Siden Charles Darwin brugte observationer fra Galápagos-øerne som argumenter for sin evolutionsteori, har de grønne Stillehavsøer haft en særlig plads i hjertet hos biologer verden over.
Øerne er nu et af de mest undersøgte steder på kloden.
Alligevel forblev en temmelig speciel type indbygger på øen Isabela ukendt indtil 1986, da nogle opsynsfolk snublede over noget så spektakulært som lyserøde leguaner. Dyrene gik snart under navnet 'rosada' - efter det spanske ord for lyserødt.
Og så gik der yderligere 14 år før forskerne virkelig begyndte at undersøge dette dyr. Var det bare en variant af en af de to andre leguan-arter som bor på Galápagos-øerne? Eller kunne der faktisk være tale om en ny art?
Efter en del undersøgelser hælder Gabriele Gentile og kolleger fra Tor Vergata universitetet i Rom nu mod det sidste. Både krop og opførsel hos den lyserøde øgle adskiller sig fra de to andre slags leguaner, og nu viser friske dna-analyser, at deres gener også er forbløffende forskellige.
De to andre leguan-arter på Galápagos-øerne ligner mere hinanden, end de ligner rosada'en. Dette betyder, at den lyserøde øgle-art skilte sig ud fra de andre arter for rigtigt længe siden - langt tidligere end tidspunktet, hvor de to andre arter opstod.
Dna-analyserne tyder faktisk på, at rosada'en og de øvrige leguaners veje skiltes så langt tilbage som for 5,7 millioner år siden. Dette er ret underligt, for den nordlige del af øen Isabela - det eneste sted hvor øglen er fundet - blev nemlig først dannet for under en halv million år siden.
»For 5,7 millioner år siden eksisterede ingen af de vestlige øer i øgruppen,« siger Gentile ifølge BBC.
Han mener, at selv de ældste dele af Galápagos-øerne kan være under fem millioner år gamle. Så hvor holdt de første rosadaer til?
Det er muligt, at nogle af de vulkaner, som nu ligger under havets overflade, var øer, den gang de første af de landlevende leguaner satte deres ben på øgruppen, spekulerer forskeren.
Men han har også andre problemer at spekulere på. For hvis rosadaen virkelig er en ny art, er den - efter al sandsynlighed - en kritisk truet art.
»Vore undersøgelser tyder på, at populationen er meget lille. Vi har blot fundet 36 individer i løbet af to år,« siger Gentile til BBC.
Han tror bestandens totale antal kan være under 100.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
