Hvad er liv?
Biologerne har forsøgt at besvare spørgsmålet i årtier, men uden held. Faktisk er de ikke engang i stand til at opstille en definition, der dækker alle livsformer.
Men nu får de hjælp fra uventet kant, for den danske professor i geologi Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum i København har igennem sine omfattende studier af det første spæde liv på Jorden fået en ny banebrydende idé til, hvad liv er.
Minik Rosing understreger, at der endnu ikke er tale om en decideret teori. På nuværende tidspunkt er det nok snarere en »lommefilosofi«. Indtil videre er det kun en idé han har vendt i hovedet, og som han har holdt for sig selv. Men under et interview med videnskab.dk kommer han alligevel til at løfte sløret for den.
Princippet om den voksende entropi bliver også brugt som en forklaring på, hvorfor tiden tilsyneladende kun kan gå fremad og ikke tilbage.
»Livet er en ekstrem grad af orden. Kemien i et system vil altid forsøge at organisere sig fordelagtigt, og her er livet en snedig måde at organisere verden,« pointerer han.
At Universet har opfundet livet, skal ses som en slags modreaktion mod en grundlov, der styrer samtlige fysiske og kemiske processer: den såkaldte entropilov.
Ifølge denne lov vil de spontane processer i universet skabe mere og mere kaos. Enhver spontan kemisk eller fysisk proces vil automatisk forsøge at omdanne energi til varme og sprede den jævnt ud, så den er umulig at samle igen.
Kulminationen opstår i det øjeblik, hvor hele universet er en homogen masse, der har samme temperatur overalt. Til den tid vil alle processer stoppe og tiden gå i stå.
I Universet er der imidlertid også et andet princip kaldet 'universets vrangvillighed', der siger, at ethvert træk vil fremprovokere et modtræk. Derfor vil lokale fænomener i Universet hele tiden forsøge at 'opfinde' metoder, der kan hæmme entropivæksten og bevare den eksisterende grad af orden. Én af disse opfindelser er ifølge Minik Rosings forestilling forskellige former for liv.
»Normalt vil de kemiske reaktioner i Universet forløbe spontant i den retning, der skaber voksende entropi. Men det som en levende organisme kan - og som døde ting ikke kan - er at lave en lille afgrænset del af verden, hvor processerne løber den modsatte vej. Dermed vil livet genskabe noget af den orden, som de spontane processer har ødelagt. Ved at lade grundstofferne indgå i en levende organisme, kan naturen få dem til at lave noget andet, end de gør, når de optræder seperat,« forklarer han.
Umiddelbart lyder denne teori meget højtflyvende og abstrakt. Men kaster man et blik på Jorden, så bliver idéen straks meget konkret:
Jorden blev oprindeligt født som en glohed ildkugle, der var dækket af et frådende lavahav. Men i løbet af de sidste 4,5 milliarder år er tingene faldet til ro og kaos er vendt til orden. Således er kloden i dag et velordnet system af kontinenter, oceaner og atmosfære, hvilket vi blandt andet kan takket livet for, siger Minik Rosing.
Livet er en ekstrem grad af orden. Kemien i et system vil altid forsøge at organisere sig på en fordelagtig, ordnet måde, og livet er en måde at organisere verdenDe første livsformer, der ifølge Minik Rosing formentlig allerede opstod for 4,4 milliarder år siden, har hurtigt udviklet en evne til at høste solenergi og omdanne det til nærende kulhydrater ved en proces kaldet fotosyntese.
Et af spildprodukterne ved den proces er store mængder ilt, der ifølge Minik Rosings teori har forvandlet basalt fra Jordens indre til den granit, som skabte Jordens kontinenter.
På den måde blev en stor del af den solenergi, som de første livsformer opsnappede, bundet til Jordens overflade. Livet forhindrede altså sollyset i at gå tabt i verdensrummet og sørgede for at binde det til Jordens overflade. Det hæmmede entropivæksten.
Minik Rosing er godt klar over, at mange sikkert vil afvise hans forestilling med argumentet om, at livet er utroligt sjældent, og at det tilsyneladende kun findes på Jorden. Kigger man ud i verdensrummet, så vrimler det ikke ligefrem med liv andre steder, og heller ikke her på Jorden ser det umiddelbart ud som om livet kan finde på at opstå ud af den blå luft.
Det får dog ikke Rosing til at ryste på hænderne.
»Hvem siger, at de eksisterende livsformer på Jorden ikke bare har formået at holde nye livsformer nede ved ganske enkelt at slå det ihjel i det øjeblik, det opstår? Livet kan godt være en grundlæggende omstændighed ved Universet,« siger han.
Definitionen på Liv er at den
Definitionen på Liv er at den modvirker Entropien, bortset fra mennesket, hvis hovedbeskæftigelse det er at opbygge Entropien. Som eksempel kan nævnes vores energiafbrænding. Jo mere vi forbruger, des større bliver Entropien.
Med mindre jeg fuldstændig
Med mindre jeg fuldstændig har misforstået begrebet entropi, så er liv vel ikke i stand til at mindske universets samlede entropi, men kun lokalt. Og det er vel ikke anderledes en fx ikke levende dannelse af krystaller, der også må være en lokal entropi-formindskelse. Er der ikke en fysiker eller kemiker der be- eller afkræfte.
Det er desværre ikke nogen ny
Det er desværre ikke nogen ny teori - men formentlig en af de mest anvendte operative definitioner på liv. Da jeg fik min første biokemi-bog for ti år siden stod der i forordet: "Life can be defined as a temporary exception to entropy".
Men det er da interessant at videnskab.dk skriver om det.
"På universets storskalaer
"På universets storskalaer vil alt stof med tiden blive fordelt homogent, så temperaturen overalt er den samme. Til den tid vil entropien være maksimal og tiden dermed gå i stå." <--- Er dette noget man ved, eller er det én teori? Så vidt jeg ved kan sorte huller f.eks. ikke afgive masse? Dermed lyder det for mig at se mere sandsynligt, hvis alt masse i universet vil ende med at være samlet i ét stort sort hul. Men det er måske også det der menes med homogen masse og temperatur? ...
Med hensyn til teorien mener jeg, at den er kreativ og nytænkende, men jeg har svært ved at forestille mig at naturen skulle være så "intelligent" indrettet, at der kan opstå liv med det formål at modvirke den voksende entropi... Hvis det dog er tilfældet, mener jeg, at det er mest logisk, hvis dette "naturens forsøg på at modvirke entropedien" er noget der foregår løbende i alle processer, altså også gennem udviklingen af de tidlige livsformer og ikke blot i dannelsen af den første livsform. For fotosyntese fandtes da f.eks. ikke i de første livsformer?