Annonceinfo

Ny teori om Mars' røde farve

Flydende vand har måske ikke spillet en væsentlig rolle for at give Mars sin røde farve. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Emner:
Mars har - i en ikke alt for fjern fortid - formentlig set ud som på billedet til højre. Det mener forskere fra fra Aarhus Universitet på baggrund af nye forsøg. Til den røde planet, som den ser ud nu. Foto: NASA/ESA/Hubble Team)

Forskere ved Mars Simulerings Laboratoriet under Aarhus Universitet har fundet ud af, at det ikke nødvendigvis er flydende vand, der har været afgørende for at danne det orange-røde støv på Mars.

Hidtil har det været en udbredt idé, at flydende vand har spillet en central rolle for dannelsen af det orange-røde støv og at der - i hvert fald i nogle områder - findes vandholdige jernmineraler på planeten. Men ved hjælp af laboratorieundersøgelser har forskerne vist, at det orange-røde støv kan være et resultat af en vedvarende nedbrydning af klippemateriale.

»Det var en overraskelse for alle,« siger Jonathan Merrison fra Mars Simulerings Laboratoriet.

Sandprøver i flasker blev røde

Forskerne har anvendt en ny teknik til at simulere bevægelsen af sand på Mars. Sandprøver er blevet anbragt i glasflasker og så blevet rystet i flere måneder. Efter at have rysetet flasker i syv måneder var 10 procent af sandprøverne blevet til støv. Da forskerne tilsatte jernmineralet magnetit, der findes på Mars, kunne de til deres overraskelse se, at prøverne fik en mere orange-rød farve, mens de blev rystet.

En efterfølgende analyse viste, at det tilsatte magnetit var blevet omdannet til det rødlige mineral hematit ved en rent mekanisk proces, hvor flydende vand ikke har spillet nogen som helst rolle. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser og eksperimenter for at finde ud af, hvordan denne proces forløber.

»Jeg tror, det betyder, at Mars ikke altid har været rød,« siger Jonathan Merrison til space.com.

»Før dette projekt, tror jeg, at de fleste indenfor dette forskningsområde regnede med, at Mars' overflade var millioner år gammel og altid havde været rød. Vores forskning indikerer, at den kan være ret ny - millioner af år i stedet for milliader,« siger han.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.