Ny lyserød leguan-art på Galápagos
Darwins legendariske Galápagos-øer lægger igen klipper og dyr til en spektakulær opdagelse indenfor evolutionen: En 5,7 millioner år gammel leguan-art.

Siden Charles Darwin brugte observationer fra Galápagos-øerne som argumenter for sin evolutionsteori, har de grønne Stillehavsøer haft en særlig plads i hjertet hos biologer verden over.
Øerne er nu et af de mest undersøgte steder på kloden.
Alligevel forblev en temmelig speciel type indbygger på øen Isabela ukendt indtil 1986, da nogle opsynsfolk snublede over noget så spektakulært som lyserøde leguaner. Dyrene gik snart under navnet 'rosada' - efter det spanske ord for lyserødt.
Og så gik der yderligere 14 år før forskerne virkelig begyndte at undersøge dette dyr. Var det bare en variant af en af de to andre leguan-arter som bor på Galápagos-øerne? Eller kunne der faktisk være tale om en ny art?
Skiller sig ud
Efter en del undersøgelser hælder Gabriele Gentile og kolleger fra Tor Vergata universitetet i Rom nu mod det sidste. Både krop og opførsel hos den lyserøde øgle adskiller sig fra de to andre slags leguaner, og nu viser friske dna-analyser, at deres gener også er forbløffende forskellige.
De to andre leguan-arter på Galápagos-øerne ligner mere hinanden, end de ligner rosada'en. Dette betyder, at den lyserøde øgle-art skilte sig ud fra de andre arter for rigtigt længe siden - langt tidligere end tidspunktet, hvor de to andre arter opstod.
Dna-analyserne tyder faktisk på, at rosada'en og de øvrige leguaners veje skiltes så langt tilbage som for 5,7 millioner år siden. Dette er ret underligt, for den nordlige del af øen Isabela - det eneste sted hvor øglen er fundet - blev nemlig først dannet for under en halv million år siden.
Truet

»For 5,7 millioner år siden eksisterede ingen af de vestlige øer i øgruppen,« siger Gentile ifølge BBC.
Han mener, at selv de ældste dele af Galápagos-øerne kan være under fem millioner år gamle. Så hvor holdt de første rosadaer til?
Det er muligt, at nogle af de vulkaner, som nu ligger under havets overflade, var øer, den gang de første af de landlevende leguaner satte deres ben på øgruppen, spekulerer forskeren.
Men han har også andre problemer at spekulere på. For hvis rosadaen virkelig er en ny art, er den - efter al sandsynlighed - en kritisk truet art.
»Vore undersøgelser tyder på, at populationen er meget lille. Vi har blot fundet 36 individer i løbet af to år,« siger Gentile til BBC.
Han tror bestandens totale antal kan være under 100.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
En beboelig verden?
7. februar 2012 kl. 19:34Astronomer har opdaget en planet, der er den hidtil bedste kandidat til at være en verden med flydende vand og måske liv.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting
7. februar 2012 kl. 10:47En velrenommeret forsker ved et fint universitet har publiceret en ny ’Teori om Alting’, der beskriver livets og universets udvikling, i et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen får smæk for at være uvidenskabelig. -
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Røgelse øger risiko for kræft
1. september 2008 kl. 04:30 -
Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?
2. februar 2012 kl. 10:57 -
NASA-satellit kan ramme Danmark
19. september 2011 kl. 10:33
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 5 minutter 46 sekunder siden
[En beboelig verden?]
-
Af Tine Andersen for 1 time 51 minutter siden
[Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















