Fundet af en ny type flyveøgle karakteriseres som bemærkelsesværdigt, blandt andet fordi det blev gjort i Brasilien.
For dette er ikke bare det største eksemplar indenfor pterosaur-gruppen Chaoyangopteridae. Det fuglelignende reptil er den eneste af sin slags, som indtil nu er blevet opdaget udenfor Kina.
Videnskaben stifter altså bekendtskab med en ny art blandt de pterosaurer, som man antager ikke havde tænder. Men flyve kunne de.
Forskeren Mark P. Witton fra University of Portsmouth påviste arten med udgangspunkt i dele af kraniet. Han har givet flyveøglen navnet Lacusovagus magnificens.
Forskeren mener, at det brede hoved hos Lacusovagus - som betyder søvandreren - hænger sammen med dens spisevaner. Den kan have haft en forkærlighed for ganske store byttedyr, men der behøves flere eksemplarer, for at kunne trække endelige konklusioner.
»Fundet i Brasilien, så langt væk fra dens nærmeste slægtninge i Kina, viser hvor lidt vi faktisk ved om udbredelsen og udviklingshistorien for disse fascinerende skabninger,« siger Witton i en pressemeddelelse fra universitetet.
Vingespændet skal have været fem meter, og den var over en meter høj ved skulderen. Fuldt udstrukket ville dyret, som hjemsøgte himmelrummet for 115 millioner år siden, formodentlig have raget et par meter i vejret, når den stod på jorden.
»Nogle af de tidligere individer som er påvist i Kina, var kun 60 centimeter lange, svarende til kraniet hos denne nye art,« siger Witton.
Den engelske forsker er hjemmehørende ved universitetets 'School of Earth and Environmental Studies' (SEES), og han fik for nylig sit fund publiceret i tidsskriftet 'Palaeontology'.
Lacusovagus hørte ikke til blandt de allerstørste flyveøgler. De største udvikledes mod slutningen af Kridt-perioden, for 70-80 millioner år siden, ifølge Naturhistorisk museum, Universitetet i Oslo.
En af disse kæmper var Pteranodon, med et vingespænd på formodede 8-9 meter. Flyveøglerne levede i omtrent samme tidsrum som dinosaurerne.
I øvrigt kan det oplyses at delene af Lacusovagus-kraniet blev fundet ved Crato-formationen i Araripe-bassinet i Nordøstbrasilien. Derefter blev fossilet opbevaret på et tysk museum, indtil palæontologen Witton studerede fragmenterne nærmere.
Netop i det nævnte område i Brasilien er det tidligere gjort en række andre fund af fossiler.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
