Ny dansk metode til fremstilling af nanotråde
Danske nanofysikere har udviklet ny metode til at fremstille grundstenen i nanoteknologisk forskning – nanotråde. Opdagelsen har store perspektiver for fremstilling af nanoelektronik og højeffektive solceller.

Med en dansk opfindelse er der taget et syvmileskridt i bestræbelserne på at fange solens energi.
Ph.d.-studerende Peter Krogstrup, Nano-Science Center, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, har under sit speciale udviklet en ny metode til at fremstille nanotråde:
»Vi har ændret på bageopskriften til fremstilling af nanotråde. Det betyder, at vi kan fremstille nanotråde, der indeholder to forskellige halvledere, nemlig galliumindiumarsenid og indiumarsenid. Det er et stort gennembrud, fordi vi for første gang på nanoskala kan kombinere de gode egenskaber ved de to materialer og dermed opnå nye muligheder for fremtidens elektronik,« siger han.
Vi kan fange mere af solens lys
Fakta
LÆS OGSÅ
I dag er der kun ca. 1 procent af verdens elektricitet, vi henter fra solens energi. Det skyldes, at det er svært at omdanne solenergi til el. Forskerne opnår store fordele ved at blande forskellige halvledere i samme nanotråd.
»Forskellige materialer fanger energi fra solen i forskellige og helt specifikke absorptionsområder. Når vi fremstiller nanotråde af galliumindiumarsenid og indiumarsenid, som har hvert sit absorptionsområde, kan de tilsammen fange energi i et meget bredere område. Derfor kan vi i fremtiden udnytte mere af solens energi, hvis vi fremstiller nanotråde af de to halvledere og bruger dem til solceller,« siger Peter Krogstrup.
Nanotrådene af galliumindiumarsenid og indiumarsenid har også stort potentiale inden for nanoelektronik. De kan for eksempel bruges i de nye OLED skærme og i lysdioder. Men det kræver, at der er knivskarpe overgange mellem de to materialer i nanotrådene.
Ingen bløde overgange
Dyrkningen af nanotråde foregår i et vakuumkammer. Forskerne lægger en gulddråbe ovenpå en tynd skive bestående af halvlederen, og nanotrådene gror op nedefra. I overgangene mellem de to halvledermaterialer skete der tidligere en opblanding mellem materialerne i gulddråben, og der blev en blød overgang mellem materialerne.
Med den nye metode kan materialerne både gå via toppen af gulddråben eller via gulddråbens underside. Når materialet kommer via undersiden, sker der ikke en opblanding af halvledermaterialerne. Derfor kommer der en skarp overgang på atomniveau mellem galliumindiumarsenid og indiumarsenid.
»Denne skarpe overgang mellem de to halvledere er nødvendig for, at strømmen - i form af elektroner, kan rejse med høj effektivitet mellem de to materialer. Hvis overgangen er blød, kan elektronerne lettere blive fanget i grænseområdet. De nye blandende nanotråde kan blive til gavn for mange områder inden for nanoforskningen rundt omkring i verden,« siger Peter Krogstrup, der har arbejdet ved det danske III-V Nanolab, der drives i samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Et samarbejde mellem firmaet SunFlake A/S og Højteknologifonden er blevet skudt i gang i denne uge. SunFlake A/S bruger nanotråde til at udvikle prototyper af solceller, og de kan få glæde af den nye metode i deres videre arbejde. Nanofysikernes opdagelse er netop blevet offentliggjort i ansete videnskabelige tidsskrift Nano Letters.
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Edderkoppens fjende spiller offer
27. oktober 2010 kl. 09:55 -
Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen
9. december 2011 kl. 03:42 -
De fleste tror på evolutionsteorien
15. juli 2009 kl. 11:29
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 53 minutter 36 sekunder siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 1 time 56 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















