Ny allergi-ukrudt spredes med fuglefoder
I Europa breder planten bynkeambrosia sig med foruroligende hast, og den stærkt allergifremkaldende ukrudt dukker nu oftere og oftere op i Danmark, hvor den spredes med vinterens fuglefoder.

Der er én ting, som den globale opvarmning ikke kan lave om på her i Danmark. Det er de lange, lyse sommerdage, som vi vil blive ved med at have uanset, hvordan temperaturen arter sig.
Det skal vi være glade for, fordi efterhånden som sydlige temperaturer sniger sig nordpå, er der noget andet, der risikerer at følge med. Det er det stærkt allergifremkaldende ukrudt bynkeambrosia, som allerede nu er et stort problem i visse andre lande i Europa.
Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har ledet et europæisk samarbejde for at kortlægge problemet. Det arbejde er nu færdig, og resultaterne af indsatsen vil blive præsenteret på Plantekongres 2010, som holdes i Herning 12.-14. januar.
Projektet er støttet af Fødevareministeriet gennem det europæiske forskningsnetværk for plantesundhed EUPHRESCO.
»Danmark er det land i projektet, som har givet flest penge ud til projektet. Jeg synes, at det er meget visionært at give penge ud til noget, som ikke er et problem i Danmark endnu. Det kan man kalde rettidigt omhu,« siger forskningsleder Niels Holst fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som er leder af projektet.
Uønsket blind passager
Faktisk er bynkeambrosia allerede udbredt i Danmark. Intetanende sår fugleglade mennesker den ud, når de fodrer fugle med solsikkefrø fra Centraleuropa. I fugleblandingerne følger ambrosiafrø ofte med som uønsket forurening. Nogle af frøene spirer - og jo varmere der bliver i Danmark, desto oftere sker det.
Planten er kommet for at blive, men heldigvis breder den sig ikke i Danmark. Det er på grund af de lange sommerdage. Ambrosia er en sydlig planteart, og er derfor tilpasset kortere sommerdage end de danske. Det vil sige, at den kræver forholdsvis korte sommerdage for at blomstre og udvikle pollen.
Fakta
REGISTRERING
Du kan indberette fund af bynke-ambrosie på et kort hos Skov- og Naturstyrelsen:
Gro kan den dog - helt op til en meter høj bliver den, hvis den har mulighed for det. Og den chance fik den i de forsøg, som den danske del af EUPHRESCO-projektet udførte. Forskerne dyrkede ambrosia i potter og i forsøgsmarker med byg og majs for derefter at afprøve forskellige bekæmpelsesstrategier.
Resultaterne af anstrengelserne viste, at den optimale måde at holde ukrudtet nede på er at kombinere kemisk bekæmpelse med at slå bynkeambrosiaen på de rette tidspunkter i sæsonen. Det væsentligste er at hæmme udviklingen af blomster, så den ikke kan sprede sine ekstremt talrige, meget mobile og voldsomt allergifremkaldende pollen. Desuden skal frøsætningen gerne forhindres eller begrænses for at bremse spredningen af ambrosia.
Danmark går fri i første omgang
I konkurrence med andre planter vokser bynkeambrosia ikke ret meget, men når først marken høstes og der kun er stubmark tilbage, buldrer bynkeambrosias vækst frem. Den er som regel ikke et stort problem for landbruget, men på grund af dens kedelige evne til at frembringe allergi, er den et stort problem for befolkningen. I sydlige afgrøder som for eksempel solsikker er den dog et besværligt og meget tabsgivende ukrudt.
I de lande, hvor bynkeambrosia modnes og sætter pollen, er den til meget stor gene for allergikere. Én plante producerer årligt en til tre milliarder stærkt allergifremkaldende, meget lette pollenkorn, som på grund af deres lethed kan bæres med vinden over store afstande. Det sker typisk i august, når allergikere ellers kan ånde lettet op.
»Når først trolden er sluppet ud af æsken er den svær at kontrollere. I Schweiz er bynkeambrosia et meget stort problem og i Slovenien er den helt ude af kontrol. Her i Danmark udgør den dog endnu ikke et problem, siger Niels Holst. Men hvert år vil nogle af de dansk opvoksede ambrosiaplanter sætte frø og måske vil den naturlige udvælgelse en dag frembringe en variation som sætter pris på de lange danske sommerdage. Det håber vi ikke, men i givet fald er vi nu forberedte,« tilføjer Niels Holst.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Verdens stærkeste insekt er fundet
22. juli 2011 kl. 08:43 -
Cyklen bryder barrierer ned
11. maj 2009 kl. 04:30 -
Nanoekspert vinder forskernes X Factor
21. april 2010 kl. 11:10
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 3 timer 13 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 3 timer 30 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















