Kepler-satelliten skal både jagte jordlignende planeter og studere stjernesvingninger - såkaldte stjerneskælv. (Foto: NASA)

I sidste uge rykkede Kepler-missionen et stort skridt nærmere, da et halvt hundrede astronomer fra hele verden gæstede Institut for Fysik og astronomi på Aarhus Universitet. Formålet med besøget var at diskutere hvilke stjerner, som den kommende Kepler-satellit skal observere, når den skydes afsted i februar 2009.

Kepler-satellitten skal dels jagte planeter omkring andre stjerner og dels studere de såkaldte stjerneskælv, der får stjernerne til at vibrere. Den sidste del af projektet bliver gennemført af de danske astronomer Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen og Torben Arentoft, der alle er astrofysikere på instituttet i Århus.

»Det er vigtigt at finde ud af, hvilke stjernertyper Kepler-satellitten skal kigge på, for vi skal sikre os, at vi får mest muligt ud af observationerne - og det var netop det, som vores gæster kunne hjælpe os med. Mødet var en stor succes, for nu er vi i stand til at lave en observationsliste,« siger lederen af projektet Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Måler stjerneskælv Kepler-satellitten vil overvåge lysstyrken af 170.000 stjerner uafbrudt i 3,5 år. Den danske forskergruppe skal lede og organisere brugen af Kepler-data til seismologiske undersøgelser af stjernerne, og gruppen får derfor adgang til en enorm mængde data af enestående kvalitet. Dataene kan give astronomerne en langt bedre forståelse af stjernernes opbygning og udvikling.

Under et stjerneskælv vil hele stjernen vibrere, og det giver små ændringer i stjernernes lysstyrke. Svingningerne sladrer om, hvordan stjernen er opbygget og hvad den indeholder af forskellige grundstoffer. Samtidigt kan astronomerne bruge svingningerne til at beregne uhyre præcise værdier for stjernernes masse, radius og alder.

»Studiet af over tusind sol-lignende stjerner vil lære os en masse nyt om stjernernes fysik. Det vil give os en bedre forståelse af, hvordan kerneprocesserne i stjernernes indre, danner tunge grundstoffer. Og det vil give os et meget større indblik i, hvor vi selv kommer fra - alle tunge grundstoffer, som blandt andet livet er opbygget af, stammer jo fra processer inde i stjernerne,« siger astrofysiker Hans Kjeldsen til videnskab.dk

Flere appelsiner i turbanen Ud over at få adgang til de mange data, der primært skal bruges i jagten på exoplaneter, får den danske gruppe også lov at vælge flere tusinde af de i alt 170.000 stjerner, som Kepler-satelitten skal udforske. Spørgsmålet er, hvilke stjernetyper, som astronomerne vil få mest ud af at studere, og det var netop det, der blev diskuteret på mødet.

»Vi diskuterede alt fra røde-gigantstjerner til hvide dværge - vi vil gerne studere mange forskellige slags stjerner, som er forskellige steder i deres udviklingsproces for at være dækket godt ind,« siger Torben Arentoft til videnskab.dk.

Den 18. november skal forskerne indsende en færdig liste over hvilke stjerner, som Kepler-satellitten skal observere til NASA, og til den tid er der kun få måneder til, at Kepler bliver skudt af sted. »Listen er et udgangspunkt - når Kepler-satellitten er sendt af sted kan vi indsende en ny liste hver tredje måned. Så vi har altså mulighed for at skifte nogle af stjernerne ud. Alt i alt regner vi med at observere ca. 4000 stjerner - heraf vil vi kunne følge 2000 stjerner minut for minut,« siger Torben Arentoft.

Skulderklap fra NASA Astronomerne i Århus er glade. Og stolte. For NASA ringer ikke til hvem som helst. »Vi er selvfølgelig beærede over, at NASA lige peger på os. For det er et stort skulderklap til det arbejde vi laver. Men vi regnes også for at være nogle blandt verdens førende, når det gælder stjerne-seismologi,« siger Torben Arentoft til videnskab.dk