosmiske følgesvend egentlig kommer fra.
I de senere år har flere forskere været tilhængere af den såkaldte sammenstødsteori. Den siger, at Jorden blev dannet med en søsterplanet kaldet Theia, som var cirka halvt så stor som vores planet.
Kort tid efter Solsystemets fødsel kolliderede de to kloder og udslynget materiale fra sammenstødet klumpede sig sammen og blev til Månen.
Jorden og Månen er lavet af samme materiale
Nye undersøgelser af måneprøver indsamlet under Apollo 14-missionen i februar 1971 støtter imidlertid ikke sammenstødsteorien, men siger i stedet, at Månen kun er lavet af materiale fra Jorden.
Undersøgelsen er lavet af forskere ved University of Chicago, der har set nærmere på måneprøvernes indhold af forskellige forekomster (isotoper) af grundstoffet titan.
Der er betydelige forskelle i forholdet mellem titan-isotoper på forskellige legemer i Solsystemet, men Jordens og Månens titan-isotopforhold er så ensartet, at det er vanskeligt at forklare, hvis ikke de to legemer er lavet af det samme materiale – altså uden et tredje legeme involveret.
Det er naturligvis ikke umuligt, at Theia har haft samme titan-isotopforhold som Jorden, men det er usandsynligt.
Ikke let at forklare uden sammenstød
Det er imidlertid ikke let at forklare Månens dannelse uden et sammenstød.
En alternativ teori siger, at Jorden oprindeligt roterede meget hurtigere end i dag og endte med at udslynge en stor mængde materiale, der så klumpede sig sammen og blev til Månen – den såkaldte fissions-teori.
Det har dog endnu ikke været muligt at komme med en god forklaring på, hvordan Jorden skulle være kommet op i så ‘høje omdrejninger’.
Alternative teorier er usandsynlige
En tredje mulighed er, at Jorden blev ramt af et legeme, der kun bestod af is og ikke indeholdt nævneværdige mængder af titan.
Det er dog også usandsynligt, da det er uhyre vanskeligt at forestille sig et så stort legeme, der næsten udelukkende bestod af is.
Der er altså nok at tage fat på for forskerne for at komme tættere på den mest sandsynlige forklaring på, hvor vores gamle Måne kommer fra.